Danmarks største malteri bliver grøn varmekilde for bydel

Danmarks største malteri skal blive grøn varmekilde for en bydel

Danmarks største malteri skal ifølge en kort omtale fra GridTech omdannes til en grøn varmekilde med betydning for energiforsyningen i en hel bydel. Det peger på en mulighed for at forbinde industriens energiforbrug med opvarmningen af boliger: Varme fra produktionen kan under de rette forhold få nyt liv i radiatorer og varmtvandshaner frem for at gå tabt til omgivelserne. Omtalen oplyser dog ikke, hvilket malteri eller hvilken bydel der er tale om, eller hvordan varmeforsyningen konkret skal indrettes. Derfor er det endnu ikke muligt at fastslå projektets størrelse, tidsplan eller klimaeffekt. Perspektivet er alligevel interessant, fordi industrivirksomheder kan spille en vigtig rolle i en varmeforsyning med mindre brug af fossile brændsler.

Maltproduktion rummer muligheder for at genbruge varme

Et malteri forarbejder korn, typisk byg, til malt, som blandt andet bruges til ølbrygning. Kornet bliver først gjort fugtigt, så spiringen begynder. Derefter standses spiringen ved tørring. Særligt tørringen kræver energi, og under produktionen bevæger varme sig gennem både luftstrømme og tekniske anlæg. Noget af denne varme kan muligvis udnyttes igen. Det kaldes overskudsvarme: varme fra en proces, som ikke længere er nødvendig i selve produktionen, men som stadig kan have værdi andre steder. Før varmen sendes ud af fabrikken, vil det normalt være relevant at undersøge, om den kan bruges internt og dermed mindske malteriets eget energibehov.

Hvis der derefter er brugbar varme til rådighed, kan en forbindelse til et fjernvarmenet være en mulighed. Fjernvarme er et fælles system, hvor varmt vand transporterer energi gennem isolerede rør til bygninger. Vandet afgiver varme og sendes tilbage for at blive opvarmet igen. På den måde kan én større varmekilde bidrage til mange husstandes opvarmning. Det fremgår ikke af det foreliggende resumé, om malteriprojektet netop bygger på overskudsvarme og fjernvarme. Det er en oplagt teknisk mulighed, men ikke en dokumenteret projektbeskrivelse.

Temperatur og afstand afgør, om varmen kan bruges

At en fabrik har varme til overs, betyder ikke automatisk, at den kan opvarme en bydel. Først skal temperaturen passe til det system, der skal modtage varmen. Er den for lav, kan en stor varmepumpe være nødvendig. En varmepumpe bruger strøm til at løfte varme fra et lavere til et højere temperaturniveau. Princippet minder om et køleskab, men formålet er her at udnytte den varme side. Hvor meget strøm der kræves, afhænger blandt andet af, hvor stort temperaturløftet er. Derfor er både mængden af tilgængelig varme og dens temperatur afgørende for energiforbruget.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Afstanden mellem malteriet og varmeforbrugerne har også betydning. Nye rør koster penge, og selv velisolerede ledninger taber noget varme undervejs. Desuden skal produktion og efterspørgsel passe nogenlunde sammen. Boliger har typisk størst varmebehov om vinteren, mens en industrivirksomheds varmeproduktion følger driften på fabrikken. Et varmelager kan i nogle tilfælde hjælpe med at udligne forskelle over kortere perioder, men det løser ikke nødvendigvis alle udsving. For det konkrete malteri mangler der oplysninger om varmemængde, temperatur, afstand og eventuelle lagre. Uden disse tal kan man ikke vurdere, hvor stor en del af bydelens samlede varmebehov anlægget faktisk vil kunne dække.

Grøn varme er ikke automatisk billigere varme

For beboerne er de vigtigste spørgsmål ofte enkle: Bliver boligerne varmet stabilt op, hvad koster det, og bliver klimabelastningen mindre? Hvis industrivarme erstatter varme fra fossile brændsler, kan det reducere udledningen. Men betegnelsen grøn bør vurderes ud fra hele løsningen. Det tæller blandt andet med, hvordan varmen oprindeligt bliver produceret, hvor meget ekstra elektricitet der skal bruges, og hvilken anden varmeproduktion der bliver erstattet. Udnyttelse af overskudsvarme gør heller ikke i sig selv hele malteriets produktion klimaneutral.

Økonomien afhænger tilsvarende af mere end prisen på selve varmen. Rør, varmepumper, tilslutninger og vedligeholdelse skal betales, og en eventuel varmeaftale skal fungere for både virksomheden og varmeforsyningen. Derfor er der ikke grundlag for at love lavere varmeregninger på baggrund af den korte omtale. Forsyningssikkerheden kræver også opmærksomhed. Hvis malteriet holder pause eller ændrer produktionen, skal der fortsat være varme til boligerne. Et fælles varmesystem vil derfor have behov for andre varmekilder eller reservekapacitet. For en husstand, der allerede har fjernvarme, kan ændringen primært ske i forsyningen uden nødvendigvis at kræve ændringer inde i boligen.

Projektets værdi skal dokumenteres med konkrete tal

Malteriets mulige rolle som varmekilde viser, hvordan grøn omstilling også kan handle om at bruge eksisterende energi bedre. Men næste skridt i vurderingen er konkrete oplysninger: Hvor meget varme kan leveres om året, hvor stabil er leverancen, og hvornår kan den komme i brug? Det er også vigtigt at kende investeringerne og den forventede reduktion i udledninger sammenlignet med den nuværende forsyning. At være varmekilde for en bydel er ikke nødvendigvis det samme som at dække hele dens behov.

Hvis projektet kan forene brugbar varme, korte transportafstande og en holdbar økonomi, kan det blive et eksempel på bedre samspil mellem industri og boliger. Indtil de tekniske og økonomiske rammer er kendt, er den mest præcise konklusion dog, at omtalen peger på et potentiale – ikke på en dokumenteret besparelse eller en fuldt beskrevet grøn varmeforsyning.

Fakta

Et malteri omdanner korn til malt gennem blandt andet spiring og tørring. Tørringen kræver energi og kan give mulighed for at genvinde varme.
Overskudsvarme er varme fra eksempelvis industriproduktion, som ellers ikke bliver udnyttet. Muligheden for genbrug afhænger af temperatur, mængde og lokale forhold.
Fjernvarme transporterer varme gennem et fælles rørsystem og kan samle energi fra flere forskellige varmekilder.
En stor varmepumpe kan hæve temperaturen på overskudsvarme, men bruger elektricitet, som skal medregnes i både økonomi og klimavurdering.
Levering af varme til en bydel betyder ikke nødvendigvis, at én varmekilde dækker hele bydelens varmebehov året rundt.
Det foreliggende resumé oplyser ikke malteriets navn, bydelens placering, anlæggets kapacitet eller projektets tidsplan. Konkrete besparelser kan derfor ikke fastslås.

Kilde: GridTech

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.