Fuglsangs Maltfabrik elektrificerer med isobutan-kaskade

Fuglsangs Maltfabrik vil genbruge varmen og elektrificere produktionen

Fuglsangs Maltfabrik tager med en ny isobutan-kaskade og en elkedel fat på en central udfordring i industriens grønne omstilling: at erstatte brændsler med elektricitet og samtidig udnytte mere af den varme, som ellers går tabt. Ifølge omtalen fra GridTech skal løsningen elektrificere produktionen og mindske varmespildet på malteriet. Det er relevant i en branche, hvor varme er nødvendig for at fremstille det malt, som blandt andet bruges til ølbrygning. Den korte beskrivelse oplyser dog hverken anlæggets størrelse, tidsplan eller forventede energibesparelse. Derfor er det endnu ikke muligt at sætte et sikkert tal på klimaeffekten eller konkludere, at alt varmespild forsvinder. Projektets grundidé er at lade genvundet varme og elektrisk opvarmning arbejde sammen frem for blot at skifte én varmekilde ud med en anden.

Maltproduktion kræver både præcis tørring og store varmemængder

Malt fremstilles typisk af byg, som først opblødes og derefter får lov til at spire under kontrollerede forhold. Under spiringen udvikles blandt andet enzymer, der senere hjælper med at omdanne kornets stivelse til sukker. Enzymer er naturlige stoffer, som får bestemte kemiske processer til at forløbe hurtigere. Når spiringen er nået langt nok, tørres kornet. Det standser væksten og er med til at give malten de egenskaber, der efterspørges i den videre fødevareproduktion.

Tørringen kræver energi, fordi vand skal fjernes fra kornet ved hjælp af opvarmet luft. En del af energien kan forlade processen sammen med varm og fugtig luft. Her ligger en mulighed for varmegenvinding: I stedet for at sende al den resterende varme ud af fabrikken kan noget af den opsamles og bruges igen. Udfordringen er, at overskudsvarmen ikke nødvendigvis har en temperatur, der gør den direkte anvendelig. Den kan derfor kræve et ekstra temperaturløft. Hvor meget varme der faktisk kan genbruges hos Fuglsangs Maltfabrik, afhænger blandt andet af luftstrømme, temperaturer og anlæggets indretning. Disse oplysninger fremgår ikke af resuméet fra GridTech.

Isobutan-kaskaden skal løfte varmen til et brugbart niveau

En kaskade betyder i denne sammenhæng, at temperaturændringen håndteres i flere trin frem for i ét stort spring. Princippet anvendes i varmepumpeanlæg, når varme skal flyttes mellem forskellige temperaturniveauer. En varmepumpe kan sammenlignes med et køleskab, hvor formålet er vendt om: Køleskabet fjerner varme fra madvarerne og afgiver den til rummet, mens en industriel varmepumpe opsamler varme og gør den anvendelig et andet sted i produktionen.

Isobutan er et kølemiddel, altså det stof, der cirkulerer i et varme- eller køleanlæg og hjælper med at transportere energien. Det betegnes også R600a og har lav direkte klimapåvirkning sammenlignet med mange traditionelle fluorholdige kølemidler. Isobutan er dog brandbart. Derfor skal anlæg med stoffet indrettes med passende sikkerhedsforanstaltninger, blandt andet mod lækager og antændelse. Det konkrete anlægs opbygning og sikkerhedsløsninger er ikke beskrevet i det foreliggende materiale.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Elkedlen har en anden funktion end varmepumpen. Den omdanner elektricitet direkte til varme, mens varmepumpen bruger elektricitet til at flytte og opgradere allerede eksisterende varme. Derfor kan en varmepumpe under egnede driftsforhold levere flere enheder varme for hver enhed elektricitet, den bruger. Elkedlen kan til gengæld bidrage med varme, når varmegenvindingen ikke dækker behovet. Om det præcis er arbejdsdelingen hos Fuglsangs Maltfabrik, og hvilke temperaturer de to anlæg skal levere, er ikke oplyst. Kombinationen giver dog mulighed for at tilpasse varmeforsyningen til forskellige behov i produktionen.

Klimagevinsten afhænger af både strømmen og den sparede energi

For en fabrik er elektrificering ikke automatisk det samme som en bestemt CO2-besparelse. Resultatet afhænger af, hvilke brændsler eller andre varmekilder elektriciteten erstatter, hvor effektivt de nye anlæg arbejder, og hvordan strømmen bliver produceret. Hvis genvundet varme samtidig reducerer det samlede energibehov, kan det styrke både klimaeffekten og økonomien. Men uden oplysninger om fabrikkens hidtidige energiforbrug og det nye anlægs forventede drift kan gevinsten ikke beregnes troværdigt.

For almindelige forbrugere ligger betydningen først og fremmest i fremstillingen af hverdagens varer. Malt indgår blandt andet i øl og visse fødevarer, og et lavere forbrug af fossile brændsler i produktionen kan mindske varernes klimaaftryk. Det betyder ikke nødvendigvis lavere priser i butikkerne. Investeringer, elpriser, nettariffer og udgifter til vedligeholdelse spiller også ind. Nettariffer er betalingen for at få strømmen transporteret gennem elnettet. En mere elektrisk industri kan desuden øge behovet for kapacitet i elnettet, især hvis mange store anlæg bruger strøm samtidig. Muligheden for at flytte forbruget til andre tidspunkter afhænger af produktionens krav og eventuel lagring af varme.

Erfaringerne kan vise vejen for anden industriel procesvarme

Projektet hos Fuglsangs Maltfabrik illustrerer en bredere mulighed i den grønne omstilling: at behandle overskudsvarme som en ressource, før der tilføres ny energi. Procesvarme er betegnelsen for den varme, der bruges direkte i fremstillingen, eksempelvis til tørring, kogning eller opvarmning. I nogle processer kan varmepumper dække en væsentlig del af behovet, mens andre kræver supplerende varmekilder. Kombinationen skal derfor tilpasses den enkelte fabrik frem for at kopieres ukritisk.

Den afgørende prøve bliver den faktiske drift. Oplysninger om elforbrug, genvundne varmemængder, driftsstabilitet og erstattet brændsel vil kunne vise, hvor stor forbedringen bliver. Før sådanne resultater foreligger, bør løsningen ses som et konkret skridt mod mere elektrisk og energieffektiv maltproduktion – ikke som dokumentation for en produktion helt uden energitab eller klimaaftryk.

Fakta

Malt fremstilles ved kontrolleret spiring og efterfølgende tørring af korn, typisk byg. Tørringen er en vigtig del af malteriets varmebehov.
Varmegenvinding betyder, at varme fra en proces opsamles og bruges igen. Mulighederne afhænger blandt andet af varmens temperatur og af, hvornår den er til rådighed.
En kaskadeopbygning håndterer et temperaturløft i flere trin. Den konkrete opbygning hos Fuglsangs Maltfabrik fremgår ikke af det foreliggende resumé.
Isobutan, også kaldet R600a, bruges som kølemiddel. Det har lav direkte klimapåvirkning, men er brandbart og kræver egnede sikkerhedsforanstaltninger.
En elkedel fremstiller varme direkte fra elektricitet. En varmepumpe bruger derimod elektricitet til at flytte varme og kan derfor udnytte strømmen mere effektivt under passende forhold.
Der er ikke oplyst anlægsstørrelse, tidsplan eller dokumenterede energi- og CO2-besparelser i det tilgængelige resumé.

Kilde: GridTech

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.