Flagermus kan forsinke milliardprojekt for elnettet

Flagermus var tæt på at forsinke milliardprojekt for elnettet

En udbygning af elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster var ifølge Energinet tæt på at blive forsinket med et år, fordi hensynet til flagermus og de nødvendige miljøtilladelser udfordrede projektets tidsplan. Sagen viser, at den grønne omstilling ikke alene handler om at opstille vindmøller og solceller. Der skal også være et elnet, som kan transportere strømmen, og udbygningen skal ske med respekt for naturen. For almindelige forbrugere kan den slags planlægningsproblemer virke fjerne, men elnettets kapacitet har betydning for elektrificeringen af samfundet. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en forsinkelse, der var tæt på at opstå, og en forsinkelse, som faktisk er indtruffet. Energinets omtale beskriver først og fremmest en risiko for projektets fremdrift.

Et større elnet er nødvendigt, når mere af samfundet bruger strøm

Danmarks energisystem er under forandring. Når biler, opvarmning og dele af industrien i stigende grad skal drives af elektricitet frem for fossile brændsler, stiller det nye krav til de forbindelser, der transporterer strømmen. Samtidig produceres en voksende del af elektriciteten fra vind og sol. Produktionen varierer med vejret og ligger ikke nødvendigvis tæt på de steder, hvor strømmen skal bruges. Derfor er elnettet en central del af den grønne omstilling, selv om det ofte får mindre opmærksomhed end selve energianlæggene.

Energinet har ansvaret for det overordnede danske eltransmissionsnet. Det kan sammenlignes med strømforsyningens motorveje: De store forbindelser flytter elektricitet mellem landsdele og videre til de lokale net, som leverer strøm til boliger og virksomheder. Når kapaciteten er utilstrækkelig, kan der opstå flaskehalse. Det betyder, at en forbindelse ikke kan transportere al den strøm, som der er behov for at flytte på et bestemt tidspunkt. Det betyder ikke automatisk strømafbrydelser, men kan gøre energisystemet mindre fleksibelt. Det omtalte milliardprojekt på Sydsjælland, Lolland og Falster indgår i denne bredere udfordring. Oplysningerne giver dog ikke grundlag for at fastslå, hvor meget ekstra kapacitet netop projektet skal levere, eller hvilke konkrete anlæg det omfatter.

Beskyttede flagermus gør naturundersøgelser afgørende

Flagermus er strengt beskyttede efter europæiske naturregler. Beskyttelsen omfatter ikke kun dyrene, men også deres yngle- og rasteområder. Derfor kan et anlægsprojekt ikke uden videre gennemføres, hvis arbejdet risikerer at skade steder, hvor flagermus opholder sig. Det kan eksempelvis være hulheder i træer eller andre skjulesteder. Hvad der er relevant i den konkrete sag, afhænger af forholdene på stedet. Energinets korte beskrivelse giver ikke grundlag for at udpege bestemte arter, træer eller anlægsarbejder som årsag til udfordringerne.

Naturundersøgelser er heller ikke altid noget, der kan klares på et vilkårligt tidspunkt. Flagermusenes aktivitet ændrer sig gennem året, og undersøgelser skal tilrettelægges, så de faktisk kan belyse, hvordan dyrene bruger et område. Hvis væsentlige spørgsmål først bliver opdaget sent i planlægningen, kan der derfor opstå ventetid, før det nødvendige beslutningsgrundlag er på plads.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

En miljøtilladelse er i praksis myndighedernes godkendelse af, at et projekt kan gennemføres under bestemte betingelser. Det kan indebære krav om ændret placering, særlige arbejdsmetoder eller hensyn til, hvornår arbejdet udføres. Hvilke løsninger der er mulige, kræver en konkret vurdering. Sagen peger derfor på betydningen af tidlige undersøgelser og en tæt sammenhæng mellem projektplanlægning og myndighedsbehandling. Den dokumenterer ikke i sig selv, at naturbeskyttelsen er unødvendig, eller at alle miljøprocesser generelt tager for lang tid.

Forsinkelser kan få betydning uden at ramme elregningen direkte

For forbrugerne er forbindelsen mellem flagermus og elforsyning indirekte, men reel. Hvis en nødvendig netudbygning bliver udskudt, kan det forsinke muligheden for at tilslutte ny elproduktion eller større elforbrug. Det afhænger dog af, hvordan det eksisterende net er indrettet, og hvilke andre løsninger der er til rådighed. Der er ikke i de foreliggende oplysninger dokumentation for, at sagen på Sydsjælland, Lolland og Falster har medført afbrudt strømforsyning, højere elpriser eller konkrete forsinkelser for bestemte forbrugere.

En længere tidsplan kan også øge et anlægsprojekts omkostninger. Eksempelvis kan ændret planlægning og længerevarende projektarbejde koste penge. Men det er ikke det samme som, at en mulig forsinkelse straks kan aflæses på husholdningernes elregninger. Prisen på strøm påvirkes af mange forhold, herunder vejret, brændselspriser, forbindelser til udlandet og det samlede elforbrug. Hertil kommer nettariffer, som er betalingen for at få elektriciteten transporteret gennem nettet. Uden konkrete beregninger kan man ikke sætte et beløb på sagens betydning for den enkelte husstand. Den vigtigste praktiske konsekvens er snarere, at rettidig netudbygning er med til at skabe plads til den grønne omstilling.

Smidigere processer kræver tidligere afklaring frem for færre hensyn

Sagen understreger behovet for at få naturhensyn, tekniske løsninger og myndighedskrav afklaret tidligt. En smidigere proces behøver ikke betyde svagere beskyttelse af flagermus. Den kan også bestå i mere præcise krav til undersøgelser, bedre koordinering og realistiske tidsplaner, som tager højde for, at naturen ikke følger anlægsarbejdets kalender. Jo tidligere mulige konflikter bliver opdaget, desto bedre er mulighederne for at tilpasse projektet, inden løsningerne bliver dyre eller vanskelige at ændre.

Energinets omtale er samtidig projektansvarliges egen beskrivelse af forløbet. Den belyser udfordringerne ved at udbygge elnettet, men er ikke i sig selv en uafhængig vurdering af, om myndighedsbehandlingen kunne have været hurtigere. Den centrale opgave fremover bliver at sikre både tilstrækkelig netkapacitet og holdbare miljøafgørelser. Forbrugerne har interesse i begge dele: et energisystem, der kan følge med udviklingen, og en omstilling, der ikke sker på bekostning af beskyttet natur.

Fakta

Energinet oplyser, at et milliardprojekt for elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster var tæt på at blive forsinket med et år i forbindelse med flagermus og miljøtilladelser. Det er ikke det samme som en konstateret forsinkelse på et år.
Transmissionsnettet er det overordnede elnet, som transporterer store mængder elektricitet mellem områder og forbinder til de lokale distributionsnet.
Flagermus er strengt beskyttede. Anlægsprojekter skal derfor tage hensyn til både dyrene og deres yngle- og rasteområder.
Naturundersøgelser kan være afhængige af årstiden. Sen opdagelse af behovet for undersøgelser kan derfor påvirke en tidsplan.
En flaskehals i elnettet opstår, når en forbindelse har mindre transportkapacitet, end der er behov for på et givent tidspunkt. Det betyder ikke automatisk, at forbrugerne mister strømmen.
Der er ikke fremlagt oplysninger her, som gør det muligt at beregne sagens betydning for husholdningernes elregninger eller projektets samlede omkostninger.

Kilde: Energinet

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.