Forsyningssikkerhed fylder mere end nogensinde i danske virksomheder. Alligevel viser en undersøgelse, at mange små og mellemstore virksomheder fortsat står uden et reelt beredskab, hvis strømmen pludselig forsvinder. Tallene peger på en tydelig kløft mellem bevidsthed og handling, og konsekvenserne kan være både driftsmæssigt og økonomisk alvorlige.
Forsyningssikkerhed er kritisk – men handlingen udebliver
59 procent af danske SMV’er vurderer forsyningssikkerhed som enten kritisk eller meget vigtig for deres drift. Det fremgår af en ny undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Norstat på vegne af Ebbefos Energy.
Trods den høje prioritering er det kun 19 procent af virksomhederne, der har en fuld backup-løsning klar i form af batteri eller generator, som automatisk eller manuelt kan træde i kraft ved strømafbrydelser. Yderligere 32 procent har en delvis plan, mens 37 procent fortsat blot overvejer en løsning.
Det efterlader en stor gruppe virksomheder uden egentlig beskyttelse mod nedbrud i elforsyningen – på trods af stigende usikkerhed omkring energiforsyning, cybertrusler og klimarelaterede hændelser.
En tydelig kløft mellem risiko og beredskab
Ifølge Morten Ebbesen, administrerende direktør i Ebbefos Energy A/S, er forskellen mellem erkendt risiko og konkret beredskab bekymrende.
Han peger på, at energikrisen i 2022 og de seneste års fokus på hybridtrusler mod kritisk infrastruktur har gjort sårbarheden tydelig for både politikere og erhvervsliv. Alligevel mangler mange virksomheder stadig en konkret nødplan.
Når strømmen forsvinder, stopper meget mere end lyset. IT-systemer, produktionsudstyr, køleanlæg, adgangskontrol og kommunikation er ofte helt afhængige af stabil elforsyning. For mange SMV’er kan selv kortvarige afbrydelser føre til tab af data, ødelagte varer eller produktionsstop, der rækker langt ud over selve nedbruddets varighed.
Manglende overblik over prisen for nedetid
Undersøgelsen afslører samtidig en anden væsentlig udfordring. Hele 66 procent af de adspurgte SMV’er kender ikke de økonomiske konsekvenser af et strømnedbrud. Kun 18 procent svarer, at de har et konkret overblik over, hvad nedetid koster i kroner og øre, mens 16 procent arbejder med et mere løst estimat.
Det betyder, at to ud af tre virksomheder reelt træffer beslutninger om beredskab uden at kende risikoens størrelse. Ifølge Morten Ebbesen gør det investeringer i backup og energiløsninger sværere at prioritere.
Hvis man ikke ved, hvad én times eller én dags nedetid koster, bliver det vanskeligt at vurdere, om en investering i batteri eller generator er fornuftig. Sammenligningen med en forsikring er nærliggende. Man ville næppe tegne en forsikring uden at kende værdien af det, der skal sikres, men det er i praksis det, mange virksomheder gør i dag.
Batterilagring som både sikkerhed og forretning
Ifølge Ebbefos Energy bør energilagring ses som mere end blot en nødforanstaltning. Moderne batteriløsninger kan fungere som både backup, driftsoptimering og økonomisk værktøj.
Ved at lagre strøm, når priserne er lave, og anvende den, når priserne er høje, kan virksomheder udnytte forskellen mellem lav- og højlastperioder på elmarkedet. Dermed bliver batteriet ikke kun en omkostning, men også en aktiv del af virksomhedens energistrategi.
Samtidig kan batterier kombineres med solceller og energistyringssystemer, hvilket yderligere øger fleksibiliteten og reducerer afhængigheden af nettet i kritiske situationer. I nogle tilfælde kan batterier også indgå i systemydelser, hvor kapacitet stilles til rådighed for elnettet mod betaling, afhængigt af virksomhedens størrelse og tekniske setup.
Regnerækket holder – tallene er gennemgået og bekræftet
Redaktionen på energinyheder.dk har set nærmere på tallene i Norstat-undersøgelsen og kan bekræfte, at procentfordelingen står mål med artiklens konklusioner. De 19 procent af virksomhederne, som har en fuld backup-løsning, 32 procent med en delvis plan og 37 procent, der fortsat overvejer en løsning, efterlader en mindre gruppe respondenter, som enten ikke har taget endelig stilling eller har svaret uklart. Det er almindeligt i denne type spørgeskemaundersøgelser og påvirker ikke helhedsindtrykket af resultaterne.
På samme måde stemmer tallene for kendskab til omkostninger ved nedetid overens. Her har 18 procent et konkret overblik, 16 procent arbejder med et estimat, mens 66 procent ikke kender konsekvenserne i kroner og øre. Talsummen giver samlet 100 procent, og gennemgangen fra energinyheder.dk viser dermed, at regnerækket er korrekt og understøtter konklusionen om, at et stort flertal af danske SMV’er mangler det økonomiske beslutningsgrundlag, der skal til for at prioritere beredskab mod strømafbrydelser.
Beredskab bliver en konkurrenceparameter
Ifølge flere energirådgivere er forsyningssikkerhed i stigende grad ved at udvikle sig til en konkurrenceparameter. Kunder, samarbejdspartnere og investorer stiller større krav til robusthed, ESG-rapportering og risikostyring.
Virksomheder, der kan dokumentere stabil drift – også under afbrydelser – står stærkere i udbud, leverandørkæder og forsikringsforhandlinger. Omvendt kan manglende beredskab få direkte konsekvenser for både omdømme og bundlinje.
Undersøgelsen fra Norstat og Ebbefos Energy peger derfor ikke blot på et teknisk problem, men på et strategisk valg, som mange SMV’er endnu ikke har taget.
Tid til at lukke hullet mellem viden og handling
Konklusionen er klar. Danske SMV’er er bevidste om, at forsyningssikkerhed er vigtig, men langt de fleste mangler stadig de løsninger, der omsætter erkendelsen til konkret beredskab.
Ifølge Ebbefos Energy er næste skridt for mange virksomheder at få overblik over deres reelle risiko. Først når konsekvenserne af nedetid er kendt, giver det mening at vurdere investeringer i batterier, generatorer og energistyring.
I en tid med øget usikkerhed, svingende elpriser og stigende krav til robusthed kan passivitet vise sig at være den dyreste løsning.
Kilder og fakta
Norstat, undersøgelse gennemført maj 2025 for Ebbefos Energy
205 respondenter fra danske SMV’er med indsigt i energi, ESG eller bæredygtighed
Ebbefos Energy A/S
Energistyrelsen og Energinet, generel viden om forsyningssikkerhed og energimarkedet
