Sommerpriser i elmarkedet: Hvad betyder det for dig?
Fra natforbrug til dagforbrug
I mange år var rådet simpelt: “Brug strømmen om natten.” Det skyldtes, at elforbruget traditionelt var lavest om natten, hvilket resulterede i billigere priser. Med udbredelsen af solenergi og ændringer i markedet er dette dog ved at ændre sig.
En nyere strategi har været at bruge strømmen om natten i vinterhalvåret og midt på dagen i weekenderne om sommeren. Dette skyldes, at solproduktionen i dagtimerne presser elpriserne ned. Dog ser det nu ud til, at dette mønster kan være under forandring endnu en gang.
Kamelpukkelpriser: En ny tendens i elmarkedet
I længere tid har prognoser peget på en ny prisstruktur i weekenderne, kaldet “kamelpukkelpriser”. Dette fænomen opstår, når der er en høj prisspids om morgenen, en lav pris midt på dagen og en ny høj prisspids om aftenen. Denne udvikling skyldes den stigende produktion af solenergi, der midt på dagen producerer så meget strøm, at priserne falder markant.
Data fra elmarkedet siden 1999 viser, at denne priskurve bliver stadig mere almindelig og optræder tidligere på året. Solenergi har en stærk effekt på elpriserne, men vinden spiller stadig en rolle. For at priserne skal falde drastisk midt på dagen, skal der også være en vis mængde vindenergi i systemet.
20 ud af 21 weekender med bundpriser
Sidste år blev der gennemført en “kampagne” for at få folk til at flytte deres elforbrug til midt på dagen i weekenderne. Resultaterne taler for sig selv: Fra maj til september var der bundpriser i 20 ud af 21 weekender. Hvis vi allerede nu ser spotpriser blive presset i bund, kan det betyde, at vi står over for en markant ændring i elmarkedet.
Det er dog vigtigt at huske, at der stadig vil være undtagelser. I vintermånederne og på overskyede dage i Europa kan prisudviklingen se anderledes ud. Men den overordnede tendens peger mod en længere periode med lave priser om sommeren.
Aftenspidser kan blive dyrere
En af konsekvenserne af den øgede solproduktion er, at aftenspidserne kan blive endnu dyrere. Når solcellerne producerer meget strøm midt på dagen, bliver kraftværkerne presset ud af markedet. Når de så skal starte op igen for at dække efterspørgslen om aftenen, kræver det ekstra betaling. Dette kan føre til højere priser i aftentimerne.
Det kan lyde som en ulempe, men det er vigtigt at se på det store billede. Over et helt år vil forbrugerne stadig nyde godt af de lave priser i dagtimerne, hvilket i sidste ende kan give besparelser.
Spotpriser og flaskehalse i elmarkedet
Søndagens prisudvikling kan være en forsmag på en længere sommerperiode med lave elpriser. Derudover spiller flaskehalse i elnettet en rolle. Elpriserne vil være markant lavere øst for Storebælt det meste af søndagen, hvilket gør det vanskeligt at lave præcise prognoser for hele landet. Dette er en udfordring for dem, der arbejder med prisforudsigelser, da regionale forskelle kan gøre det svært at give generelle anbefalinger.
Forbrugernes rolle i det nye elmarked
Disse forandringer er en god nyhed for forbrugerne. Muligheden for at tilpasse sit elforbrug og spare penge er stadig til stede, men det kræver en vis opmærksomhed. Vaner skal justeres i takt med de ændrede prisstrukturer.
For dem, der har fleksibilitet i deres elforbrug, kan det være en fordel at planlægge brugen af strøm efter de nye tendenser. Solrige weekender midt på dagen vil ofte give de laveste priser, mens aftentimerne kan blive dyrere. At holde sig opdateret på elpriserne og justere forbruget herefter kan give betydelige besparelser på elregningen.
Fremtidens elmarked
Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan vi stå over for et helt nyt elmarked, hvor sommerens lave priser strækker sig over en længere periode end tidligere. Forbrugerne kan forvente en mere dynamisk priskurve, hvor sol og vind spiller en stadig større rolle.
For dem, der ønsker at følge udviklingen tæt, er det en god idé at holde øje med elmarkedets prisprognoser og justere deres forbrug derefter. Jo bedre vi forstår disse mønstre, desto bedre kan vi udnytte de lave priser og minimere omkostningerne.
Kilde: Henrik Elfluencer Grønnere Elforbrug
