Vindmøllernes Udfordring

De majestætiske vindmøller, der knejser over marker og havområder, er blevet et symbol på den grønne omstilling. Men selvom de leverer ren energi, gemmer vindmøllerne på et problem: deres vinger er vanskelige at genanvende. De er lavet af materialer som glasfibre og hærdeplast, som ikke kan genanvendes let og ofte ender begravet i jorden, når de er udtjente. Med et øget behov for håndtering af gamle vindmøllekomponenter er danske forskere nu på jagt efter nye metoder til at genanvende dem – og det seneste projekt fokuserer på at omdanne dem til byggematerialer som mursten.

Et voksende problem: Vindmøllernes levetid og genbrug

Med en levetid på mellem 25 og 35 år står vi over for et voksende affaldsproblem i takt med, at flere vindmøller når slutningen af deres brugbare periode. Forskeren Lykke Margot Ricard, der har udarbejdet en rapport for Miljøstyrelsen, vurderer, at vi i de næste 30-40 år vil skulle håndtere omkring 500.000 ton udtjente vindmøllevinger. Ifølge Ricard har manglen på rentable genanvendelsesmetoder betydet, at teknologisk udvikling inden for genbrug af disse vinger er blevet nedprioriteret. Men nu er flere forskergrupper begyndt at arbejde på at udvikle praktiske og bæredygtige løsninger.

Fra mølleving til mursten: Et ambitiøst projekt tager form

Forskningsprojektet ReMaBrick, der startede i foråret 2023, har sat sig for at udvikle mursten, der reducerer brugen af ler – en ressource, der også er ved at blive knap. Ledet af Gråsten Teglværk og med forskere fra både Aalborg og Aarhus Universitet samt en slovenske partner, Jozef Stefan Institute, sigter projektet mod at bruge knuste glasfibre fra vindmøllevinger som en erstatning for en del af lerindholdet i mursten. Målet er at skabe en stærk og miljøvenlig mursten, som både kan bidrage til byggeindustrien og give nyt liv til udtjente vindmøllevinger.

Ifølge Jacob Hallum Bendtsen fra Gråsten Teglværk ser de glasfiberbaserede mursten som en win-win-løsning. Ikke alene reducerer den behovet for ler, men den udnytter også et materiale, som ellers blot ville blive deponeret. Bendtsen understreger dog, at samarbejdet med universiteterne er nødvendigt for at optimere blandingsforhold og forbrændingstemperaturer, som skal sikre, at murstenene lever op til de standarder, der kræves i byggebranchen.

Hvordan vindmøllevinger bliver til mursten: Processen bag

Processen begynder med at nedbryde vingerne til en fin glasfiberstruktur. Før de kan bruges i mursten, bliver de knust og sigtet til en partikelstørrelse på maks. 2 mm. Det endelige materiale, der modtages af forskerne på Aarhus Universitet, varierer fra pulver til små stykker på nogle få centimeter. Herefter blandes de fintmalede glasfibre med ler i laboratoriet, hvor sammensætningen justeres for at opnå de ønskede fysiske egenskaber.

Thomas Ulrich fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet leder arbejdet med at udvikle en optimal formel for disse glasfiber- og lerbaserede mursten. Laboratoriearbejdet inkluderer både fremstilling og test af mini-mursten, som brændes ved forskellige temperaturer. Murstenene bliver testet med temperaturer fra 800 til 1.000 grader celsius for at finde den kombination, der giver den bedste holdbarhed og styrke.

Kan glasfiberbaserede mursten holde i længden?

Når de nye mursten er brændt, testes de på Aalborg Universitet, hvor forskerne analyserer deres fysiske egenskaber som styrke og holdbarhed. Denne proces er essentiel for at sikre, at de glasfiberbaserede mursten kan modstå vejrforhold og de krav, som moderne byggeri stiller. Testene er fortsat i de indledende faser, og der foregår stadig en optimering af murstenens sammensætning og fremstillingsproces.

Selvom projektet stadig er i sin tidlige fase, ser forskerne et stort potentiale. Hvis ReMaBrick-projektet lykkes, vil det være en milepæl inden for bæredygtigt byggeri og kunne blive et eksempel på, hvordan affald fra energisektoren kan genanvendes til nye formål.

En fremtid med cirkulær økonomi i byggebranchen

Forskerne håber, at ReMaBrick-projektet kan inspirere til yderligere innovation inden for cirkulær økonomi i byggebranchen. Udover at reducere affald fra vindmøller kan denne teknologi potentielt også føre til nye løsninger inden for genanvendelse af andre glasfiberbaserede produkter, såsom bådskrog og byggematerialer, der ellers er vanskelige at nedbryde og genbruge.

At omdanne vindmøllernes udtjente vinger til noget så holdbart og nyttigt som mursten er et godt eksempel på, hvordan grøn teknologi kan anvendes på tværs af sektorer. Projektet viser, at affaldsproblemer kan løses med tværfagligt samarbejde og nytænkning – og med ambitionen om at finde bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer.

Fra forskning til virkelighed

Vindmølleindustrien og byggebranchen har en unik mulighed for at samarbejde om at udvikle nye, bæredygtige produkter, og ReMaBrick-projektet kan blive en vigtig brik i denne udvikling. Selv om projektet stadig er under udvikling, er det et klart tegn på, at fremtidens vindmøllekomponenter måske kan få en anden og mere grøn skæbne end blot at ende som affald.

Hvis denne type innovation lykkes, kan det være et skridt mod en verden, hvor affaldsprodukter fra én industri bruges som ressourcer i en anden – en verden med ægte cirkulær økonomi.

Kilde: Videnskab.dk