Ny løsning for geotermi åbner muligheder i Danmark

Ny geotermisk løsning kan åbne muligheder i Danmark

En ny løsning til geotermi er ifølge GridTech blevet testet med succes og kan muligvis gøre det lettere at udnytte varmen fra den danske undergrund. Geotermi er energi fra jordens indre, som blandt andet kan bruges til at opvarme boliger gennem fjernvarmenettet. Perspektivet er interessant i Danmark, hvor mange husstande allerede får varme gennem fælles rørsystemer. En vellykket test er dog ikke i sig selv dokumentation for, at en løsning er klar til udbredelse. Det foreliggende nyhedsgrundlag beskriver hverken teknikken, testens omfang eller økonomien. Derfor er det endnu uklart, hvilke konkrete barrierer løsningen kan fjerne, og hvor stor betydning den kan få. Muligheden er værd at følge, men vejen fra teknisk forsøg til stabil og konkurrencedygtig varmeforsyning kræver flere svar.

Varmen under jorden kan blive en del af fjernvarmen

Geotermi bygger på, at temperaturen generelt stiger, jo længere man bevæger sig ned i undergrunden. I en udbredt type geotermisk anlæg hentes varmt vand op fra vandførende lag dybt nede. Varmen overføres til et andet vandkredsløb gennem en varmeveksler, som holder de to vandstrømme adskilt. Derefter pumpes det afkølede undergrundsvand tilbage. På den måde udnyttes varmen, uden at undergrundsvandet sendes ud i radiatorerne.

I Danmark er geotermi især relevant som varmekilde til fjernvarme frem for som direkte produktion af elektricitet. Afhængigt af temperaturen i undergrunden og kravene i fjernvarmenettet kan der være behov for en stor varmepumpe. Den bruger elektricitet til at løfte varmen til en temperatur, som nettet kan anvende. Geotermi er derfor ikke nødvendigvis en varmeforsyning uden elforbrug, selv om selve varmekilden findes naturligt under jorden.

Mulighederne varierer fra sted til sted. Det er ikke nok, at der er varmt i dybden. Undergrunden skal også have egenskaber, der passer til den valgte teknik. For anlæg, som cirkulerer grundvand fra dybe lag, er det blandt andet afgørende, om vandet kan strømme tilstrækkeligt godt gennem lagene. Samtidig skal der være et passende varmebehov og adgang til et fjernvarmenet, som kan aftage energien.

En vellykket test skal følges af dokumentation fra længere drift

Oplysningen om den nye løsning giver ikke grundlag for at fastslå, om fremskridtet handler om boringer, varmeudvinding, materialer eller en anden del af anlægget. Det er en vigtig begrænsning. En forbedring af én komponent kan være værdifuld uden nødvendigvis at ændre økonomien eller mulighederne for et helt geotermisk projekt. Det afgørende er, hvad der konkret er afprøvet, under hvilke forhold og med hvilket resultat.

For at vurdere potentialet er der blandt andet brug for oplysninger om testens varighed, den leverede varme og det nødvendige energiforbrug. En kortvarig afprøvning kan vise, at et princip fungerer, mens længere drift skal vise, om ydelsen holder, og hvor meget vedligeholdelse der kræves. Hvis løsningen er testet under forhold, der adskiller sig fra danske forhold, skal overførbarheden også undersøges.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Geotermiske anlæg kan desuden møde udfordringer med blandt andet saltholdigt vand, korrosion og mineraler, der sætter sig i rør og udstyr. Korrosion betyder, at materialer gradvist nedbrydes ved kemiske reaktioner. Hvor store problemerne er, afhænger af både vandets sammensætning og anlæggets udformning. Det fremgår ikke, om den nye løsning adresserer netop disse forhold. Derfor bør testen foreløbig betragtes som et muligt skridt fremad, ikke som dokumentation for, at geotermi nu kan etableres overalt i Danmark.

Varmeprisen afhænger af mere end temperaturen i undergrunden

For almindelige forbrugere er det centrale spørgsmål, om geotermi kan bidrage med stabil varme til en rimelig pris. Her spiller anlægsudgifterne en stor rolle. Undersøgelser af undergrunden, boringer, pumper og forbindelsen til fjernvarmenettet kræver investeringer, før den første varme kan leveres. Hvis et projekt bliver dyrere end ventet eller producerer mindre varme end beregnet, kan det påvirke økonomien. Det afhænger dog af projektets aftaler og finansiering, hvordan risikoen fordeles.

En teknisk forbedring kan derfor være interessant, hvis den eksempelvis mindsker risikoen ved etableringen, reducerer strømforbruget eller giver mere stabil drift. Men der er ikke oplysninger nok til at konkludere, at den omtalte løsning vil sænke danske varmeregninger. Det kræver beregninger for konkrete anlæg og en sammenligning med andre varmekilder.

Geotermiens mulige styrke er, at varmekilden ikke afhænger direkte af dagens sol og vind. Anlægget skal stadig bruge energi til blandt andet pumper og eventuelle varmepumper, og det kan have driftsstop. Alligevel kan geotermisk varme indgå som en stabil del af et fjernvarmesystem med flere energikilder. Klimaeffekten afhænger blandt andet af elforbruget, etableringen og hvilken varmeproduktion geotermien erstatter. Den bør derfor vurderes for det samlede system frem for ud fra varmekilden alene.

Dansk udbredelse kræver lokale undersøgelser og holdbar økonomi

Det næste afgørende skridt er mere viden om den nye løsning og dens resultater. Før potentialet i Danmark kan vurderes ordentligt, skal teknikken holdes op mod danske undergrundsforhold, lokale varmebehov og kravene i de enkelte fjernvarmenet. En løsning, der fungerer godt ét sted, er ikke automatisk den bedste løsning et andet sted.

Geotermi skal også ses i sammenhæng med andre muligheder som store varmepumper, overskudsvarme og varmelagre. Overskudsvarme er varme fra eksempelvis industrielle processer, som ellers ville gå tabt, mens varmelagre gør det muligt at gemme varme til senere brug. Det mest robuste fjernvarmesystem kan være en kombination af flere teknologier. Den nye test kan vise sig at udvide valgmulighederne, men det er dokumenteret drift og en holdbar økonomi, der i sidste ende afgør, om den fører til flere danske anlæg.

Fakta

Disse begreber og forbehold er centrale for at forstå geotermiens muligheder i varmeforsyningen.

Geotermi udnytter varme fra undergrunden. I dansk sammenhæng er teknologien især relevant til varmeforsyning gennem fjernvarme.
Fjernvarme transporterer varme fra fælles produktionsanlæg til bygninger gennem isolerede rør. Flere forskellige energikilder kan levere til samme net.
En varmeveksler overfører varme mellem adskilte kredsløb. Undergrundsvandet behøver derfor ikke komme i kontakt med vandet i boligens varmeanlæg.
En stor varmepumpe kan hæve temperaturen på geotermisk varme, så den passer til fjernvarmenettets behov. Det kræver elektricitet.
Lokale undergrundsforhold, boreudgifter, varmebehov og driftsforbrug har betydning for, om et geotermisk projekt er teknisk og økonomisk attraktivt.
Det foreliggende nyhedsgrundlag oplyser ikke, hvordan den nye løsning fungerer, hvor længe den er testet, eller hvad den koster. En vellykket test dokumenterer derfor ikke i sig selv potentialet for bred dansk udbredelse.

Kilde: GridTech

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.