Dunkelflaute presser elpriserne op i Danmark

En periode med svag vind og begrænset solproduktion har sat de danske elpriser under pres. Ifølge Norlys har den omtalte uge budt på priser på det højeste niveau siden december 2022. Forklaringen er det vejrfænomen, der ofte kaldes dunkelflaute: Når både vindmøller og solceller leverer lidt strøm, skal en større del af elforbruget dækkes af andre energikilder. Det kan gøre strømmen dyrere, især når flere europæiske lande oplever samme vejrsituation samtidig. Oplysningen om prisniveauet skal dog læses med et forbehold: Det fremgår ikke af resuméet, hvilken uge, hvilket dansk prisområde eller hvilken prismåling sammenligningen gælder. En høj pris i en enkelt time er ikke det samme som en rekordhøj gennemsnitspris for hele ugen.

Svag vind og lidt sol skaber et fælles europæisk problem

Dunkelflaute er et tysk udtryk, som beskriver perioder med meget lidt produktion fra både vind og sol. Fænomenet er særligt relevant i vinterhalvåret, hvor dagene er korte, og solceller derfor i forvejen har færre timer til at producere strøm. Hvis vinden samtidig lægger sig over et stort område, falder produktionen fra vindmøllerne også. Det betyder ikke nødvendigvis, at der mangler strøm i stikkontakterne. Men elsystemet skal i højere grad trække på andre muligheder, som eksempelvis kraftværker, vandkraft, lagret energi og import fra nabolandene.

Danmark er tæt forbundet med det europæiske elmarked gennem kabler til andre lande. Det er normalt en fordel, fordi strøm kan handles på tværs af grænserne og sendes derhen, hvor behovet er størst. Men forbindelserne betyder også, at prispresset kan brede sig. Hvis flere lande samtidig producerer mindre vind- og solenergi, stiger efterspørgslen efter den strøm, der stadig er til rådighed. Import er derfor ikke nødvendigvis billig under en dunkelflaute. Prisen afhænger blandt andet af vejret i nabolandene, kapaciteten i kablerne og omkostningerne ved at øge produktionen på andre anlæg.

Den sidste nødvendige strøm kan løfte markedsprisen

El handles på et marked, hvor produktion og forbrug skal passe sammen. På markedet for strøm til det kommende døgn fastsættes priserne for de enkelte leveringsperioder ud fra købs- og salgsbud. Forenklet sagt bliver prisen ofte bestemt af den dyreste produktion, der er nødvendig for at dække efterspørgslen. Når vind og sol leverer meget, kan behovet for dyrere kraftværker være mindre. Når produktionen falder, kan det blive nødvendigt at bruge anlæg med højere driftsomkostninger. Dermed kan markedsprisen stige, selv om noget af strømmen fortsat kommer fra energikilder med lave løbende produktionsomkostninger.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Kraftværker, der bruger gas eller kul, har blandt andet udgifter til brændsel og CO2-kvoter. En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede en bestemt mængde drivhusgas, og udgiften indgår i værkernes økonomi. Derfor kan både brændselspriser og kvotepriser påvirke elprisen, når disse kraftværker er nødvendige. Dunkelflaute er dog ikke en fuldstændig forklaring på enhver prisstigning. Elforbruget, driftsstop på kraftværker og begrænsninger i elnettet spiller også ind. Danmark er desuden opdelt i to elprisområder: Vestdanmark og Østdanmark. Priserne kan være forskellige, fordi mulighederne for at producere og transportere strøm ikke altid er ens. Uden oplysninger om område og måleperiode kan Norlys’ sammenligning med december 2022 derfor ikke omsættes til én entydig pris for alle danske husstande.

Elregningen afhænger af aftalen og tidspunktet for forbruget

For almindelige forbrugere er det afgørende, hvilken elaftale husstanden har. Med en aftale, hvor strømprisen følger markedet tæt, kan dyre leveringsperioder slå forholdsvis hurtigt igennem. Har husstanden derimod en aftale med en fast pris på selve strømmen, vil en kortvarig markedsstigning som udgangspunkt ikke ændre den aftalte energipris i bindingsperioden. De konkrete vilkår er dog afgørende. Samtidig består den samlede elregning ikke kun af strøm: Betaling til elnettet, afgifter, abonnement og moms har også betydning. En kraftig stigning i markedsprisen betyder derfor ikke automatisk, at hele regningen stiger med samme procent.

Husstande med elbil eller varmepumpe kan være særligt opmærksomme på prisudsving, fordi en stor del af deres energiforbrug ligger på elregningen. Hvor det er praktisk muligt, kan opladning og andet fleksibelt forbrug flyttes til billigere tidspunkter. Det kræver dog, at man ser på den samlede pris inklusive nettariffer, som er betalingen for at få strømmen transporteret gennem nettet. Under en længere dunkelflaute kan også de normalt billige perioder blive dyrere. At flytte forbruget kan derfor begrænse udgiften, men er ingen garanti for billig strøm.

Flere vindmøller skal følges af et mere fleksibelt elsystem

Dunkelflaute viser, hvorfor energiforsyningen ikke alene kan vurderes på, hvor meget vind- og solstrøm der produceres over et helt år. Strømmen skal også være til rådighed, når der er brug for den. Et elsystem med mere vedvarende energi har derfor behov for en kombination af stærke elforbindelser, fleksibelt forbrug, energilagring og produktion, som kan sættes i gang efter behov. Batterier kan eksempelvis flytte strøm mellem tidspunkter, men deres bidrag afhænger af både kapacitet, opladning og periodens længde.

Ingen enkelt løsning fjerner alle prisudsving. Flere forbindelser hjælper mindre, hvis nabolandene oplever samme knaphed, og lagre kan kun levere den energi, de har til rådighed. Den aktuelle prisudvikling understreger derfor værdien af flere løsninger i samspil. For forbrugerne er den praktiske lære at kende elaftalen og mulighederne for at flytte forbrug – uden at tage enkelte ekstreme markedspriser som udtryk for, hvad strømmen vil koste resten af året.

Fakta

Dunkelflaute betegner perioder med meget lidt strømproduktion fra både vind og sol. Det er et produktionsproblem, som kan presse priserne op, men ikke i sig selv betyder strømafbrydelser.
Danmark har to elprisområder: DK1 dækker Vestdanmark, mens DK2 dækker Østdanmark. Priserne kan variere mellem områderne.
Elforbindelser til udlandet gør det muligt at importere og eksportere strøm. Under en fælles europæisk vejrsituation kan billig import dog være begrænset.
Markedsprisen på strøm er kun en del af elregningen. Nettariffer, afgifter, abonnement og moms påvirker også den samlede betaling.
Fleksibelt elforbrug betyder, at eksempelvis opladning flyttes til tidspunkter med lavere samlet pris. Besparelsen afhænger af elaftalen og de aktuelle priser.
Norlys’ oplysning om det højeste prisniveau siden december 2022 er ikke nærmere afgrænset i det foreliggende resumé med dato, prisområde eller beregningsmetode.

Kilde: Norlys

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.