Middagsstrømmen er blevet markant dyrere i oktober

Strømforbruget midt på dagen er blevet dyrere i oktober. Ifølge energiselskabet Norlys er elprisen i middagstimerne steget med op til 92 procent. Udviklingen hænger ifølge selskabet sammen med mindre strøm fra solceller og stigende gaspriser. For husholdninger med en elaftale, hvor prisen følger markedet, kan det ændre, hvornår det bedst kan betale sig at sætte vaskemaskinen eller oplade elbilen. Tallet kræver dog et vigtigt forbehold: En stigning på op til 92 procent betyder ikke, at alle middagstimer er blevet tilsvarende dyrere, eller at den samlede elregning næsten er fordoblet. Det tilgængelige resumé angiver heller ikke det præcise sammenligningsgrundlag. Derfor bør tallet læses som et tegn på en markant prisændring i bestemte timer, ikke som en generel prisstigning for alle danske elkunder.

Efteråret svækker solens bidrag til elnettet

Sommerens solrige middagstimer kan give store mængder strøm fra solceller. Når mange anlæg producerer samtidig, vokser udbuddet af elektricitet, og det kan presse markedsprisen ned. I perioder med rigelig produktion og begrænset efterspørgsel kan selve strømprisen blive meget lav eller negativ. En negativ markedspris betyder dog ikke nødvendigvis, at forbrugeren får penge for at bruge strøm, fordi transportbetaling, afgifter og andre priselementer stadig kan indgå i regningen. Når efteråret kommer, bliver dagene kortere, og solen står lavere på himlen. Dermed falder solcellernes mulige produktion, mens skydække kan begrænse den yderligere.

Det gør det mindre sikkert, at frokosttid også er dagens billigste tidspunkt. Solceller er imidlertid kun én brik i elmarkedet. Vindmøllernes produktion, forbruget i Danmark og nabolandene samt mulighederne for at transportere strøm over landegrænser påvirker også prisen. En blæsende oktoberdag kan derfor stadig byde på billig middagsstrøm. Omvendt kan en stille dag med begrænset solproduktion give højere priser. Norlys’ forklaring er således forenelig med den normale sæsonudvikling, men oplysningerne i resuméet viser ikke, hvor stor en del af prisstigningen der skyldes henholdsvis solproduktion, gaspriser eller andre forhold.

Gasprisen kan slå igennem på prisen på elektricitet

Gas og elektricitet er forskellige energiformer, men priserne hænger sammen. Gasfyrede kraftværker producerer strøm ved at bruge naturgas som brændsel. Når gassen bliver dyrere, stiger omkostningen ved denne produktion typisk også. I det sammenkoblede europæiske elmarked kan det påvirke strømprisen, selv om en stor del af den danske elektricitet kommer fra vind og sol. Danmark handler nemlig strøm med nabolandene, og priserne påvirkes af, hvilke produktionsanlæg der er nødvendige for at dække det samlede behov. Når billigere produktion ikke er tilstrækkelig, kan dyrere kraftværker få betydning for den pris, markedet ender med.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Det betyder ikke, at gas altid bestemmer den danske elpris. Betydningen varierer med vejret, efterspørgslen og kapaciteten i elforbindelserne. Danmark er desuden opdelt i to elprisområder: ét vest for Storebælt og ét øst for Storebælt. Priserne kan være forskellige, fordi strøm ikke kan flyttes ubegrænset mellem områderne. Derfor er en landsdækkende procentangivelse ikke nødvendigvis dækkende for den enkelte husstand. For at vurdere stigningen på op til 92 procent præcist mangler der blandt andet oplysninger om de omfattede klokkeslæt, prisområder og sammenligningsperioder. Det har også betydning, om stigningen er beregnet ud fra en meget lav tidligere pris. En stor procentvis ændring kan dække over en mindre forskel målt i kroner og øre.

Elaftalen afgør, hvor hurtigt stigningen mærkes

For den almindelige forbruger er det afgørende at skelne mellem markedsprisen på strøm og den samlede pris på elregningen. Markedsprisen er betalingen for selve elektriciteten. Hertil kommer blandt andet betaling for transport gennem elnettet, afgifter, moms og eventuelle tillæg og abonnementer. En stigning på 92 procent i markedsprisen vil derfor ikke automatisk give samme procentvise stigning i den samlede betaling. Har husstanden en fastprisaftale, slår ændringer i markedsprisen som udgangspunkt heller ikke direkte igennem på den aftalte energipris i bindingsperioden. De konkrete vilkår i aftalen er afgørende.

Med en variabel elaftale kan tidspunktet for forbruget derimod have betydning. Det er derfor mere nyttigt at tjekke de aktuelle priser end at følge en fast regel om, at strøm altid er billigst ved middagstid. Se samtidig på nettariffen, som er betalingen for at få strømmen transporteret gennem elnettet. Den kan variere over døgnet og påvirke, hvornår den samlede pris er lavest. De største muligheder for at flytte forbrug findes typisk ved elbilopladning, opvask og tøjvask, når det kan ske uden at tilsidesætte sikkerhed eller hverdagens behov.

Billige middagstimer er fortsat mulige, men ikke garanterede

Udviklingen i oktober understreger, at billige timer flytter sig med årstiden og vejret. Mere solenergi kan fortsat presse priserne ned midt på dagen, men effekten afhænger af, hvor meget der produceres, og hvor stort behovet for strøm er samtidig. Vind, gaspriser og elhandel med nabolandene vil også fremover spille ind. På længere sigt kan blandt andet batterier og mere fleksibelt strømforbrug hjælpe med at udnytte perioder med rigelig produktion, men de fjerner ikke alle prisudsving. For husholdningerne er den praktiske konklusion derfor enkel: Middagstid er ikke en garanti for billig strøm. Besparelsen afhænger af den aktuelle samlede pris, elaftalen og muligheden for at flytte forbruget.

Fakta

Norlys oplyser, at elprisen i middagstimerne er steget med op til 92 procent i oktober. Det tilgængelige resumé angiver ikke den præcise sammenligningsperiode eller de omfattede prisområder.
Solceller producerer normalt mindre om efteråret end om sommeren, fordi dagene er kortere, og solen står lavere. Vejret påvirker også produktionen.
Gaspriser kan påvirke elpriserne, fordi gas bruges til strømproduktion på kraftværker, der indgår i det europæiske elmarked.
Danmark har to elprisområder, vest og øst for Storebælt. Begrænsninger i elforbindelserne kan give forskellige priser i områderne.
Den samlede elpris omfatter mere end selve strømmen. Transportbetaling, afgifter, moms og aftalens øvrige omkostninger har også betydning.
En variabel elaftale kan gøre det fordelagtigt at flytte forbrug til billigere tidspunkter. Besparelsen bør vurderes ud fra den samlede pris, inklusive eventuelle tidsafhængige nettariffer.

Kilde: Norlys

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.