Nye regler skal give batterier bedre adgang til nettet

Nye regler skal give batterier bedre adgang til elnettet

Batterier kan få en større rolle i elforsyningen, hvis det bliver lettere at koble dem til elnettet. Nye regler skal ifølge Energy Supply DK forbedre batteriernes adgang til nettet. Det kan være et vigtigt skridt i et energisystem med mere strøm fra vind og sol, hvor produktionen skifter med vejret. Men bedre adgang er ikke det samme som, at alle udfordringer er løst. Batterier skal både kunne oplades og levere strøm tilbage, og det stiller særlige krav til tilslutningen. Det foreliggende nyhedsresumé oplyser ikke, hvilke konkrete regler der ændres, hvor de gælder, eller hvornår ændringerne får virkning. Derfor er det endnu ikke muligt at fastslå, hvor stor den praktiske forbedring bliver for batteriejere og elforbrugere.

Batterier udfordrer skellet mellem elforbrug og elproduktion

Et batteri adskiller sig fra både en almindelig elforbruger og et kraftværk. Når batteriet oplades, trækker det strøm fra nettet. Når det aflades, kan det sende strøm tilbage. Nettilslutningen skal derfor tage højde for trafik i begge retninger. Det er en væsentlig forskel fra eksempelvis en bolig uden egen elproduktion, hvor strømmen som udgangspunkt kun bevæger sig fra nettet og ind i huset.

For at forstå udfordringen kan elnettet sammenlignes med et vejnet. Der skal være plads til den trafik, som forventes på de enkelte strækninger. Et stort batteri kan øge belastningen, hvis det oplades på et tidspunkt, hvor mange andre også bruger strøm. Omvendt kan det aflaste nettet, hvis det leverer strøm tæt på forbrugerne i en presset periode. Placeringen og driften er derfor afgørende.

Bedre adgang til nettet kan handle om mere hensigtsmæssige tilslutningsvilkår og klarere rammer for batteriernes dobbelte rolle. Men uden den konkrete regeltekst kan det ikke afgøres, om ændringerne eksempelvis vedrører sagsbehandling, betaling eller tekniske krav. Det er heller ikke oplyst, om mindre hjemmebatterier og store batterianlæg bliver berørt på samme måde.

En nettilslutning skal fungere både ved opladning og levering

En central størrelse ved tilslutning af batterier er effekt. Effekt måles typisk i kilowatt eller megawatt og beskriver, hvor meget strøm batteriet kan modtage eller levere på én gang. Batteriets energikapacitet måles derimod i kilowatt-timer eller megawatt-timer og fortæller, hvor meget energi det kan lagre. Et batteri kan altså have plads til meget energi, uden at det nødvendigvis kan sende den hurtigt ud på nettet. For netselskabet er især den mulige belastning på et bestemt tidspunkt vigtig.

En mulig løsning ved begrænset netkapacitet er tilslutning med vilkår, der begrænser opladning eller levering i bestemte situationer. Det kan i nogle tilfælde give plads til et anlæg, før nettet er fuldt udbygget. Til gengæld får batteriejeren mindre frihed til at bruge batteriet præcis, når det økonomisk bedst kan betale sig. Det er et eksempel på et muligt redskab, ikke en bekræftet del af de omtalte regelændringer.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Også betalingen for at bruge nettet har betydning. Nettariffer er de priser, som opkræves for transport af elektricitet gennem elnettet. Hvordan tarifferne er indrettet, kan påvirke økonomien i at oplade et batteri og senere sende strømmen tilbage. Samtidig skal udgifterne til kabler, transformerstationer og drift dækkes. Gode regler skal derfor både gøre nyttig batteridrift mulig og sikre en rimelig fordeling af omkostningerne. En lettere tilslutning fjerner ikke i sig selv behovet for investeringer i nettet.

Forbrugergevinsten afhænger af mere end antallet af batterier

For almindelige husholdninger er den mulige gevinst først og fremmest et mere fleksibelt elsystem. Batterier kan oplades, når der er rigeligt med strøm, og levere den tilbage, når behovet er større. Det kan bidrage til at udnytte vind- og solenergi bedre og i nogle situationer dæmpe udsving i elprisen. Men batterier producerer ikke ny energi. Der går også energi tabt under opladning og afladning, så lagringen skal give tilstrækkelig værdi til at opveje tab og omkostninger.

Store batterier kan desuden levere systemydelser. Det er tjenester, som hjælper med at holde elsystemet stabilt, blandt andet ved hurtigt at ændre forbrug eller levering, når der opstår ubalance mellem produktion og forbrug. Den funktion er noget andet end blot at købe billig strøm og sælge den dyrere senere.

Bedre adgang til nettet er dog ingen garanti for en lavere elregning. Husholdningernes samlede betaling består af flere dele, herunder strøm, netbetaling og afgifter. Virkningen afhænger blandt andet af, hvor batterierne placeres, hvordan de drives, og hvad tilslutningen koster. Batterier medfører heller ikke automatisk lavere CO2-udledning; det afhænger blandt andet af, hvilken strøm de oplades med, og hvilken produktion de erstatter.

De konkrete vilkår afgør, hvor langt ændringerne rækker

Det afgørende bliver, om de nye regler gør det lettere at etablere batterier dér, hvor de gavner elsystemet, uden at skabe nye flaskehalse. Klare krav og gennemskuelige tilslutningsprocesser kan mindske usikkerheden for dem, der skal investere. Men regler kan ikke alene skabe ekstra fysisk kapacitet i kabler og transformerstationer.

En mere præcis vurdering kræver oplysninger om reglernes indhold, ikrafttræden og målgruppe. Det bør også fremgå, hvilke begrænsninger batteriejere fortsat kan blive mødt med, og hvem der betaler for eventuelle netforstærkninger. Indtil de forhold er belyst, er den nøgterne konklusion, at bedre netadgang kan styrke batteriernes rolle i den grønne omstilling, men at resultatet afhænger af både regulering, økonomi og den praktiske drift.

Fakta

Batteriers betydning for elnettet afhænger både af deres størrelse, placering og måde at blive brugt på.

Et batteri er et energilager, ikke en energikilde. Det gemmer strøm til senere brug, og en del af energien går tabt under opladning og afladning.
Effekt angiver, hvor hurtigt et batteri kan oplades eller levere strøm. Energikapacitet angiver, hvor meget energi batteriet kan indeholde.
Nettilslutning skal tage højde for både opladning og levering. Et batteri kan derfor enten øge eller mindske belastningen på det lokale net, afhængigt af driften.
Nettariffer er betaling for transport af strøm gennem elnettet. De har betydning for økonomien i at flytte elforbrug mellem forskellige tidspunkter.
Systemydelser hjælper med at holde elsystemet stabilt. Batterier kan blandt andet bidrage ved hurtigt at justere, hvor meget strøm de bruger eller leverer.
Det foreliggende nyhedsresumé angiver ikke de konkrete regelændringer, deres geografiske anvendelse eller tidspunktet for ikrafttræden. Effekten kan derfor ikke vurderes præcist på det grundlag.

Kilde: Energy Supply DK

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.