Mange danskere bliver overraskede, når de opdager, at elregningen kan variere markant fra husstand til husstand, selvom forbruget er næsten ens. Forskellen skyldes ikke nødvendigvis, hvilket elselskab man har valgt, men derimod hvilket netselskab man er tilsluttet. I praksis kan der være flere tusinde kroners forskel om året alene på grund af bopæl.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor forskellene opstår, hvordan netselskaberne arbejder, hvad tarifmodellerne betyder for dig som forbruger, og hvad du realistisk set selv kan gøre for at påvirke din elregning.
Hvad er et netselskab, og hvorfor kan du ikke selv vælge
Danmark er opdelt i 34 netområder, som hver drives af et netselskab. Netselskabet ejer og driver elnettet i dit område. Det er dem, der sørger for kabler i jorden, transformerstationer og forbindelsen fra elnettet til din bolig.
Du kan frit vælge, hvilket elselskab du køber strøm fra, men du kan ikke vælge netselskab. Netselskabet er fastlagt af din adresse. Det betyder, at uanset om du skifter elselskab, så vil netabonnement og nettarif være de samme, så længe du bor det samme sted.
For dig som kunde betyder det, at en betydelig del af elregningen ligger uden for dit direkte valg og din indflydelse.
Hvad består netprisen af på din elregning
Netprisen består typisk af to elementer. Et fast netabonnement og en variabel nettarif pr. kWh. Det er disse to poster, der dækker netselskabets omkostninger til drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet.
Netprisen er reguleret og skal godkendes årligt gennem netselskabets indtægtsramme. Indtægtsrammen er i praksis netselskabets budget for, hvor meget de samlet må opkræve hos kunderne i den kommende periode. Reguleringen betyder, at netselskaberne ikke frit kan hæve priserne, men det betyder ikke, at priserne er ens på tværs af landet.
Hvorfor er der så store forskelle mellem netområder
De store prisforskelle kan i høj grad forklares af strukturelle og geografiske forhold. Netselskaber med mange kunder tæt på hinanden har typisk lavere omkostninger pr. kunde. Det gælder især i byområder, hvor elnettet er kompakt, og hvor der er mange forbrugere pr. kilometer kabel.
I mere landlige områder er billedet anderledes. Her skal der ofte trækkes lange kabler for at forsyne relativt få kunder. Det giver højere anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger pr. kunde. Samtidig er der større nettabsprocenter, fordi strømmen skal transporteres over længere afstande.
Disse forhold er i høj grad givet af geografi og bosætningsmønstre og kan ikke bare effektiviseres væk. Derfor ser man, at nogle netområder konsekvent ligger højt i pris, mens andre ligger lavt.
Tarifmodeller forklaret i øjenhøjde
Netselskaberne anvender i dag tre overordnede tarifmodeller. Forskellen ligger i, hvordan prisen varierer hen over døgnet og året.
I tarifmodel 1 betaler du den samme nettarif uanset tidspunkt. Prisen er flad, og det er ligegyldigt, om du bruger strøm om natten eller i spidsbelastningsperioder.
I tarifmodel 2 er der en højere nettarif i vinterhalvåret i den såkaldte kogespids, typisk mellem kl. 17 og 20. Resten af tiden er prisen lavere.
I tarifmodel 3 skelnes der både mellem sommer og vinter, mellem spidslast og lavlast samt mellem dag og nat. Her er strømmen dyrest i spidsbelastningen om aftenen og billigst om natten, typisk mellem kl. 0 og 6.
For den gennemsnitlige husstand med et normalt forbrugsmønster vil den samlede årlige netbetaling ofte være nogenlunde ens på tværs af modellerne. Forskellen er, at tarifmodel 3 giver mulighed for at spare penge, hvis man aktivt kan flytte forbrug væk fra spidsbelastningen. Det kan for eksempel være opladning af elbil, vaskemaskine eller opvaskemaskine om natten.
Hvad betyder det konkret for dig som forbruger
Som forbruger kan du ikke ændre dit netselskab, men du kan få værdi ud af at forstå, hvordan netprisen er opbygget. Hvis du bor i et område med høje nettariffer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på dit forbrugsmønster.
Har du en tarifmodel med tidsdifferentiering, kan det betale sig at flytte fleksibelt forbrug til de billigste timer. Over tid kan det give en mærkbar besparelse, især hvis du har elbil, varmepumpe eller andet elintensivt udstyr.
Derudover giver indsigt i netpriserne et bedre grundlag for at vurdere investeringer i energiløsninger som batterier, styring eller intelligent energiforbrug. Det ændrer ikke netprisen, men kan reducere mængden af dyr strøm, du køber i spidslasten.
Hvorfor netpriserne er steget de seneste år
Mange oplever, at netpriserne er steget markant siden 2020. Det skyldes flere forhold. Energikrisen i 2022 og 2023 medførte ekstremt høje elpriser, og det øgede netselskabernes udgifter til nettab voldsomt. Når strømmen bliver dyrere, bliver tabet i nettet også dyrere, og den regning sendes videre gennem nettarifferne.
Samtidig er der massive investeringer i gang i elnettet. Den grønne omstilling betyder, at elnettet inden for få år skal kunne transportere langt mere strøm end tidligere. Elbiler, varmepumper, solceller og batterier stiller nye krav til kapacitet og stabilitet. Udbygningen sker over hele landet, og omkostningerne finansieres via netpriserne.
Også prisen på elmateriel er steget markant, blandt andet som følge af krigen i Ukraine og generelle forsyningsproblemer. Det gør både nye anlæg og vedligeholdelse dyrere.
Hvad får du ud af at kende forskellene
Selvom du ikke selv kan vælge netselskab, giver viden om netpriserne dig bedre mulighed for at handle klogt. Du får et mere realistisk billede af, hvorfor elregningen ser ud, som den gør, og hvad der faktisk kan betale sig at fokusere på.
Du kan vurdere, om det giver mening at ændre forbrugsvaner, investere i fleksible løsninger eller planlægge større elforbrug smartere. Og du undgår at bruge energi på at lede efter besparelser, der i praksis ikke findes, fordi netprisen er geografisk bestemt.
Samlet set viser analysen af netselskabernes priser fra 2020 til 2026, at forskellene er betydelige og strukturelle. Det handler ikke om frit valg eller dårlig regulering, men om hvor i landet man bor, og hvordan elnettet er opbygget netop dér.
Personen bag analysen
Bag analysen står Nicolas Kofoed Jørgensen, som bor i Rønne og arbejder som dataspecialist hos TREFOR El-net Øst. Han har været en del af forsyningsbranchen siden 2017 og har opbygget et solidt kendskab til, hvordan elregninger, tariffer og elmarkedet hænger sammen. I sit daglige arbejde arbejder han med elmålerdata og kvalitetssikring af omkring 2,8 millioner daglige måleraflæsninger, hvilket giver ham et unikt indblik i elnettets og elmarkedets faktiske funktion.
Analysen bygger på et ensartet og sammenligneligt forbrug på 4.000 kWh om året, baseret på det samlede private elforbrug på Bornholm i 2021, bevaret i timeopløsning med 8.760 timeværdier. De samme forbrugstal anvendes i alle netområder og alle år i undersøgelsen. Netselskabernes priser er hentet direkte fra Energi Data Service og omregnet til timepriser, så alle prisændringer i løbet af året indgår. Forbrug og priser multipliceres time for time, hvilket giver et præcist billede af forskellene i netpriser og samlede elomkostninger. Yderligere detaljer om metode og datagrundlag kan findes via linket i kildeanvisningen nederst i artiklen.
Kilde: Nicolas Kofoed Jørgensen
