Batterier har i de seneste år været et varmt emne i energidebatten, især i takt med at vedvarende energikilder som vind og sol bliver en større del af elproduktionen. Et af de centrale spørgsmål i denne diskussion er, om batterier kan betale sig i Danmark. Med et stærkt fokus på både økonomiske og miljømæssige fordele, ser vi nærmere på, hvad der taler for og imod en større udbredelse af batterier i det danske energisystem.
Prissvingninger på elmarkedet: en chance for batterier
Batterier kan tjene penge på to primære måder: ved at udnytte daglige svingninger i elprisen og ved at levere forskellige serviceydelser til elnettet. Ifølge data fra elforbrug.nu har Danmark mange dage med nulpriser i elnettet om eftermiddagen, ofte som følge af overskydende vindenergi. I disse situationer kan batterier oplades gratis og derefter sælge strømmen, når prisen stiger til op mod 1 krone pr. kilowatt-time om aftenen.
Dette giver mulighed for det, der kaldes arbitrage, hvor man udnytter forskellen mellem køb og salg af strøm. Men selv med en prisforskel på 1 krone, som ifølge elforbrug.nu sker cirka 300 gange om året, ville det tage omkring syv år for et batteri at tjene sig selv hjem, hvis vi ser bort fra andre indtægtskilder. Prisen for et stort batteri er nu omkring 2.000 kr. per kilowatt-time energikapacitet, så de økonomiske gevinster afhænger i høj grad af, hvor store prisudsving der vil være fremover.
Elnet-serviceydelser: En skjult guldgrube
Udover arbitrage kan batterier også tjene penge på at levere serviceydelser til elnettet. Dette omfatter regulering af effekt, frekvensstabilisering og andre former for bufferkapacitet. Batterier er særligt godt egnet til disse opgaver, da de kan levere ydelserne hurtigt og uden behov for brændsel. Det betyder, at driftsomkostningerne er lave, hvilket gør batterier konkurrencedygtige i forhold til eksempelvis gasdrevne kraftværker, som tidligere var nødvendige for at levere disse ydelser.
I lande som Australien, hvor store batterianlæg allerede er i drift, har man set markante besparelser i udgifterne til elnetregulering. For Danmark er potentialet tilsvarende stort, hvis flere store batterianlæg bliver opstillet.
Direktør for IBESS A/S: Husbatterier bliver fremtiden
Ifølge René Rodam, direktør for IBESS A/S, vil batterier også få en markant rolle i danske hjem i den nærmeste fremtid. “Om kort tid og inden for få år vil det være helt normalt, at ens bolig har sin egen energikilde i form af et Husbatteri. Batteriprisen ser ud til kun at falde herfra, og i takt med, at der kommer mere vedvarende energi ind i elnettet, bliver der et større behov for at kunne balancere dette. Det betyder, at tilbagebetalingstiden på et husbatteri bliver kortere og kortere, og vi har beregninger, der viser, at allerede nu vil du kunne have en tilbagebetalingstid på et 10 kWh husbatteri inden for 3-5 år. Hvilket er en yderst fornuftig tilbagebetalingstid.”
Denne udvikling gør husbatterier mere attraktive for private forbrugere, der ønsker at udnytte deres egen produktion af vedvarende energi bedre og samtidig sikre sig mod fremtidige prissvingninger på elmarkedet. For mange vil dette være en måde at blive mere selvforsynende på, især i takt med at solceller bliver mere almindelige i private hjem.
Investering og afkast: Er batterierne rentable?
Ifølge elforbrug.nu kan kombinationen af arbitrage og serviceydelser gøre, at et batteri har en tilbagebetalingstid på kun få år. Dette er usædvanligt hurtigt sammenlignet med andre typer af energiinvesteringer, og det tiltrækker investorer. Når batteriet først har betalt sig selv tilbage, vil det typisk have en levetid på yderligere 10-30 år, hvor indtjeningen næsten er ren profit. Med et energieffektivitetstab på blot 5-10 % er driftsudgifterne relativt lave, hvilket gør batterier til en attraktiv investering.
Teknologien i batterier bliver også bedre. De seneste fremskridt med lithium-jernfosfat (LFP) batterier, som er billigere og har længere levetid end tidligere lithium-kobolt batterier, betyder, at slid og vedligeholdelse af batterier bliver mindre bekosteligt. Dette er med til at forlænge levetiden og forbedre investeringsafkastet.
Flere batterier, lavere elpriser?
Selvom batterier på mange måder lyder som en økonomisk fornuftig investering, er der også nogle udfordringer, der skal tages i betragtning. En af dem er den potentielle effekt på elpriserne. Jo flere batterier, der installeres, jo mere vil de bidrage til at sænke elpriserne i perioder med høj efterspørgsel. Det lyder umiddelbart som en god ting for forbrugerne, men for investorerne kan det betyde lavere indtjening. Når mange batterier forsøger at sælge strøm i de samme perioder, kan det presse priserne ned, hvilket reducerer gevinsterne fra arbitrage. Dette fænomen er allerede observeret i markeder med en stor andel af vind- og solenergi, hvor overskydende produktion i perioder med meget vind eller sol har ført til negative elpriser.
Derudover er der en risiko for, at batteriernes mulighed for at tjene penge på elnet-serviceydelser også vil falde, i takt med at flere batterier kommer på markedet. Hvis udbuddet af disse ydelser stiger, kan det føre til et fald i priserne på reguleringsydelser, hvilket igen kan mindske indtjeningsmulighederne.
Fremtidsudsigter: Er batterier en langsigtet løsning?
Selvom der er nogle usikkerheder ved investeringer i batterier, peger flere analyser på, at de kan spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem. De er særligt vigtige i overgangsperioden mod et mere vedvarende energisystem, hvor de kan hjælpe med at balancere udbud og efterspørgsel på elmarkedet. Investorer og energiselskaber er i stigende grad interesserede i teknologien, og i takt med at omkostningerne falder, bliver batterier mere konkurrencedygtige.
For Danmark, hvor vindenergi udgør en stor del af elproduktionen, kan batterier være med til at øge udnyttelsen af denne grønne energi. På sigt kan batterier også bidrage til at stabilisere elnettet og sikre, at der er strøm til rådighed i perioder, hvor vindmøllerne står stille.
Så kan batterier betale sig i Danmark?
Svaret er ikke entydigt, men meget tyder på, at de har et stort potentiale. Med stigende elpriser og et øget behov for fleksibilitet i elnettet, kan batterier blive en vigtig del af løsningen. Samtidig viser erfaringer fra andre lande, at teknologien kan være økonomisk bæredygtig, hvis den implementeres på den rette måde.
Kilder:
