Elprisen stiger, men lavere afgift kan gøre hver kilowatt-time billigere
Prisen på selve strømmen kan godt stige, samtidig med at den samlede pris for en kilowatt-time falder. Det er forklaringen på en udvikling, som Norlys beskriver: Elprisen er ifølge energiselskabet på sit højeste niveau i fire år, men elkunder betaler alligevel mindre per kilowatt-time end året før, fordi elafgiften er blevet sat ned. Det tilsyneladende paradoks skyldes, at betalingen for strøm kun er én del af elregningen. Afgifter, transport af elektricitet og betaling til elselskabet spiller også ind. For den enkelte husstand afhænger resultatet dog af både elaftalen, forbruget og de øvrige priser på regningen. En lavere pris per kilowatt-time er derfor ikke nødvendigvis det samme som en lavere samlet regning.
Elregningen består af mere end prisen på strøm
For at forstå udviklingen er det nødvendigt at skelne mellem elprisen på markedet og den samlede pris, en forbruger betaler. Markedsprisen er prisen på selve elektriciteten. Den påvirkes blandt andet af, hvor meget strøm der bliver produceret, hvor stor efterspørgslen er, og mulighederne for at udveksle elektricitet med nabolandene. Meget vind og sol kan presse prisen ned, mens høj efterspørgsel og mindre produktion fra vedvarende energi kan trække den op. Det er dog ikke dokumenteret i de foreliggende oplysninger, hvilke forhold der ligger bag den stigning, Norlys omtaler.
Oven i betalingen for strøm kommer blandt andet nettariffer. Det er betaling for at få elektriciteten transporteret gennem elnettet frem til boligen. Dertil kommer elafgift til staten, moms og eventuelle abonnementer og tillæg. En kilowatt-time, forkortet kWh, er et mål for energiforbrug. Et apparat med en effekt på 1.000 watt bruger eksempelvis én kWh, hvis det kører i en time. Når elafgiften sænkes, bliver afgiftsdelen af hver omfattet kilowatt-time mindre. Hvis denne lettelse er større end stigningen i de andre forbrugsafhængige dele af regningen, falder den samlede pris per kWh.
Afgiftslettelsen kan opveje en dyrere energipris
Norlys peger på den nedsatte elafgift som forklaringen på, at kunderne betaler mindre per kilowatt-time end året før. Sammenhængen er enkel: Staten opkræver mindre i afgift, og det kan mere end udligne, at selve elektriciteten er blevet dyrere. Som et rent regneeksempel vil en stigning på 10 øre i én del af kWh-prisen blive opvejet af et fald på 20 øre i en anden del, hvis beløbene sammenlignes på samme grundlag. Eksemplet er ikke en opgørelse over de faktiske prisændringer, men viser, hvorfor de to udviklinger godt kan finde sted samtidig.
Der er dog vigtige forbehold ved sammenligningen. Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, hvilke konkrete perioder, kundegrupper eller aftaletyper Norlys har regnet på. Det er heller ikke præciseret, hvilken prisserie der ligger bag beskrivelsen af det højeste niveau i fire år. Derfor bør udsagnet ikke læses som dokumentation for, at alle danske husstande har fået præcis samme besparelse. En kunde med fast pris kan opleve en anden udvikling end en kunde, hvis energipris følger markedet. En sammenligning kræver desuden, at priserne opgøres ens, eksempelvis med samme behandling af moms, abonnement og øvrige betalinger. Ellers risikerer man at sammenligne forskellige dele af regningen.
Lavere kWh-pris giver ikke automatisk en mindre regning
For en almindelig husstand er det afgørende spørgsmål ofte, hvor meget der skal betales i alt. Her spiller forbruget en lige så vigtig rolle som prisen. Hvis en familie bruger flere kilowatt-timer end året før, kan den samlede regning stige, selv om hver kilowatt-time er blevet billigere. Det kan eksempelvis ske, hvis familien har fået elbil, eller hvis en varmepumpe har brugt mere strøm i en kold periode. Faste abonnementer falder heller ikke nødvendigvis, blot fordi elafgiften bliver sat ned.
