Lulas sejr kan beskytte Amazonas mod afskovning

Lulas sejr gav håb om bedre beskyttelse af Amazonas

Da Luiz Inácio Lula da Silva vandt præsidentvalget i Brasilien i 2022, skabte det nye forventninger om en stærkere beskyttelse af Amazonas. Lula lovede at standse afskovningen inden 2030, og ifølge DR var valgresultatet derfor godt nyt for regnskoven. Løftet har betydning langt ud over Brasiliens grænser: Amazonas lagrer store mængder kulstof, rummer et enestående dyre- og planteliv og er med til at holde gang i Sydamerikas nedbør. Men en valgsejr beskytter ikke i sig selv et eneste træ. Det afgørende er, om politiske ambitioner bliver fulgt op med kontrol, finansiering og økonomiske muligheder for de mennesker, der lever i og omkring skoven. Derfor var sejren først og fremmest en mulighed for at ændre udviklingen.

Regnskoven holder på kulstoffet og hjælper regnen på vej

Amazonas er verdens største tropiske regnskov og strækker sig over flere lande, hvoraf Brasilien rummer den største del. Skovens betydning for klimaet hænger blandt andet sammen med træernes evne til at optage CO2 fra luften. CO2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning. Når træerne vokser, bliver kulstoffet lagret i stammer, grene og rødder. Der findes også kulstof i skovens jord. Når skoven bliver fældet og brændt, frigives en del af dette kulstof igen, samtidig med at der bliver færre træer til at optage CO2 fremover.

Skoven er desuden en del af et stort vandkredsløb. Træerne optager vand gennem rødderne og afgiver vanddamp gennem bladene. Det bidrager til fugt i atmosfæren og til dannelsen af regn, også uden for selve skovområdet. Omfattende rydning kan derfor påvirke både natur, vandforsyning og landbrug. Det gør beskyttelsen af Amazonas til mere end et spørgsmål om at bevare et fjernt naturområde. Skovens tilstand har betydning for livsgrundlaget i store dele af regionen, og dens udledninger indgår i det globale klimaregnskab.

Et løfte om 2030 kræver mere end nye regler

Lulas løfte om at stoppe afskovningen satte en tydelig politisk retning. Men det er vigtigt at skelne mellem et mål og et dokumenteret resultat. Det har også betydning, hvordan målet afgrænses: Et stop for ulovlig skovrydning er ikke nødvendigvis det samme som et stop for al skovrydning. Brasiliansk lovgivning tillader under bestemte betingelser rydning på nogle arealer. Derfor skal konkrete planer vurderes på, hvilke aktiviteter de omfatter, hvordan udviklingen bliver målt, og om myndighederne faktisk kan håndhæve reglerne. Satellitbilleder kan afsløre nye rydninger, men billederne skal følges op af handling på jorden.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Afskovningen hænger blandt andet sammen med udvidelse af kvægbrug, landbrug og ulovlig udnyttelse af naturressourcer. Skal udviklingen bremses, kræver det derfor mere end forbud. Der er brug for kontrol med arealanvendelsen, konsekvenser ved lovbrud og bedre muligheder for at tjene til livets ophold uden at rydde yderligere skov. Beskyttelse af oprindelige folks områder er også central, fordi deres rettigheder og levevis er tæt forbundet med skoven. Opgaven bliver vanskeligere af Amazonas’ enorme størrelse og af økonomiske interesser i jorden. En troværdig vurdering af indsatsen må derfor bygge på udviklingen over flere år og ikke alene på politiske udmeldinger eller enkelte gode målinger.

Beskyttelsen har betydning for klimaet og danske indkøb

For danske forbrugere kan Amazonas virke langt fra hverdagen, men forbindelsen findes både gennem klimaet og gennem international handel. Varer som oksekød, soja og træ kan være knyttet til arealer, hvor der tidligere har stået skov. Soja bruges blandt andet som foder til husdyr, og forbindelsen til regnskoven kan derfor være indirekte og vanskelig at gennemskue. Det betyder ikke, at alle varer fra Brasilien bidrager til afskovning. Det afgørende er, hvor og hvordan de er produceret, og om oprindelsen kan dokumenteres.

Mindre afskovning kan begrænse de globale udledninger og dermed gøre klimamålene lettere at nå. Men skovbeskyttelse kan ikke erstatte udfasning af kul, olie og gas. Begge dele er nødvendige, fordi fortsatte fossile udledninger lægger yderligere pres på klimaet og dermed også på regnskoven. For husholdningerne er der heller ikke en enkel sammenhæng mellem Lulas skovpolitik og priserne i supermarkedet eller på elregningen. Den væsentligste gevinst er en bedre mulighed for at bevare naturens funktioner og begrænse klimaforandringerne på længere sigt.

Vejen mod 2030 skal vurderes på den skov, der bliver stående

Lulas valgsejr i 2022 gav grund til håb om et politisk kursskifte, men løftet om 2030 skal vurderes på resultaterne. Centrale spørgsmål er, om skovrydningen falder vedvarende, om kontrollen med ulovlige aktiviteter styrkes, og om lokale samfund får del i fordelene ved at bevare skoven. Samtidig kan tørke, brande og stigende temperaturer skade Amazonas, selv hvor træerne ikke bliver fældet. Et stop for afskovning er derfor en afgørende del af beskyttelsen, men ikke hele løsningen. Regnskovens fremtid afhænger både af beslutninger i Brasilien, efterspørgslen på verdensmarkedet og den samlede indsats mod global opvarmning. Håbet fra valgsejren får først varig værdi, når ambitionerne omsættes til skov, der bliver stående.

Fakta

Amazonas strækker sig over flere sydamerikanske lande. Brasilien rummer den største del, men skovens beskyttelse er også et regionalt ansvar.
Afskovning betyder, at skov bliver fjernet og arealet typisk overgår til andre formål, eksempelvis græsning eller dyrkning af afgrøder.
Træer lagrer kulstof under deres vækst. Ved afbrænding og nedbrydning kan kulstoffet blive frigivet som CO2, der bidrager til den globale opvarmning.
Ulovlig afskovning og al afskovning er ikke det samme. Et politisk mål skal derfor læses sammen med de regler og undtagelser, det omfatter.
Satellitovervågning gør det muligt at opdage rydninger over store områder, men effektiv beskyttelse kræver også kontrol og håndhævelse på stedet.
Bevarelse af regnskov supplerer reduktioner i brugen af fossile brændsler. Den kan ikke erstatte nødvendige nedskæringer i udledninger fra kul, olie og gas.

Kilde: DR

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.