Energinet udbygger elnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel

Energinet vil udbygge elnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel for 15,8 milliarder kroner

Der skal være mere plads til grøn strøm i elnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel. Energinet oplyser, at selskabet investerer 15,8 milliarder kroner i nye elforbindelser, som skal understøtte 6,6 gigawatt grøn elproduktion. Det er en omfattende udbygning af den infrastruktur, der transporterer strøm fra produktionen og videre mod forbrugerne. Energinet sammenligner produktionen med elforbruget i 2,7 millioner husstande. Sammenligningen giver en fornemmelse af størrelsesordenen, men betyder ikke, at forbindelserne konstant kan levere strøm til netop så mange boliger. For almindelige forbrugere handler projektet især om et elnet, der bedre kan håndtere mere vedvarende energi og et samfund, hvor flere biler, varmeanlæg og virksomheder bruger elektricitet.

Mere grøn produktion kræver stærkere forbindelser

Det danske elsystem blev oprindeligt indrettet omkring store kraftværker, som sendte strøm ud til virksomheder og boliger. I dag kommer en betydelig del af elektriciteten fra vindmøller og solceller, der er placeret mange forskellige steder. Produktionen følger samtidig vejret frem for forbruget. Når det blæser kraftigt, kan der blive produceret meget strøm i områder, hvor det lokale forbrug er forholdsvis begrænset. Derfor er der brug for forbindelser, som kan transportere elektriciteten videre til andre dele af landet eller udveksle den med nabolandene.

Energinet har ansvaret for det overordnede danske eltransmissionsnet. Det kan sammenlignes med elnettets motorveje: Store mængder strøm transporteres over længere afstande, før de regionale og lokale net fører elektriciteten videre. Hvis en vigtig forbindelse har for lidt kapacitet, opstår der en flaskehals. Det betyder, at strømmen ikke frit kan komme derhen, hvor der er efterspørgsel. Udbygningen mellem Midtjylland og Vendsyssel skal ses i den sammenhæng. Flere produktionsanlæg gør ikke alene energisystemet grønnere; der skal også være tilstrækkelig netkapacitet til at udnytte strømmen. Ellers kan mulighederne for at tilslutte ny produktion blive begrænset, eller produktionen kan i visse situationer skulle reduceres.

6,6 gigawatt beskriver kapacitet – ikke en fast strømleverance

Det centrale tal i Energinets udmelding er 6,6 gigawatt, forkortet GW. Gigawatt er et mål for effekt, altså hvor meget elektricitet der kan produceres eller overføres på et bestemt tidspunkt. Det er ikke det samme som den samlede mængde energi, der bliver produceret gennem et år. Den måles typisk i kilowatt-timer, megawatt-timer eller terawatt-timer. En husstands elregning opgøres i kilowatt-timer, fordi betalingen afhænger af den energi, husstanden faktisk bruger. For vind- og solproduktion afhænger årets samlede produktion blandt andet af vejret og anlæggenes drift.

A wide-angle shot of a Danish rural landscape with several wind turbines scattered across open fields under a bright blue sky. The scene captures the turbines in motion, with sunlight casting soft shadows on the ground, conveying a sense of expansion and optimism about the future of wind energy in Denmark. The natural setting emphasizes the integration of renewable energy into the countryside.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få ugens vigtigste energinyheder direkte i din indbakke.

Når Energinet sammenligner den grønne produktion med 2,7 millioner husstandes forbrug, skal tallet derfor læses som en illustration baseret på antagelser om produktion og gennemsnitligt elforbrug. Husstande bruger meget forskellige mængder strøm, især afhængigt af om de har elbil eller varmepumpe. Sammenligningen er heller ikke en garanti for forsyning i alle årets timer. Nye elforbindelser producerer ikke selv elektricitet og kan ikke lagre den til senere. Deres opgave er at gøre det muligt at flytte mere strøm. De 15,8 milliarder kroner fortæller om investeringens økonomiske størrelse, men beløbet alene viser hverken, hvornår de enkelte forbindelser bliver taget i brug, eller præcis hvor meget ekstra strøm der kan transporteres i enhver driftssituation.

Bedre netkapacitet giver ikke automatisk lavere elregninger

For forbrugerne kan et stærkere elnet gøre det lettere at udnytte strøm fra vind og sol. Når elektriciteten kan transporteres væk fra områder med stor produktion, kan flere få adgang til den. Det kan mindske nogle af de begrænsninger, som ellers står i vejen for at bruge billig produktion. Men udbygningen er ikke i sig selv et løfte om lavere elregninger. Elprisen afhænger også af vejret, efterspørgslen, udlandsforbindelserne og priserne på de energikilder, som på det pågældende tidspunkt er med til at bestemme markedsprisen.

Samtidig koster elnettet penge at bygge, drive og vedligeholde. Omkostninger til transmissionsnettet indgår over tid i de regulerede betalinger for at bruge nettet. Det oplyste investeringsbeløb kan derfor ikke uden videre omregnes til en bestemt merudgift for den enkelte husstand. Det kræver blandt andet viden om finansiering, afskrivning og fordelingen af omkostningerne. Lokalt kan nye forbindelser desuden berøre landskab, natur og arealanvendelse. Hvor store påvirkningerne bliver, afhænger af den konkrete linjeføring og af, hvordan anlæggene udføres. De forhold er vigtige at få belyst, selv om formålet er at understøtte den grønne omstilling.

Udbygningen skal følges af produktion, forbrug og konkrete tidsplaner

Investeringen peger på en grundlæggende udfordring i energiomstillingen: Elnettet skal udvikles i takt med både ny strømproduktion og nye behov for elektricitet. Det er ikke nok at opstille flere vindmøller og solceller, hvis forbindelserne mellem produktion og forbrug mangler. Omvendt afhænger udnyttelsen af nye forbindelser af, hvilke anlæg og forbrugere der faktisk bliver tilsluttet. Projektets betydning vil derfor blive tydeligere, efterhånden som konkrete tidsplaner, tekniske løsninger og tilslutninger bliver afklaret. For danske forbrugere er hovedpointen, at grøn strøm også kræver fysisk infrastruktur. Udbygningen skal skabe bedre mulighed for at bruge elektriciteten dér, hvor behovet er, men den løser ikke alene alle udfordringer med priser, lagring og forsyning.

Fakta

Her er de centrale tal og begreber bag udbygningen.

Energinet oplyser en investering på 15,8 milliarder kroner i nye elforbindelser mellem Midtjylland og Vendsyssel.
Forbindelserne skal understøtte 6,6 gigawatt grøn elproduktion. Gigawatt beskriver effekt og må ikke forveksles med årets samlede energiproduktion.
Sammenligningen med 2,7 millioner husstande illustrerer størrelsesordenen. Den er ikke en garanti for en bestemt levering til boliger i alle timer.
Transmissionsnettet transporterer store mængder elektricitet over længere afstande. De lokale distributionsnet fører strømmen det sidste stykke frem til forbrugerne.
En flaskehals opstår, når en forbindelse ikke har plads til den ønskede strømtransport. Mere netkapacitet kan mindske sådanne begrænsninger.
Nye elforbindelser kan gøre mere vedvarende energi anvendelig, men producerer eller lagrer ikke selv strøm og garanterer ikke lavere elpriser.

Kilde: Energinet

Dele af denne artikel og tilhørende billede kan være AI-genereret og kan derfor indeholde unøjagtigheder.