Frygt for spionage i danske havmølleparker

Frygt for spionage sætter sikkerheden i danske havmølleparker under lup

Danmarks udbygning med havvind handler ikke kun om grøn strøm, elpriser og mindre afhængighed af fossile brændsler. Den rejser også spørgsmål om, hvem der har adgang til de digitale systemer, som overvåger og styrer energiproduktionen. Ifølge Ingeniøren er der bekymring for, om truslerne mod nye danske havmølleparker bliver undersøgt tilstrækkeligt, herunder risikoen for spionage og uønsket indflydelse fra kinesiske aktører. Bekymringen er ikke i sig selv dokumentation for, at danske anlæg er kompromitteret. Men den peger på et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikres det, at mere vedvarende energi også giver en robust energiforsyning, hvor følsomme oplysninger og adgang til styringen ikke havner i de forkerte hænder?

Havvind er også et netværk af computere og forbindelser

En havmøllepark er langt mere end møller, fundamenter og kabler på havbunden. Den er også et sammenhængende digitalt system. Sensorer måler blandt andet vindforhold, temperaturer og belastninger, mens software hjælper med at styre produktionen og opdage fejl. Oplysninger bliver sendt mellem møllerne, kontrolsystemer og de organisationer, der står for drift og vedligeholdelse. Det gør det muligt at følge anlæggene fra land og planlægge reparationer, inden en mindre fejl udvikler sig til et længere driftsstop.

Den digitale adgang er nyttig, men den skaber også mulige indgange for uvedkommende. Fjernadgang betyder eksempelvis, at servicepersonale kan undersøge eller ændre dele af et system uden at være fysisk til stede. Hvis adgangen ikke er tilstrækkeligt beskyttet, kan den blive misbrugt. Derfor er havvind også et spørgsmål om beskyttelse af kritisk infrastruktur: anlæg og systemer, som samfundet er afhængigt af for at fungere. Den bekymring, Ingeniøren omtaler, handler om manglende trusselsanalyser. Det fremgår dog ikke af det foreliggende materiale, hvilke parker der konkret er tale om, eller hvilke undersøgelser der allerede er gennemført. Derfor kan man ikke ud fra oplysningerne alene konkludere, at nye danske havmølleparker generelt er ubeskyttede.

En trusselsanalyse skal vise, hvem der kan få adgang

En trusselsanalyse er en systematisk undersøgelse af, hvem der kan tænkes at angribe et anlæg, hvordan det kan ske, og hvilke følger det kan få. I en havmøllepark kan den blandt andet omfatte adgang til driftsdata, softwareopdateringer, kommunikationsudstyr og forbindelser til eksterne serviceleverandører. Analysen skal skelne mellem forskellige risici. At nogen kan læse oplysninger om produktionen, er ikke det samme som, at de kan ændre møllernes indstillinger eller standse dem. Begge dele kan være alvorlige, men de kræver forskellige former for beskyttelse. En brugbar vurdering skal derfor undersøge de faktiske adgangsrettigheder og tekniske forbindelser frem for alene at bygge på mistanke.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Når bekymringen retter sig mod kinesiske aktører, er det vigtigt at skelne mellem leverandørers nationalitet og dokumenterede sikkerhedsproblemer. Nationalitet er ikke i sig selv bevis på spionage. En vurdering må også se på ejerforhold, lovgivning, mulige statslige interesser og leverandørens konkrete adgang til anlægget. Samtidig kan en europæisk hovedleverandør benytte komponenter eller software fra mange lande. Derfor skal hele leverandørkæden undersøges, altså rækken af virksomheder, der leverer udstyr, programmer og service. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke konkrete tilfælde af kinesisk spionage eller fjernstyring i danske havmølleparker. Risikoen bør derfor beskrives som en sikkerhedsbekymring, der kræver nærmere undersøgelse, ikke som en allerede påvist hændelse.

Forbrugerne har brug for stabil strøm og klare sikkerhedskrav

For almindelige danske husstande er den vigtigste sammenhæng forsyningssikkerheden: at der er strøm til rådighed, når den skal bruges. Hvis en havmøllepark mister produktion efter et teknisk nedbrud eller et digitalt angreb, skal elsystemet håndtere den manglende strøm gennem andre produktionsanlæg, handel med nabolande eller ændringer i forbruget. Det betyder ikke automatisk strømafbrydelser. Betydningen afhænger blandt andet af omfanget, tidspunktet og den øvrige situation i elnettet. I nogle tilfælde kan mindre tilgængelig produktion også påvirke elprisen, men der er ikke grundlag for at sætte et beløb på den omtalte risiko.

Beskyttelse koster også penge. Sikre forbindelser, kontrol af adgang og beredskabsøvelser kræver ressourcer, men skal holdes op mod omkostningerne ved et alvorligt driftsstop. Praktiske tiltag kan være at begrænse fjernadgang til bestemte opgaver, registrere ændringer i systemerne og adskille kontornetværk fra den del af netværket, der styrer møllerne. Formålet er at gøre det sværere for et enkelt sikkerhedsbrud at sprede sig. Ingen af tiltagene er en garanti, og den konkrete løsning skal passe til anlæggets risici.

Sikkerhed skal tænkes ind, før nye parker bliver bygget

Den videre udbygning af havvind gør det vigtigt at få afklaret sikkerhedskrav tidligt. Når udstyr først er installeret langt ude på havet, kan ændringer være både besværlige og dyre. Derfor bør vurderingen omfatte hele anlæggets levetid, herunder hvem der leverer opdateringer, hvem der kan tildele adgang, og hvordan driften kan fortsætte, hvis en leverandør ikke længere kan bruges. Ansvarsfordelingen mellem bygherre, operatør og leverandører skal også være tydelig, så sikkerheden ikke falder mellem flere parter.

Debatten bør hverken føre til, at alle udenlandske komponenter betragtes som farlige, eller at bekymringer afvises uden undersøgelse. Det afgørende er dokumenterede vurderinger og krav, der kan kontrolleres i praksis. Mere havvind kan understøtte den grønne omstilling, men tilliden til udbygningen afhænger også af, at sikkerhedsrisici bliver håndteret åbent og systematisk, uden at følsomme oplysninger om anlæggenes beskyttelse offentliggøres.

Fakta

En trusselsanalyse undersøger mulige angreb, relevante aktører og konsekvenser. Den er ikke i sig selv dokumentation for, at et angreb har fundet sted.
Fjernadgang gør det muligt at udføre visse serviceopgaver fra land. Sikkerheden afhænger blandt andet af, hvem der har adgang, og hvilke handlinger adgangen tillader.
Spionage og manipulation er forskellige trusler. Den første handler om at indsamle oplysninger, mens den anden handler om at ændre systemers funktion.
Leverandørkæden omfatter både hovedleverandører og underleverandører af eksempelvis software, kommunikationsudstyr og vedligeholdelse.
Et produktionsstop i en havmøllepark medfører ikke nødvendigvis strømafbrydelser. Følgerne afhænger af situationen i det samlede elsystem.
Det foreliggende materiale beskriver bekymring for sikkerheden, men dokumenterer ikke konkrete tilfælde af kinesisk spionage i danske havmølleparker.

Kilde: Ingeniøren

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.