Danmark skal fordoble elektrificeringen frem mod 2035

Dansk Industri vil fordoble elektrificeringen frem mod 2035

Danmark skal bruge langt mere elektricitet i stedet for olie, gas og andre brændsler, hvis det står til Dansk Industri. Organisationen anbefaler ifølge en ny analyse, at el skal dække 45 procent af energiforbruget i 2035. Det beskrives som en fordobling af elektrificeringen og vil kræve ændringer i både transporten, opvarmningen og virksomhedernes produktion. For almindelige forbrugere handler udviklingen blandt andet om flere elbiler, varmepumper og et elnet, der kan følge med. Anbefalingen er dog ikke det samme som en politisk vedtaget målsætning. Og selv om mere el kan mindske brugen af fossile brændsler, afhænger både klimagevinsten og økonomien af, hvordan strømmen produceres, og hvordan omstillingen gennemføres.

Mere grøn strøm er kun halvdelen af omstillingen

Elektrificering betyder, at elektricitet overtager opgaver, som tidligere blev løst ved at brænde eksempelvis benzin, diesel eller naturgas af. Når en benzinbil erstattes af en elbil, er det elektrificering. Det samme gælder, når en virksomhed skifter et gasfyret anlæg ud med elektrisk udstyr, eller en bolig får en varmepumpe i stedet for et oliefyr. Det er derfor ikke nok alene at opstille flere vindmøller og solceller. Hvis transportmidler, varmeanlæg og maskiner fortsat bruger fossile brændsler, bliver den grønne strøm ikke automatisk omsat til lavere udledninger i disse dele af samfundet.

Dansk Industris anbefaling sætter dermed fokus på selve energiforbruget og ikke kun på produktionen af strøm. Organisationen repræsenterer erhvervslivet, og udspillet bør læses som et forslag til den politiske retning, ikke som en sikker prognose. Målet på 45 procent kræver desuden en tydelig opgørelsesmetode: Det har betydning, hvilke former for energiforbrug der tælles med, og hvilket udgangspunkt fordoblingen måles fra. Uden de oplysninger kan tallet ikke uden videre bruges til at beregne, hvor meget ny elproduktion eller netkapacitet Danmark får brug for. Retningen er tydeligere end den præcise størrelse på opgaven: Flere funktioner skal drives af el.

Elbiler, varmepumper og fabrikker skal løfte forbruget

Transport og opvarmning er oplagte områder for mere elektrificering, fordi der allerede findes udbredte alternativer til mange fossile løsninger. En elmotor udnytter typisk energien mere effektivt end en forbrændingsmotor. En varmepumpe kan levere flere enheder varme for hver enhed strøm, den bruger, fordi den flytter varme fra omgivelserne ind i bygningen. Derfor betyder elektrificering ikke nødvendigvis, at én kilowatt-time benzin eller gas skal erstattes af én kilowatt-time el. En kilowatt-time er et mål for energi, og forskellen i effektivitet kan sænke det samlede energiforbrug, selv om elforbruget vokser.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

I industrien er mulighederne mere forskellige. Nogle processer kan omlægges med relativt velkendt elektrisk udstyr, mens andre kræver meget høje temperaturer, større investeringer eller teknologier, der endnu ikke er lige anvendelige overalt. Samtidig skal elnettet kunne levere den nødvendige effekt. Effekt beskriver, hvor meget strøm der skal kunne leveres på én gang, mens energiforbrug beskriver forbruget over tid. En fabrik eller en stor ladestation kan derfor kræve en kraftigere nettilslutning, selv om det årlige energiforbrug ikke fortæller hele historien. Skal målet realiseres, må udbygning af elproduktion, kabler, transformerstationer og elektrisk udstyr følges ad. Ellers kan ventetid på nettilslutning blive en praktisk hindring for projekter, der ellers er klar.

Lavere energiforbrug giver ikke automatisk en lavere regning

For husholdningerne kan mere elektrificering give mulighed for lavere udgifter til energi og mindre direkte brug af fossile brændsler. Men resultatet afhænger af den konkrete bolig, kørselsbehovet, investeringen og priserne på både strøm og de brændsler, der erstattes. En varmepumpe kræver eksempelvis, at anlægget passer til huset og varmesystemet. En elbil kan være billigere i energi pr. kilometer, men anskaffelsespris, opladningsmuligheder og øvrige biludgifter skal også med i regnestykket. Der er derfor ikke grundlag for at love alle forbrugere en besparelse alene på baggrund af målet om 45 procent.

Elregningen består desuden af mere end prisen på selve strømmen. Betaling for at transportere elektriciteten gennem nettet, afgifter og andre priselementer spiller også ind. Et større elforbrug kan kræve investeringer i nettet, mens et mere fleksibelt forbrug kan hjælpe med at udnytte kapaciteten bedre. Fleksibilitet betyder eksempelvis, at en bil lades på tidspunkter med lav belastning frem for samtidig med mange andre. Det kan i nogle tilfælde reducere udgiften, men mulighederne afhænger af elaftalen og nettets priser. Forbrugere uden egen parkeringsplads eller mulighed for at ændre opvarmningen har samtidig andre vilkår end boligejere med plads til både lader og varmepumpe.

Vejen til 2035 kræver mere end et procentmål

Hvis Danmark skal nå en elandel på 45 procent i 2035, kræver det beslutninger hos både politikere, energiselskaber, virksomheder og husholdninger. Der skal være adgang til tilstrækkelig strøm med lave udledninger, nettilslutninger skal kunne etableres, og investeringerne skal være økonomisk holdbare. Klimafordelen afhænger også af, hvilken elproduktion det ekstra forbrug giver anledning til, herunder gennem udveksling med nabolandene. Elektricitet er ikke automatisk emissionsfri, blot fordi den bruges i Danmark.

Dansk Industris anbefaling giver en retning for debatten, men procentmålet bør følges af konkrete delmål og tydelige beregninger. Det bør fremgå, hvilke sektorer der forventes at levere omstillingen, hvad infrastrukturen kræver, og hvordan omkostningerne fordeles. For forbrugerne bliver den afgørende prøve ikke tallet i sig selv, men om elektriske løsninger bliver tilgængelige, driftssikre og økonomisk attraktive i hverdagen.

Fakta

Dansk Industri anbefaler ifølge den omtalte analyse, at elektricitet dækker 45 procent af Danmarks energiforbrug i 2035. Anbefalingen er ikke i sig selv en politisk vedtagelse.
Elektrificering betyder, at el erstatter andre energikilder, eksempelvis når en elbil erstatter en benzinbil, eller elektrisk procesudstyr erstatter gas i en virksomhed.
Andelen af el i energiforbruget er ikke det samme som andelen af vedvarende energi i elproduktionen. Det første handler om, hvad energien bruges til; det andet om, hvordan strømmen fremstilles.
Elektriske løsninger kan reducere det samlede energiforbrug gennem højere effektivitet. Derfor kan behovet for ekstra strøm ikke beregnes ved blot at erstatte brændslernes energiindhold én til én.
Elnettet skal både kunne transportere nok energi over året og levere tilstrækkelig effekt, når mange bruger strøm samtidig. Begge dele har betydning for udbygningen.
Forbrugernes økonomi afhænger blandt andet af anskaffelsespris, energipriser, nettariffer og brugsmønster. Mere elektrificering er derfor ikke en garanti for en lavere samlet regning.

Kilde: DOI

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.