Kernekraft kan styrke vindkraftens økonomi i Danmark

Kernekraft kan styrke vindkraftens økonomi, men gevinsten er ikke givet

Kan kernekraft og vindmøller blive økonomiske medspillere i et fremtidigt dansk energisystem? Det er perspektivet i en analyse, som ifølge et resumé fra Kernekraftalliancen peger på, at kernekraft kan forbedre vindkraftens økonomiske vilkår og styrke Danmarks energiuafhængighed frem mod 2050. Påstanden handler dermed ikke alene om at producere mere strøm, men også om, hvordan forskellige energikilder fungerer sammen.

Konklusionen kræver dog væsentlige forbehold. Det korte resumé oplyser hverken analysens beregningsmetode, forventede anlægspriser eller antagelser om fremtidens elforbrug. Derfor er det ikke muligt på dette grundlag at fastslå, hvor stor en eventuel gevinst vil være. Kernekraftalliancen arbejder for kernekraft, og konklusionen bør læses med denne interesse for øje. For danske forbrugere er det centrale spørgsmål, om kombinationen kan levere pålidelig strøm til en konkurrencedygtig samlet pris.

Vindmøllernes indtjening presses, når mange producerer samtidig

Vindkraftens økonomi afhænger ikke kun af, hvor meget strøm møllerne producerer. Det betyder også noget, hvad strømmen er værd på det tidspunkt, hvor den bliver solgt. Når det blæser over store områder, kan mange vindmøller levere strøm samtidig. Det store udbud kan presse markedsprisen ned, især hvis elforbruget ikke følger med, og mulighederne for eksport eller lagring er begrænsede.

Det kaldes undertiden en kannibaliseringseffekt: Mere produktion fra samme energikilde kan sænke den pris, som netop denne energikilde opnår. Det betyder ikke, at vindkraft bliver værdiløs. Men det kan gøre det vanskeligere at finansiere nye projekter, hvis indtægterne bliver for lave eller usikre. Den enkelte vindpark kan være beskyttet af en fastprisaftale i en periode, men prisudviklingen har stadig betydning for fremtidige investeringer og aftaler.

Kernekraft producerer strøm uden at være afhængig af vind og sol. Den kan derfor bidrage i perioder med svag vind. Men den egenskab forklarer ikke i sig selv, hvorfor vindmøllernes indtjening skulle stige. Hvis et kernekraftværk også producerer meget i blæsende timer, øger det udbuddet og kan lægge yderligere pres på elprisen. En økonomisk fordel for vindkraft kræver derfor en mere præcis forklaring på samspillet.

Samspillet afhænger af forbrug, fleksibilitet og anlægspriser

En mulig fordel ved at kombinere forskellige energikilder ligger i det samlede elsystem. Hvis der er tilstrækkelig produktion i vindstille perioder, kan behovet for visse andre reserveanlæg eller lagre blive mindre. Det kan have økonomisk værdi. Men lavere omkostninger for energisystemet er ikke automatisk det samme som højere indtjening til en vindpark. Det er to forskellige regnestykker, som en analyse bør holde adskilt.

Fleksibilitet er et andet nøgleord. Det betyder i praksis, at produktion eller forbrug kan tilpasses situationen på elnettet. En varmepumpe kan eksempelvis opvarme vand, når strømmen er billig, mens en elbil kan oplades på udvalgte tidspunkter. Kernekraftværker kan i varierende grad regulere produktionen, men deres økonomi afhænger typisk af mange driftstimer, fordi opførelsen kræver store investeringer. Teknisk regulering er derfor ikke nødvendigvis økonomisk attraktiv.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

For at vurdere Kernekraftalliancens konklusion er det afgørende at kende antagelserne om blandt andet elforbrug, udbygning med vind og sol, forbindelser til udlandet og mulighederne for at lagre energi. Det samme gælder prisen på finansiering, byggetiden og udgifter til drift, affaldshåndtering og senere nedlukning af kernekraftværker. Disse forhold kan ændre resultatet væsentligt.

