København åbner vandkulturhus KAI med bæredygtige tiltag

København får nyt vandkulturhus med svømning, kultur og grønne ambitioner

København får efter planen et nyt mødested for svømning og kultur, når vandkulturhuset KAI åbner den 5. december 2026. Ifølge oplysninger fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen skal huset rumme både svømmefaciliteter og kulturaktiviteter. Samtidig skal bæredygtighed indgå i projektet, blandt andet gennem en varmeløsning, der i det foreliggende resumé beskrives som lodret jordpumpevarme. Det er relevant i et vandkulturhus, hvor opvarmning af vand, rum og ventilationsluft kan kræve betydelige mængder energi. For kommende gæster bliver det synlige tilbud aktiviteter i og omkring vandet. En vigtig del af den grønne indsats vil derimod foregå bag kulisserne. Hvor stor en energi- og klimagevinst løsningen giver, kan dog ikke vurderes ud fra de offentliggjorte oplysninger i resuméet alene.

Varme og ventilation gør svømmefaciliteter energikrævende

Et vandkulturhus adskiller sig fra mange andre offentlige bygninger, fordi det skal holde både bassinvand og indeklima på et niveau, der gør det behageligt at opholde sig i huset. Vand afgiver løbende varme, og fra bassinernes overflade fordamper der fugt. Derfor skal ventilationen ikke blot levere frisk luft, men også hjælpe med at styre luftfugtigheden. Hvis fugten ikke håndteres ordentligt, kan det gå ud over både komforten og bygningen. Dertil kommer energi til blandt andet pumper, belysning og behandling af bassinvandet. Det er generelle forhold ved svømmefaciliteter og ikke oplysninger om det konkrete energiforbrug i KAI.

Netop derfor er varmeforsyningen et vigtigt sted at sætte ind, når en ny svømmefacilitet skal drives med lavere energiforbrug eller mindre klimabelastning. Men en grøn varmekilde kan ikke stå alene. Isolering, teknisk styring og muligheden for at genbruge varme har også betydning. Varmegenvinding betyder eksempelvis, at varme, som ellers ville forlade en bygning med ventilationsluften, bruges igen. Det foreliggende resumé oplyser ikke, om KAI får denne eller andre supplerende løsninger. Det er derfor væsentligt at skelne mellem husets oplyste grønne tiltag og de muligheder, der generelt findes i moderne svømmebyggerier.

Jordvarme kan hente energi under jorden, men kræver strøm

Betegnelsen lodret jordpumpevarme er ikke nærmere forklaret i resuméet. Den peger på en løsning med lodret jordvarme og en varmepumpe, men anlæggets præcise opbygning fremgår ikke. Ved lodret jordvarme udveksler en væske i lukkede slanger typisk varme med undergrunden gennem boringer. En varmepumpe løfter derefter temperaturen, så varmen kan bruges i bygningens varmesystem. Princippet kan sammenlignes med et køleskab, der flytter varme fra et sted til et andet, blot med opvarmning som formål. Lodrette boringer kan være relevante, hvor der ikke er plads til at lægge lange jordvarmeslanger vandret under et stort areal.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Varmen fra jorden betyder imidlertid ikke, at anlægget leverer gratis eller emissionsfri opvarmning. Varmepumpen bruger elektricitet til at flytte og løfte varmen. Effektiviteten afhænger blandt andet af temperaturen i varmekilden, den ønskede temperatur i varmesystemet og den måde, anlægget bliver dimensioneret og styret på. Jo større temperaturforskel varmepumpen skal overvinde, desto mere krævende bliver arbejdet som udgangspunkt. Klimabelastningen afhænger også af strømproduktionen og af, hvilken anden varmeforsyning løsningen sammenlignes med. Der er i resuméet ingen oplysninger om boringernes antal eller dybde, varmepumpens kapacitet eller forventede årlige elforbrug. Derfor er der ikke grundlag for at sætte tal på hverken besparelsen eller reduktionen i CO2-udledning.

Gæsterne får nye aktiviteter, mens driften afgør den grønne gevinst

For den almindelige københavner er nyheden først og fremmest udsigten til et nyt sted at svømme og deltage i kulturaktiviteter. Kombinationen kan gøre huset relevant for flere end dem, der alene kommer for at bevæge sig i vandet. Resuméet beskriver dog ikke de konkrete kulturtilbud, bassinernes udformning, åbningstider eller priser. Det er derfor endnu ikke muligt på dette grundlag at sige, hvordan et besøg kommer til at passe ind i familiers hverdag, eller hvilke aktiviteter forskellige aldersgrupper kan benytte.

Den tekniske varmeløsning vil gæsterne sandsynligvis især mærke gennem et behageligt vand- og indeklima, hvis anlægget fungerer efter hensigten. Et lavere energiforbrug kan desuden mindske udgifterne til driften sammenlignet med en mindre effektiv løsning under tilsvarende forhold. Det er dog ikke det samme som en garanti for billigere adgang. Billetpriser afhænger også af blandt andet bemanding, vedligeholdelse og politiske prioriteringer. For kommunen bliver det vigtigt, at ambitionerne følges op af stabil drift. Et anlæg kan være energieffektivt på tegnebrættet, men stadig bruge mere energi end ventet, hvis indstillinger, vedligeholdelse eller brugsmønstre ikke passer til forudsætningerne.

Målinger efter åbningen skal gøre ambitionerne efterprøvelige

Frem mod den planlagte åbning den 5. december 2026 vil mere detaljerede oplysninger kunne gøre det lettere at vurdere KAI’s grønne profil. Det gælder især forventet energiforbrug, valg af sammenligningsgrundlag og den samlede varmeforsyning. Når huset er taget i brug, vil faktiske målinger over tid give et bedre billede end beregninger alene. Vejr, besøgstal og åbningstider skal indgå, hvis forbruget skal vurderes retvisende.

En bred vurdering af bæredygtighed omfatter desuden mere end opvarmningen. Materialer, byggeri, vandforbrug og vedligeholdelse spiller også en rolle. Det foreliggende resumé giver ikke grundlag for at vurdere disse forhold. KAI kan dermed beskrives som et kommende vandkulturhus med et konkret oplyst grønt varmetiltag, men ikke på det foreliggende grundlag som dokumenteret klimaneutralt. Den afgørende prøve bliver, hvordan huset fungerer og bruger ressourcer i den daglige drift.

Fakta

KAI er et kommende vandkulturhus i København med planlagt åbning den 5. december 2026. Huset skal tilbyde svømmefaciliteter og kulturaktiviteter.
Lodret jordvarme udnytter typisk varme fra undergrunden gennem slanger i boringer. Den konkrete tekniske udformning i KAI fremgår ikke af resuméet.
En varmepumpe bruger elektricitet til at flytte varme fra en kilde, eksempelvis jorden, til et varmesystem. Jordvarme er derfor ikke det samme som opvarmning uden elforbrug.
Svømmefaciliteter bruger energi til mere end varmt bassinvand. Ventilation, fugtstyring, vandbehandling, pumper og belysning bidrager også til forbruget.
En klimabesparelse skal vurderes i forhold til et alternativ. Uden oplysninger om energiforbrug og sammenlignelig varmeforsyning kan besparelsen ikke fastslås.
Målinger efter åbningen kan vise, om anlægget lever op til forventningerne. En retvisende vurdering bør tage højde for blandt andet besøgstal, åbningstider og vejret.

Kilde: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.