Den mest brugbare kontrol er derfor at sammenligne både forbrug og priser på to regninger. Se efter, hvor mange kWh der er brugt, hvad selve strømmen koster, og hvor meget der betales i afgifter og transport. For kunder med en tidsafhængig elaftale kan tidspunktet for forbruget også påvirke regningen. En afgiftslettelse fjerner nemlig ikke prisforskelle mellem dyre og billige perioder. Muligheden for at spare ved at flytte eksempelvis opladning eller tøjvask afhænger fortsat af aftalens vilkår og nettarifferne.
Fremtidens elregning afhænger af både marked og politiske beslutninger
Udviklingen viser, hvorfor en højere markedspris ikke alene fortæller, hvad husholdningerne kommer til at betale. Politiske beslutninger om afgifter kan trække regningen i en anden retning, mens ændringer i nettariffer og elaftaler også har betydning. Den aktuelle sammenligning er derfor ikke en garanti for, at den samlede kWh-pris fortsat vil ligge under sidste års niveau. Det vil blandt andet afhænge af markedspriserne, afgiftsreglerne og kundens konkrete vilkår. Norlys’ oplysninger illustrerer først og fremmest, at elregningen skal vurderes som en helhed. Forbrugerne får det bedste overblik ved at følge både energiprisen, de øvrige betalinger og deres eget forbrug frem for kun at holde øje med én pris.
Fakta
- En kilowatt-time, forkortet kWh, måler energiforbrug. Et apparat på 1.000 watt bruger én kWh ved en times drift.
- Prisen på selve strømmen er kun en del af elregningen. Transport gennem elnettet, afgifter, moms og eventuelle abonnementer og tillæg indgår også.
- Elafgiften er en afgift til staten. En nedsættelse kan sænke den samlede betaling per kWh, selv om energiprisen stiger.
- Nettariffer er betaling for transport af elektricitet gennem elnettet. De kan variere efter blandt andet netområde og tidspunkt.
- En lavere kWh-pris sikrer ikke en lavere samlet regning. Et højere forbrug eller ændrede faste betalinger kan trække i modsat retning.
- Norlys er kilden til sammenligningen. De foreliggende oplysninger angiver ikke de konkrete priser, beregningsperioder eller omfattede kundegrupper.
Kilde: Norlys
Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.
SENESTE NYHEDER
Flere aktuelle historier fra EnergyNyheder.
Ewii-topchef: Detalje i Energinet-plan er en sensation
Energinet-plan vækker opsigt hos Ewii, men afgørende detalje er uoplyst En detalje i en plan fra...
Fuglsangs Maltfabrik elektrificerer med isobutan-kaskade
Fuglsangs Maltfabrik vil genbruge varmen og elektrificere produktionen Fuglsangs Maltfabrik tager...
Middagsstrømmen er blevet markant dyrere i oktober
Middagsstrømmen er blevet markant dyrere i oktober Strømforbruget midt på dagen er blevet dyrere i...
Elnetkøen åbner igen for mindre projekter i Danmark
Elnetkøen åbner igen for mindre projekter i Danmark Mindre projekter får igen mulighed for at...
København åbner vandkulturhus KAI med bæredygtige tiltag
København får nyt vandkulturhus med svømning, kultur og grønne ambitioner København får efter...
Elektrificeringstiltag giver store besparelser i Danmark
Elektrificering kan spare energi og CO₂, men færre tiltag bliver gennemført Danmark kan reducere...
Energinet introducerer prioriteret kapacitetstildeling
Energinet forbereder prioritering af pladsen i elnettet Adgangen til det danske elnet kan fremover...
EU-Kommissionen afviser olie og gasudvinding i Arktis
EU vil holde olie, kul og gas i Arktis under jorden Olie, kul og gas i Arktis bør blive i...
Nyt digitalt værktøj skal fremme genbrug af ventilationsanlæg
Nyt digitalt værktøj skal gøre det lettere at genbruge ventilationsanlæg Ventilationsanlæg sørger...
Opkøb af virksomhed skal styrke Linkas position i energisektoren
Linka vil styrke sin position i energisektoren med opkøb Linka har opkøbt en økonomisk presset...
Ny løsning for geotermi åbner muligheder i Danmark
Ny geotermisk løsning kan åbne muligheder i Danmark En ny løsning til geotermi er ifølge GridTech...
EU skal øge marine fødevareproduktion – Danmark bør handle
Branchen vil have Danmark med i EU-løft af marine fødevarer EU skal producere en større del af de...










