Lulas sejr kan redde Amazonas og påvirke klimamål

Lulas løfte om at beskytte Amazonas rækker langt ud over Brasilien

Da Luiz Inácio Lula da Silva vandt præsidentvalget i Brasilien i 2022, skabte det nye forventninger til beskyttelsen af Amazonas. Som beskrevet i DR Klimas omtale af valgsejren lovede han at standse afskovningen frem mod 2030. Det er et løfte med betydning langt uden for Brasiliens grænser: Regnskoven lagrer store mængder kulstof, understøtter et enestående plante- og dyreliv og er med til at påvirke nedbøren i Sydamerika. Men en valgsejr og en politisk målsætning er ikke i sig selv en garanti for, at skoven bliver stående. Resultatet afhænger blandt andet af kontrol med ulovlig rydning, økonomiske interesser og opbakning til at håndhæve reglerne. Derfor er løftet først og fremmest en mulighed for at styrke klimaindsatsen – ikke et bevis på, at Amazonas er reddet.

Regnskoven holder på kulstof og hjælper med at skabe regn

Amazonas er vigtig for klimaet, fordi træer og andre planter optager CO2 fra luften, mens de vokser. Kulstoffet bliver blandt andet lagret i stammer, grene, rødder og jord. Når skov ryddes og brændes, bliver en del af det lagrede kulstof frigivet som CO2. Samtidig forsvinder noget af skovens mulighed for at optage CO2 i fremtiden. Beskyttelse af eksisterende skov kan derfor både begrænse udledninger og bevare et naturligt kulstoflager. Det betyder dog ikke, at skoven kan erstatte de nødvendige reduktioner i brugen af kul, olie og gas. Begge dele er nødvendige, hvis den globale opvarmning skal begrænses.

Skoven spiller også en rolle i vandets kredsløb. Træerne optager vand gennem rødderne og afgiver vanddamp gennem bladene. Det bidrager til fugt i atmosfæren og til nedbør, også uden for selve skovområdet. Omfattende skovtab kan derfor påvirke forholdene for både natur og landbrug. Samtidig er Amazonas hjemsted for et meget stort antal arter. Biodiversitet betyder netop mangfoldigheden af liv: dyr, planter, svampe og andre organismer samt de samspil, der binder dem sammen. Når skoven bliver opdelt i mindre områder, kan levesteder forringes, selv om ikke alle træerne fældes.

Et stop for afskovning kræver mere end et politisk løfte

Lulas målsætning om at standse afskovningen inden 2030 peger på en tydelig politisk ambition. Det korte resumé af DR-artiklen giver dog ikke grundlag for at fastslå den præcise afgrænsning: Omfatter løftet al skovrydning, eller handler det om at få den ulovlige rydning ned på nul? Den forskel er væsentlig, når resultaterne skal vurderes. Der er også forskel på at bevare eksisterende naturskov og at plante nye træer et andet sted. En nyplantet skov genskaber ikke hurtigt den gamle regnskovs kulstoflager, artsrigdom eller økologiske samspil. Derfor er klare definitioner og løbende målinger afgørende for at kunne vurdere, om indsatsen virker.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

I praksis kræver skovbeskyttelse både overvågning og handling på jorden. Satellitbilleder kan afsløre nye rydninger, men billederne stopper ikke motorsave eller brande. Myndighederne skal kunne undersøge overtrædelser, håndhæve regler og følge op på sanktioner. Samtidig skal der håndteres økonomiske drivkræfter bag skovtabet, blandt andet ønsket om mere jord til kvæg og landbrug. Oprindelige folks og andre lokale samfunds rettigheder og levevilkår er også centrale. Hvis beskyttelsen skal holde over tid, er det vigtigt, at lovlige indtægtsmuligheder og hensynet til skoven kan hænge sammen. Det gør gennemførelsen til en langvarig opgave, som ikke kan løses med et enkelt forbud.

Danske forbrugere er forbundet med skoven gennem verdenshandlen

For danske husholdninger er forbindelsen til Amazonas mindre synlig end elregningen eller benzinprisen, men den findes gennem internationale forsyningskæder. Kvægproduktion og dyrkning af soja er blandt de aktiviteter, der kan være forbundet med skovrydning i Sydamerika. Soja bruges i stort omfang som dyrefoder, og forbindelsen til forbrugeren kan derfor gå gennem produktionen af animalske fødevarer. Det betyder ikke, at alle sådanne varer medfører afskovning. Det afgørende er blandt andet, hvor råvarerne kommer fra, hvordan arealerne tidligere blev brugt, og hvor godt oprindelsen kan dokumenteres.

Her bliver sporbarhed vigtig. Begrebet dækker over muligheden for at følge en vare eller råvare tilbage gennem leverandørerne til produktionsstedet. Uden den viden er det vanskeligt at kontrollere løfter om skovfri produktion. For den enkelte forbruger kan forsyningskæderne være uigennemskuelige, og ansvaret ligger derfor ikke alene ved indkøbskurven. Politiske krav, kontrol og virksomhedernes indkøbspraksis har stor betydning. En bedre beskyttelse af Amazonas giver heller ikke automatisk billigere energi eller lavere fødevarepriser i Danmark. Den vigtigste gevinst er et bidrag til at begrænse langsigtede klimaforandringer og tab af natur.

Vejen mod 2030 skal bedømmes på dokumenterede resultater

Lulas valgsejr i 2022 gav anledning til håb om en stærkere beskyttelse af Amazonas, men udviklingen skal vurderes på faktiske resultater frem for politiske erklæringer. Det kræver sammenlignelige målinger af skovtab over flere år og opmærksomhed på, om ødelæggelser flytter til andre områder. Skovbrande og forringelse af skoven er også relevante, selv hvor arealer ikke bliver fuldstændigt ryddet. For de globale klimamål vil mindre afskovning være et vigtigt bidrag, men ikke en erstatning for lavere udledninger fra energi, transport og industri. Perspektivet er derfor både håbefuldt og krævende: Beskyttelsen af Amazonas kan gøre en reel forskel, hvis ambitionerne bliver omsat til varige ændringer.

Fakta

Lulas valgsejr i 2022 er udgangspunktet for den omtalte nyhed. Et løfte fra valgperioden dokumenterer ikke i sig selv, hvordan afskovningen siden har udviklet sig.
Afskovning betyder, at skov fjernes, typisk for at give plads til anden arealanvendelse. Skov kan også blive forringet af eksempelvis brande og selektiv fældning uden at forsvinde helt.
Et kulstoflager er kulstof, der er bundet i blandt andet træer og jord. Ved rydning og afbrænding kan en del blive frigivet til atmosfæren som CO2.
Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Beskyttelse af sammenhængende skov hjælper med at bevare både arternes levesteder og samspillet mellem dem.
Sporbarhed gør det muligt at undersøge råvarers oprindelse. Det er centralt for at kontrollere, om produktionen har været forbundet med skovrydning.
Mindre afskovning og lavere forbrug af fossile brændsler supplerer hinanden. Bevarelse af regnskov kan ikke alene opfylde de globale klimamål.

Kilde: DR Klima

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.