Der skal også være et retvisende sammenligningsgrundlag. En løsning med kernekraft bør sammenholdes med realistiske alternativer, hvor eksempelvis vind, sol, elnet, lagring og fleksibelt forbrug indgår. Uden oplysninger om disse beregninger kan resuméets påstand betragtes som et muligt scenarie, men ikke som dokumentation for, at kernekraft nødvendigvis forbedrer vindkraftens økonomi i Danmark.

Lavere systemomkostninger er ikke det samme som en lavere elregning

For en dansk husstand vil en ændret sammensætning af elproduktionen især være relevant, hvis den påvirker prisen, forsyningssikkerheden eller behovet for offentlige støtteordninger. Forsyningssikkerhed betyder, at der er strøm til rådighed, når den efterspørges. Kernekraft kan bidrage med vejruafhængig produktion, men værker skal også vedligeholdes og kan få uventede driftsstop. Ingen enkelt teknologi fjerner derfor behovet for reservekapacitet og et robust elnet.

Elregningen består desuden af mere end selve strømmen. Betaling for transport gennem elnettet, afgifter, moms og leverandørens vilkår spiller også ind. Selv hvis en bestemt energiløsning sænker engrosprisen, altså markedsprisen før disse øvrige poster, følger der derfor ikke automatisk en tilsvarende besparelse på husholdningens samlede regning.

Påstanden om større energiuafhængighed kræver også en præcisering. Dansk kernekraftproduktion kan mindske behovet for importeret strøm eller fossile brændsler i nogle situationer. Til gengæld kræver kernekraft brændsel og specialiserede forsyningskæder, som Danmark ikke uden videre selv råder over. Energiuafhængighed handler derfor snarere om at begrænse sårbare afhængigheder end om at kunne undvære handel med omverdenen.

Vejen mod 2050 kræver åbne beregninger og realistiske tidsplaner

Frem mod 2050 kan energisystemet ændre sig betydeligt, blandt andet hvis mere transport, opvarmning og industri bliver elektrificeret. Et større elforbrug kan skabe plads til mere produktion fra flere kilder. Det afgørende bliver, hvornår strømmen efterspørges, hvor anlæggene placeres, og om elnettet kan følge med. En årlig balance mellem produktion og forbrug er ikke tilstrækkelig; systemet skal også fungere i den enkelte time.

Kernekraftalliancens perspektiv rejser derfor et relevant spørgsmål om samspillet mellem energiteknologier. Et troværdigt svar kræver imidlertid gennemsigtige beregninger, realistiske tidsplaner og vurderinger af usikkerheder. For forbrugerne er den vigtigste målestok ikke, om én energikilde vinder over en anden, men om den samlede løsning giver stabil strøm, begrænser klimaudledningerne og holder omkostningerne under kontrol. Det tilgængelige resumé er ikke tilstrækkeligt til at afgøre, om kernekraft vil opfylde disse mål bedre end alternativerne.

Fakta

Vindkraftens indtjening afhænger både af den producerede mængde strøm og af markedsprisen i de timer, hvor møllerne producerer.
Kannibaliseringseffekt betyder, at mange anlæg med samme produktionsmønster kan presse deres egen salgspris ned, fordi de leverer strøm samtidig.
Kernekraft er vejruafhængig, men ikke altid tilgængelig. Planlagt vedligeholdelse og uventede driftsstop skal indgå i vurderingen af forsyningssikkerheden.
Fleksibelt elforbrug betyder, at eksempelvis opladning eller opvarmning flyttes til tidspunkter, hvor strømmen er billigere eller mere rigelig.
Lavere samlede omkostninger i elsystemet er ikke nødvendigvis lig med større indtjening til vindmøller eller en tilsvarende lavere elregning.
Det fremlagte resumé indeholder ikke beregningsforudsætninger eller konkrete resultater, som gør det muligt at efterprøve størrelsen af den påståede gevinst.

Kilde: Kernekraftalliancen

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.