Stigende elforbrug kræver mere grøn energi i Danmark

Stigende elforbrug øger presset for mere grøn energi i Danmark

Danmark får brug for mere strøm, når biler, opvarmning og industri i stigende grad skal drives med elektricitet frem for fossile brændsler. Men produktionen af grøn strøm skal følge med, hvis elektrificeringen skal understøtte den grønne omstilling. Brancheorganisationen Green Power Denmark advarer om, at elforbruget stiger hurtigere end udbygningen af vedvarende energi, og opfordrer regeringen til at fjerne barrierer for vindmøller på land. Det rejser spørgsmål om både tempoet i energiomstillingen, hensynet til naboer og natur samt behovet for at udbygge elnettet. For almindelige forbrugere handler udviklingen især om, hvor strømmen skal komme fra, og hvordan Danmark får et elsystem, der både er grønnere og kan levere strøm til en hverdag med flere elektriske løsninger.

Elbiler og varmepumper ændrer behovet for strøm

Et stigende elforbrug er ikke nødvendigvis et tegn på, at den grønne omstilling bevæger sig i den forkerte retning. Når en benzinbil erstattes af en elbil, flytter en del af energiforbruget fra tankstationen til elnettet. Tilsvarende bruger en varmepumpe elektricitet til at hente varme fra udeluften eller jorden i stedet for at brænde olie eller gas af. Varmepumpen kan levere mere varmeenergi end den elektricitet, den bruger, fordi den flytter varme frem for alene at fremstille den. Derfor kan elforbruget stige, samtidig med at det samlede energiforbrug falder.

Udfordringen er at sikre, at der kommer tilstrækkeligt med ny elproduktion, og at strømmen kan transporteres frem til de steder, hvor den skal bruges. Green Power Denmarks advarsel peger på en mulig ubalance mellem et voksende behov og tempoet i udbygningen. Det foreliggende resumé indeholder dog hverken konkrete forbrugstal, en tidsperiode eller en opgørelse over nye anlæg. Det gør det vanskeligt at vurdere ubalancens størrelse. Organisationen repræsenterer samtidig virksomheder i den grønne energisektor, og dens opfordring bør læses som et branchepolitisk ønske, ikke som en uafhængig vurdering af alle løsninger.

Landvind kræver mere end hurtigere tilladelser

Vindmøller på land er en etableret måde at producere vedvarende elektricitet på. De udnytter vindens bevægelse til at drive en generator, som producerer strøm uden at afbrænde brændsel. Produktionen varierer med vejret, og en mølles placering har derfor stor betydning for, hvor meget den kan levere. Landvind kan bidrage til at øge den danske elproduktion, men et projekt skal igennem flere trin, før møllerne kan tilsluttes. Der skal blandt andet være et egnet område, en kommunal planlægning, de nødvendige miljøvurderinger og mulighed for at få strømmen ind på elnettet.

Når Green Power Denmark efterlyser færre barrierer, er det derfor vigtigt at skelne mellem unødige forsinkelser og nødvendige hensyn. Det fremgår ikke af resuméet, hvilke konkrete regler organisationen ønsker ændret. Klarere sagsgange og bedre koordinering kan gøre processen mere forudsigelig, men vurderinger af støj, landskab og natur har et reelt formål.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

For naboer er en vindmølle ikke blot et bidrag til et nationalt energiregnskab. Den bliver også en synlig del af lokalområdet. Tidlig inddragelse og tydelig information om placering og påvirkninger er derfor væsentlige dele af planlægningen. Samtidig kan manglende kapacitet i elnettet forsinke et projekt, selv om andre tilladelser er på plads. Hurtigere udbygning kræver dermed mere end én regelændring: Planlægning, nettilslutning og lokale hensyn skal håndteres i sammenhæng, hvis flere projekter faktisk skal blive til producerende anlæg.

Mere vindstrøm kan påvirke elprisen, men løser ikke alt

For husholdningerne er elregningen en vigtig del af spørgsmålet. Vindmøller har lave løbende omkostninger ved at producere strøm, når først de er opført. Mere vindproduktion kan derfor presse engrosprisen ned i timer med meget blæst. Engrosprisen er den pris, elektriciteten handles til på elmarkedet, før blandt andet nettariffer, afgifter og leverandørens betaling lægges oveni. Det er dog ikke det samme som en garanti for en lavere samlet elregning. Prisen påvirkes også af forbrug, vejr, forbindelser til udlandet og forholdene på de øvrige energimarkeder.

Danmark udveksler strøm med nabolandene, og stigende forbrug betyder derfor ikke automatisk, at der opstår strømmangel. Omvendt kan import ikke uden videre antages altid at være billig eller grøn. Det afgørende er også, hvornår strømmen skal bruges. Vindmøllers samlede årsproduktion fortæller ikke alene, om der er strøm nok på en vindstille vinteraften. Derfor skal mere vedvarende energi følges af et stærkt elnet, fleksibelt forbrug og andre muligheder for at balancere systemet. I hverdagen kan fleksibilitet eksempelvis være opladning af en elbil i timer, hvor der er rigelig strøm, hvis det passer til kørselsbehovet og elaftalen.

Udbygningen skal passe til både forbrug og elnet

Den langsigtede opgave er at få ny elproduktion, netudbygning og elektrificering til at følges ad. Landvind kan være en del af løsningen sammen med blandt andet solenergi, havvind, energilagring og mere fleksibelt elforbrug. Et batteri kan eksempelvis flytte strøm fra én periode til en anden, men det producerer ikke selv energi og kan ikke uden videre dække længere perioder med lav vindproduktion.

Green Power Denmarks udmelding sætter dermed fokus på en vigtig udfordring, men afgør ikke i sig selv, hvor mange nye møller der er behov for, eller hvor de bør stå. Det kræver konkrete prognoser, vurderinger af elnettets kapacitet og afvejninger af lokale forhold. For forbrugerne er målet et elsystem, der kan understøtte flere elbiler og varmepumper uden at gøre forsyningssikkerhed, naturhensyn og omkostninger til eftertanker.

Fakta

Elektrificering betyder, at elektricitet erstatter andre energikilder, eksempelvis når en elbil erstatter en benzinbil, eller en varmepumpe erstatter et oliefyr.
Et højere elforbrug kan godt følges af et lavere samlet energiforbrug, fordi elektriske løsninger ofte udnytter energien mere effektivt end løsninger baseret på forbrænding.
Vindmøllers produktion afhænger af vejret. Derfor skal der skelnes mellem, hvor meget strøm de producerer over et år, og hvor meget de leverer i en bestemt time.
Elnettet transporterer strøm fra produktion til forbrug. Nye vindmøller kræver mulighed for nettilslutning, og nogle steder kan der være behov for at forstærke nettet.
Engrosprisen er kun en del af elregningen. Den samlede betaling omfatter også blandt andet transport gennem elnettet, afgifter og betaling til elleverandøren.
Det foreliggende resumé af Green Power Denmarks udmelding indeholder ikke konkrete tal for forskellen mellem væksten i elforbrug og udbygningen af vedvarende energi.

Kilde: Green Power Denmark

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.