Ti borgmestre kræver massive investeringer i fynsk elnet

Ti borgmestre kræver massive investeringer i det fynske elnet

Ti borgmestre opfordrer regeringen til at investere i det fynske elnet, så manglende kapacitet ikke bliver en bremse for udviklingen efter 2030. Det fremgår af en omtale hos DOI. Henvendelsen sætter fokus på en afgørende del af den grønne omstilling: Strømmen skal ikke blot produceres, men også kunne transporteres frem til boliger, virksomheder og ladestandere. Når flere biler, varmeanlæg og arbejdsprocesser bliver elektriske, kan behovet for plads i elnettet vokse. Borgmestrenes udmelding er en advarsel om fremtidige flaskehalse, ikke en meddelelse om, at fynske forbrugere står over for strømafbrydelser. Det centrale spørgsmål er, om nettet kan udbygges hurtigt nok og på de rigtige steder til at følge med efterspørgslen.

Elektrificering stiller nye krav til kabler og transformerstationer

Elnettet er det sammenhængende system af ledninger, kabler og stationer, der bringer elektriciteten fra produktionen ud til forbrugerne. Undervejs bliver spændingen ændret i transformerstationer, så strømmen kan transporteres over længere afstande og derefter bruges sikkert i blandt andet almindelige hjem. Der er både et overordnet transmissionsnet, som fungerer som strømforsyningens motorveje, og lokale distributionsnet, der fordeler strømmen det sidste stykke. En begrænsning i én del af systemet kan få betydning for, hvor meget nyt forbrug eller ny elproduktion der kan tilsluttes andre steder.

Udfordringen handler ikke kun om, hvor mange kilowatt-timer der bliver brugt på et helt år. En kilowatt-time er en mængde energi, som også bruges til at opgøre elforbruget på regningen. Nettet skal samtidig kunne håndtere, hvor meget strøm der efterspørges på samme tidspunkt. Hvis mange elbiler lader, varmepumper kører, og virksomheder har fuld produktion samtidig, kan belastningen blive høj. Omvendt kan stor lokal produktion fra solceller også kræve mere netkapacitet, når strømmen skal sendes væk fra området. Derfor skal planlægningen tage højde for både fremtidigt forbrug og produktion.

Advarslen om 2030 er ikke en fast udløbsdato for elnettet

Borgmestrenes opfordring retter opmærksomheden mod tiden efter 2030. Årstallet bør dog ikke læses som en dato, hvor det eksisterende elnet pludselig holder op med at fungere. Kapacitetsproblemer opstår typisk som konkrete begrænsninger på bestemte forbindelser eller stationer. De kan eksempelvis betyde, at en virksomhed må vente på at få adgang til den ønskede elektriske effekt, eller at et nyt energianlæg kræver en netforstærkning, før det kan tilsluttes fuldt ud. Effekt beskriver her, hvor meget strøm et anlæg kan bruge eller levere på én gang.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Det korte referat af borgmestrenes henvendelse angiver ikke et investeringsbeløb, bestemte anlæg eller beregninger for, hvor kapaciteten kan blive utilstrækkelig. Derfor kan opfordringen ikke i sig selv bruges til at fastslå, hvor stor en udbygning der er nødvendig. Det kræver blandt andet prognoser for nye boligområder, virksomheder, ladeanlæg og energiproduktion. Samtidig er investeringer i elnettet ikke alene et spørgsmål om en statslig bevilling. Netvirksomheder og den statslige systemoperatør Energinet har forskellige opgaver i udbygningen, mens politiske beslutninger og myndighedsregler påvirker rammerne. Regeringens rolle kan derfor også handle om planlægning, tilladelser og investeringsvilkår, ikke kun om direkte finansiering.

Flaskehalse kan mærkes i både boligområder og erhvervsliv

For almindelige forbrugere er et presset elnet ikke nødvendigvis noget, der viser sig ved, at lyset går ud. Det kan i stedet få betydning, når et boligområde skal have flere ladestandere, eller når nye boliger skal tilsluttes. Hvis den lokale kapacitet er brugt op, kan der blive behov for nye kabler eller en større transformerstation. Det kan kræve både tid og penge. For virksomheder kan ventetid på en større eltilslutning påvirke muligheden for at udvide produktionen eller erstatte fossile brændsler med elektricitet. Det er mulige følger af kapacitetsmangel, ikke dokumenterede konsekvenser for konkrete fynske projekter i den foreliggende omtale.

Udbygningen har samtidig en økonomisk side. Investeringer i nettet indgår i de omkostninger, som dækkes gennem regulerede betalinger for transport af strøm, også kaldet nettariffer. Det betyder dog ikke, at borgmestrenes opfordring i sig selv varsler en bestemt stigning på elregningen. Virkningen afhænger blandt andet af investeringernes størrelse, finansiering og antallet af brugere. For lidt kapacitet kan også have en pris, hvis nødvendige projekter bliver forsinket. Opgaven er derfor at sikre tilstrækkelig kapacitet uden at bygge dyrere eller mere omfattende end nødvendigt.

Tidlig planlægning og fleksibelt forbrug skal gå hånd i hånd

Nye kabler og stationer kan ikke etableres fra den ene dag til den anden. Projekterne kræver planlægning, tekniske undersøgelser, tilladelser og ofte koordinering med lodsejere og kommuner. Derfor er det relevant at drøfte behov, som først ventes at blive tydelige efter 2030. En tidlig indsats giver bedre mulighed for at samordne udbygningen med den lokale udvikling og undgå, at færdige projekter må vente på strøm.

Fleksibelt elforbrug kan være en del af løsningen. Det betyder eksempelvis, at opladning af elbiler flyttes væk fra de timer, hvor det lokale net er mest belastet. Lav elpris er dog ikke altid ensbetydende med ledig kapacitet i alle lokale kabler. Fleksibilitet kan derfor mindske nogle belastninger, men kan ikke uden videre erstatte nødvendige netinvesteringer. Næste afgørende skridt er at få konkretiseret, hvor behovene på Fyn opstår, hvilke løsninger der er relevante, og hvem der skal gennemføre dem. Først da bliver det muligt at vurdere både tidsplanen og regningen.

Fakta

Elnettets kapacitet afhænger både af infrastrukturen og af, hvordan strømmen bliver produceret og brugt.

Ti borgmestre opfordrer ifølge DOI regeringen til at investere i det fynske elnet for at undgå kapacitetsproblemer efter 2030.
Netkapacitet beskriver, hvor meget elektricitet nettet kan transportere på samme tid. Begrænsninger kan opstå lokalt, selv om der samlet set produceres tilstrækkelig strøm.
Transmissionsnettet transporterer store mængder strøm over længere afstande, mens distributionsnettene fordeler strømmen frem til blandt andet boliger og virksomheder.
Kapacitetsmangel kan betyde ventetid på nye eller større tilslutninger. Det er ikke det samme som, at eksisterende kunder nødvendigvis oplever strømafbrydelser.
Nettariffer er betaling for transport af elektricitet gennem nettet. De skal holdes adskilt fra prisen på selve strømmen samt skatter og afgifter.
Fleksibelt forbrug kan reducere belastningen i travle timer, men behovet for nye kabler og stationer skal vurderes ud fra konkrete lokale forhold.

Kilde: DOI

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.