Ny analyse: Kernekraft kan forbedre vindmøllers indtjening

Ny analyse: Kernekraft kan forbedre vindmøllers indtjening, men økonomien er usikker

Kernekraft kan ifølge en analyse omtalt af DOI mindske presset på elpriserne og gøre Danmark mindre afhængigt af importeret strøm. Samtidig rejser analysen spørgsmålet om, hvorvidt kernekraft kan forbedre vindmøllers indtjening. Det er en sammenhæng, der kræver forbehold: Mere elproduktion kan presse markedsprisen ned, og det vil som udgangspunkt også påvirke indtægterne fra vindkraft. Resultatet afhænger derfor af, hvordan hele elsystemet ændres, hvilke energikilder kernekraften erstatter, og hvornår strømmen bliver produceret. Det tilgængelige resumé indeholder ikke beregninger eller oplysninger om analysens metode, så konklusionerne kan ikke vurderes i detaljer. For danske forbrugere handler diskussionen især om tre ting: prisen på elektricitet, sikkerheden for strøm i stikkontakten og regningen for at bygge fremtidens energisystem.

Vindrige timer kan presse værdien af vindstrøm

For at forstå diskussionen er det nødvendigt at skelne mellem elprisen generelt og den pris, som vindmøller faktisk får for deres produktion. På engrosmarkedet, hvor strøm handles før levering til forbrugerne, varierer prisen mellem forskellige tidsrum. Når mange vindmøller producerer samtidig, vokser udbuddet af elektricitet. Hvis forbruget og mulighederne for eksport eller lagring ikke følger med, kan prisen falde markant. Derfor får vindmøller ikke nødvendigvis den samme gennemsnitspris som andre producenter. De leverer ofte mest strøm netop på tidspunkter, hvor andre vindmøller også producerer meget. Det kaldes undertiden en kannibaliseringseffekt: Mere produktion fra samme type energikilde kan sænke værdien af dens egen strøm.

Kernekraft har et andet produktionsmønster, fordi den ikke afhænger af vind og sol. Men det betyder ikke automatisk, at vindmøllernes indtjening bliver bedre. Hvis kernekraft blot lægges oven i den eksisterende produktion, kan det ekstra udbud også sænke priserne i blæsende perioder. En mulig forbedring af vindkraftens økonomi må derfor bero på bestemte forudsætninger om eksempelvis den fremtidige sammensætning af energikilder, elforbruget eller kraftværkernes drift. De forudsætninger fremgår ikke af resuméet.

Samspillet mellem kraftværker og elforbrug afgør resultatet

Et energisystem med både vindkraft og kernekraft skal kunne håndtere store forskelle mellem produktion og forbrug. På en blæsende nat kan vindmøllerne levere meget strøm, mens efterspørgslen er lav. Hvis et kernekraftværk samtidig producerer, skal overskuddet enten bruges, eksporteres eller lagres. Alternativt må noget af produktionen skrues ned. Hvor let og økonomisk det kan lade sig gøre, afhænger blandt andet af anlæggenes tekniske egenskaber og vilkårene på elmarkedet. Kernekraftværker kan i forskelligt omfang regulere produktionen, men lavere produktion betyder også færre solgte kilowatt-timer til at betale deres store faste omkostninger.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Omvendt kan produktion, der ikke afhænger af vejret, bidrage i perioder med svag vind og begrænset sol. Her kan den mindske behovet for import eller produktion fra andre kraftværker. Det kan dæmpe høje elpriser, men heller ikke den effekt dokumenterer i sig selv bedre indtjening til vindmøller. Der skal ses på deres samlede salgsindtægter gennem året. Samtidig er mindre import ikke det samme som lavere samlede omkostninger. Danmark handler strøm med nabolandene, fordi udveksling kan udnytte forskelle i produktion og forbrug. Import kan være en økonomisk fordel, når strømmen er billigere i udlandet. En retvisende sammenligning bør derfor vurdere både udgifter til nye anlæg, drift, elnet og den handel, som anlæggene ændrer.

Lavere markedspris er ikke det samme som en lavere samlet regning

For en almindelig husstand er engrosprisen kun én del af elregningen. Der betales også for transport gennem elnettet, afgifter, moms og elhandelsselskabets betaling. Selv hvis en ny energikilde sænker markedsprisen, følger den samlede regning derfor ikke nødvendigvis med ned i samme omfang. Virkningen afhænger desuden af husstandens elaftale. Med en variabel aftale kan ændringer i markedsprisen slå hurtigere igennem end med en fastprisaftale. Forbrugere, der kan flytte opladning af elbil eller andet fleksibelt forbrug, kan også have fordel af perioder med lave priser.

Analysens advarsel om økonomiske risici er derfor central. Kernekraft kræver store investeringer, før et anlæg kan begynde at sælge strøm. Byggetid, finansieringsrenter og eventuelle forsinkelser har betydning for den endelige økonomi. Hvis et projekt eksempelvis får offentlige garantier eller en aftalt mindstepris, kan en del af risikoen blive placeret hos staten eller elforbrugerne. Resuméet oplyser ikke, om sådanne ordninger indgår i analysen. Derfor kan man ikke ud fra omtalen afgøre, hvem der i givet fald skal betale, eller om en lavere markedspris opvejer udgifterne.

En troværdig sammenligning kræver mere end én fremtidsberegning

Det afgørende bliver, om kernekraft kan levere værdi sammenlignet med andre løsninger på de samme udfordringer. Det kan være mere fleksibelt elforbrug, stærkere elforbindelser, lagring eller andre former for regulerbar produktion. Lagring betyder, at energi gemmes til senere brug, mens regulerbar produktion kan tilpasses behovet. Løsningerne har forskellige styrker og omkostninger og kan ikke uden videre erstatte hinanden i alle situationer.

En grundig vurdering bør derfor undersøge flere fremtidige forløb med forskellige elpriser, byggeomkostninger og niveauer for strømforbrug. Den bør også vise, hvad der sker i lange perioder med lidt vind, og når flere anlæg er ude af drift. Indtil beregningerne og deres forudsætninger er tilgængelige, bør budskabet om bedre indtjening til vindmøller læses som en betinget mulighed, ikke som en sikker gevinst. For forbrugerne er det vigtigste, om den samlede løsning giver stabil strøm til en rimelig pris og med lave udledninger.

Fakta

Engrosprisen er den pris, elektricitet handles til på elmarkedet. Den er kun en del af den samlede elregning, som også indeholder blandt andet netbetaling og afgifter.
Vindkraftens opnåede elpris afhænger af priserne i de tidsrum, hvor møllerne producerer. Stor samtidig vindproduktion kan presse denne pris ned.
Kernekraft er ikke afhængig af vejret, men anlæg kan være ude af drift ved vedligeholdelse eller fejl. Forsyningssikkerhed kræver derfor flere ressourcer og forbindelser.
Mindre elimport er ikke automatisk en besparelse. Handel med nabolandene kan give adgang til billigere strøm og hjælpe med at balancere produktion og forbrug.
Store anlægsinvesteringer gør byggetid og finansieringsvilkår vigtige. Offentlig støtte eller prisgarantier kan ændre, hvem der bærer den økonomiske risiko.
Det tilgængelige resumé indeholder ikke analysens metode eller konkrete beregninger. Effekten på vindmøllers indtjening kan derfor ikke efterprøves på dette grundlag.

Kilde: DOI

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.