Batterier bliver centrale i det danske energisystem

Batterier får en stadig vigtigere rolle i et dansk energisystem, hvor en stor del af strømmen kommer fra vind og sol. Når produktionen er høj, kan batterier gemme noget af elektriciteten og sende den tilbage til elnettet, når behovet stiger. Dermed kan de hjælpe med at håndtere udsving, som ellers kan give meget lave elpriser eller udfordre driften af nettet. Ifølge resuméet fra GridTech investerer flere aktører i batteriløsninger med henblik på blandt andet at håndtere netkøer og negative elpriser. Batterier er dog ikke en universalløsning: Deres effekt afhænger af placering, størrelse og styring. For almindelige forbrugere kan udviklingen især få betydning for, hvor effektivt den grønne strøm udnyttes, og hvor stabilt energisystemet fungerer.

Vind og sol øger behovet for at flytte strøm mellem timer

Elnettet skal hele tiden være i balance. Det betyder, at der skal produceres omtrent lige så meget elektricitet, som der bliver brugt. Hvis forbruget og produktionen ikke følges ad, påvirker det nettets frekvens, som er et mål for den elektriske strøms svingninger. I Danmark er den normale frekvens 50 hertz. En stabil frekvens er nødvendig for, at elsystemet kan fungere sikkert. Batterier kan reagere hurtigt ved enten at optage strøm eller levere den tilbage. Derfor er de velegnede til nogle af de opgaver, der kaldes systemydelser: tjenester, som hjælper med at holde elsystemet stabilt.

Behovet bliver tydeligt, når vejret giver meget vind- og solenergi på tidspunkter, hvor efterspørgslen er lav. Strømmen kan bruges med det samme, eksporteres til andre lande eller lagres, hvis der er kapacitet til det. Batterier giver en ekstra mulighed for at flytte elektricitet fra én time til en anden. Men de producerer ikke selv energi, og noget af elektriciteten går tabt under opladning og afladning. Deres værdi ligger derfor i, at strømmen bliver tilgængelig på et mere nyttigt tidspunkt. De supplerer blandt andet elforbindelser til udlandet og fleksibelt forbrug, hvor eksempelvis opladning af elbiler flyttes til timer med rigelig strøm.

Negative priser og netkøer kræver forskellige løsninger

Negative elpriser opstår, når markedsprisen på elektricitet falder under nul. Det kan blandt andet ske, når udbuddet er stort i forhold til efterspørgslen, og nogle producenter ikke har mulighed for eller økonomisk fordel af at stoppe produktionen hurtigt. Batterier kan i sådanne timer øge efterspørgslen ved at lade op. Senere kan strømmen sælges, hvis prisen bliver højere. Det kan dæmpe nogle prisudsving, men det er ikke en garanti for, at negative priser forsvinder. Resultatet afhænger blandt andet af, hvor meget lagerkapacitet der er til rådighed, og om batterierne allerede er fyldte.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Netkøer er et andet problem. Begrebet beskriver her situationer, hvor nye anlæg eller større elforbrugere må vente på at blive tilsluttet, fordi der mangler kapacitet i det lokale elnet. Et batteri kan i visse tilfælde begrænse den højeste belastning ved at levere strøm, når forbruget topper, eller optage strøm, når produktionen er høj. Men batteriet skal placeres og styres, så det faktisk aflaster den relevante del af nettet. Et lager, der alene reagerer på elprisen, kan i nogle situationer tværtimod øge den lokale belastning. Batterier kræver desuden selv en nettilslutning. Derfor kan de ikke uden videre erstatte nye kabler, transformerstationer eller udbygning af nettet. Resuméet oplyser ikke, hvilke projekter der er tale om, hvor store investeringerne er, eller hvor meget ventetiden forventes reduceret.

Forbrugerne får ikke automatisk billigere strøm

For husholdninger er den mest oplagte fordel ved flere batterier, at mere vind- og solstrøm potentielt kan bruges på tidspunkter, hvor der er behov for den. Det kan bidrage til et mere fleksibelt energisystem. Men en lavere pris på elmarkedet slår ikke nødvendigvis igennem som en tilsvarende besparelse på den samlede elregning. Regningen består også af blandt andet betaling for transport gennem nettet, afgifter, moms og eventuelle abonnementer. En negativ markedspris betyder derfor ikke automatisk, at en forbruger bliver betalt for at tænde vaskemaskinen.

Betydningen afhænger også af elaftalen. Med en aftale, hvor strømprisen følger markedet time for time, kan det være fordelagtigt at flytte forbrug til billige timer. Ved en fast pris er sammenhængen mindre direkte. Store batterier i elsystemet er samtidig noget andet end et batteri i hjemmet. Et hjemmebatteri kan eksempelvis gemme strøm fra solceller, men økonomien afhænger af anskaffelsespris, levetid, energitab og den konkrete brug. Udviklingen i store batterianlæg er derfor ikke i sig selv et argument for, at alle husstande bør købe et batteri.

Batterier skal spille sammen med resten af energisystemet

Batteriernes fremtidige rolle afhænger ikke kun af, hvor mange der bliver installeret. Det afgørende er også, hvilke opgaver de løser, og hvordan de spiller sammen med elnettet. Et batteri har både en grænse for, hvor meget strøm det kan levere på én gang, og for, hvor meget energi det kan gemme. Mange batterianlæg er derfor især relevante til hurtig regulering og til at flytte strøm over kortere perioder. De løser ikke alene udfordringen med længere perioder med begrænset vind og sol.

Der er desuden økonomiske og miljømæssige hensyn. Indtægter fra prisforskelle og systemydelser kan ændre sig, efterhånden som flere batterier konkurrerer om de samme opgaver. Samtidig kræver fremstillingen råstoffer og energi, og batterierne slides under brug. Den grønne gevinst afhænger derfor af hele deres levetid og af, hvilken elproduktion de hjælper med at udnytte eller erstatte. Batterier kan blive et vigtigt redskab i omstillingen, men den mest robuste løsning er et samspil mellem lagring, fleksibelt forbrug, elforbindelser og et stærkere net.

Fakta

Batterier lagrer elektricitet til senere brug. De skaber ikke ny energi, og der opstår energitab, når de oplades og aflades.
Systemydelser hjælper med at holde elsystemet stabilt. Batterier kan blandt andet bidrage ved hurtigt at optage eller levere strøm, når balancen ændrer sig.
Negative elpriser betyder, at markedsprisen er under nul. Forbrugerens samlede pris kan stadig være positiv på grund af nettariffer, afgifter og andre betalinger.
Netkøer handler om begrænset mulighed for at tilslutte nye anlæg eller forbrugere. Batterier kan kun afhjælpe lokale kapacitetsproblemer, hvis placering og styring passer til behovet.
Effekt beskriver, hvor hurtigt et batteri kan levere eller optage strøm, mens energikapacitet beskriver, hvor meget det kan lagre. Begge dele afgør, hvilke opgaver batteriet kan løse.
Flere batterier kan understøtte udnyttelsen af vind og sol, men de erstatter ikke nødvendigvis netudbygning eller andre løsninger til perioder med lav elproduktion.

Kilde: GridTech

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.