Trump varsler omfattende olie- og gasudforskning i Grønland

Trump varsler olie- og gasundersøgelser i Grønland – centrale spørgsmål står åbne

USA’s præsident Donald Trump varsler ifølge oplysningerne fra DOI planer om en større undersøgelse af olie, gas og mineraler i Grønland. Udmeldingen kan få betydning for diskussionen om Arktis, energiforsyning og grøn omstilling, men den er ikke i sig selv ensbetydende med, at nye boreplatforme eller miner er på vej. De foreliggende oplysninger beskriver ikke konkrete områder, finansiering, tidsplaner eller aftaler med de grønlandske myndigheder. Derfor er der væsentlig forskel på den politiske ambition og et projekt, der faktisk kan gennemføres. For danske forbrugere er nyheden først og fremmest relevant som et signal om, hvordan kampen om energi og råstoffer kan påvirke klimapolitik og internationale relationer – ikke som et varsel om lavere energipriser her og nu.

Grønland bestemmer over råstofferne

Grønland har overtaget ansvaret for råstofområdet under selvstyret. Det betyder, at en amerikansk præsident ikke på egen hånd kan beslutte, at der skal ledes efter eller udvindes olie, gas og mineraler på grønlandsk territorium. Aktiviteterne kræver et lovligt grundlag og de nødvendige grønlandske tilladelser. Afhængigt af projektets karakter kan der også være behov for miljøundersøgelser, høringer og andre godkendelser. Uden oplysninger om aftaler med Grønland bør Trumps udmelding derfor læses som en politisk hensigt, ikke som en beslutning om at sætte udvinding i gang.

Den grønlandske regering besluttede i 2021 at stoppe udstedelsen af nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. Beslutningen blev blandt andet begrundet med hensyn til klima, miljø og økonomi. En ny, omfattende efterforskningsindsats vil derfor skulle afklares i forhold til den grønlandske politik og de gældende regler. Samtidig er olie og gas ikke det samme som mineraler. De forskellige råstoffer har forskellige anvendelser, miljøpåvirkninger og vilkår for udvinding. Det er derfor misvisende at betragte en samlet interesse for Grønlands undergrund som én færdig energiplan. Først når konkrete forslag bliver fremlagt, kan deres betydning vurderes mere præcist.

Undersøgelser er langt fra det samme som udvinding

En undersøgelse af undergrunden kan dække over meget forskellige aktiviteter. Det kan være gennemgang af eksisterende geologiske data, indsamling af nye prøver eller mere omfattende efterforskning. Ved olie og gas bruges blandt andet seismiske undersøgelser, hvor lydbølger hjælper med at danne billeder af lagene under jordoverfladen eller havbunden. Sådanne billeder kan vise strukturer, hvor olie eller gas muligvis findes, men de dokumenterer ikke i sig selv et fund, der kan udvindes med overskud. Det kræver yderligere undersøgelser og ofte boringer. De foreliggende oplysninger gør det ikke klart, hvilket niveau af undersøgelser Trump konkret sigter mod.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Selv hvis der findes interessante forekomster, skal flere betingelser være opfyldt, før produktion bliver realistisk. Mængden og kvaliteten af råstofferne skal være tilstrækkelig, og indtægterne skal kunne dække udgifterne til anlæg, transport, drift og miljøbeskyttelse. I Grønland kan store afstande, krævende vejrforhold og begrænset infrastruktur gøre projekterne komplicerede og dyre. Infrastruktur betyder her blandt andet havne, veje, strømforsyning og faciliteter til medarbejdere. Et geologisk fund er altså ikke automatisk en økonomisk gevinst. For olie og gas spiller verdensmarkedspriserne også en vigtig rolle: Et projekt, der ser attraktivt ud ved høje priser, kan blive mindre rentabelt, hvis priserne falder. Derfor kan der gå mange år fra de første undersøgelser til eventuel udvinding, og nogle projekter bliver aldrig gennemført.

Klima og energipriser peger i forskellige retninger

Udmeldingen rejser et grundlæggende spørgsmål for den grønne omstilling. Olie og gas er fossile brændsler, som frigiver CO2, når de bruges. CO2 er en drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning. Hvis nye forekomster bliver udvundet og øger det samlede forbrug af fossile brændsler, vil det gøre det vanskeligere at begrænse udledningerne. Gas kan i visse anvendelser give lavere CO2-udledning end kul, men den er ikke en emissionsfri energikilde. Desuden kan lækager af metan, som er hovedbestanddelen i naturgas og en kraftig drivhusgas, påvirke klimaregnskabet.

Mineraler kan spille en anden rolle. Nogle bruges i batterier, elnet og teknologier til vedvarende energi, men deres bidrag afhænger af, hvilke mineraler der faktisk findes, og hvordan de udvindes. Minedrift kan også påvirke natur, vandmiljø og lokalsamfund. For danske husholdninger er det samtidig vigtigt ikke at overfortolke betydningen for energiregningen. Eventuelle grønlandske olie- og gasprojekter vil ikke hurtigt ændre priserne. Elpriser afhænger blandt andet af vejret, brændselspriserne, forbruget og forbindelserne mellem landenes elnet. En politisk udmelding om undersøgelser giver derfor ikke et sikkert grundlag for at forvente billigere strøm eller varme.

Konkrete aftaler bliver afgørende for næste skridt

Det afgørende bliver nu, om udmeldingen følges af konkrete forslag, og hvordan de grønlandske myndigheder forholder sig til dem. En troværdig vurdering kræver oplysninger om undersøgelsesområder, tilladelser, finansiering og miljøkrav. Det vil også være nødvendigt at afklare, hvem der bærer den økonomiske risiko, hvordan eventuelle indtægter fordeles, og hvordan berørte lokalsamfund bliver inddraget. Indtil de spørgsmål er besvaret, er det for tidligt at tale om et nyt grønlandsk olieeventyr. Nyheden viser først og fremmest en amerikansk interesse for råstoffer i Arktis. Om interessen bliver omsat til lovlige og økonomisk bæredygtige projekter, og hvad de i givet fald betyder for klimaet, står fortsat åbent.

Fakta

Grønland har ansvaret for råstofområdet. Amerikanske planer giver ikke i sig selv ret til at undersøge eller udvinde råstoffer på grønlandsk territorium.
I 2021 besluttede den grønlandske regering at stoppe udstedelsen af nye tilladelser til olie- og gasefterforskning. Nye initiativer skal derfor afklares i forhold til politikken og de gældende regler.
Efterforskning handler om at undersøge, om råstoffer findes. Udvinding er den efterfølgende produktion og kræver både yderligere viden, investeringer og godkendelser.
Olie og gas udleder CO2 ved brug. Naturgas består hovedsageligt af metan, som også bidrager til opvarmningen, hvis den slipper ud i atmosfæren.
Nogle mineraler er vigtige for batterier og vedvarende energi. Det gør dog ikke automatisk minedrift miljøvenlig; påvirkningen afhænger af det konkrete projekt.
De foreliggende oplysninger indeholder ikke konkrete undersøgelsesområder, tidsplaner eller dokumenterede aftaler med Grønland. Betydningen for produktion og energipriser er derfor usikker.

Kilde: DOI

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.