Danmark har netop rundet en historisk milepæl med 5 gigawatt solceller. Det er nok til at dække strømforbruget i 1,25 millioner husstande. Men bag de flotte tal gemmer der sig en skæv udvikling: Mens kæmpe solparker skyder op på markerne, går det tilbage for solceller på de danske tage.
Hvis du har kørt en tur gennem det danske landskab i løbet af 2025, har du måske bemærket det. De sorte og blå paneler dukker op flere og flere steder langs motorveje og på marker.
Nu bekræfter nye tal fra Dansk Solcelleforening det, som øjet aner: Danmark er blevet en sværvægter inden for solenergi. Vi har netop passeret 5 gigawatt (GW) installeret kapacitet.
Men hvad betyder 5 GW egentlig for dig som forbruger? Hvorfor vælger vi at plastre markerne til frem for at bruge de tomme industritage? Og hvilken betydning har det for din elregning og forsyningssikkerhed? Det ser vi nærmere på her.
Hvad er 5 Gigawatt? (Og hvorfor skal du gå op i det?)
For den almindelige dansker kan begreber som “gigawatt” og “megawatt” hurtigt blive abstrakte størrelser. Lad os derfor bryde det ned.
1 Gigawatt svarer til 1.000 Megawatt, som igen svarer til 1.000.000 Kilowatt. Når Danmark nu har 5 GW solcellekapacitet, betyder det helt konkret, at vi på en solrig dag kan producere enorme mængder grøn strøm. Ifølge Dansk Solcelleforening svarer kapaciteten nu til det årlige elforbrug i 1,25 millioner danske husstande.
Det er et tal, der batter. Det betyder, at en meget stor del af den strøm, der kommer ud af din stikkontakt – når du tænder for kaffemaskinen eller lader elbilen – kommer direkte fra solen. Det er godt for klimaet, og det er med til at presse elprisen ned i de timer, hvor solen skinner.
Markerne trækker det store læs
Ser vi på tallene for 2025, tegner der sig et tydeligt billede af, hvor denne strøm kommer fra. Ud af den samlede udbygning på 965 MW i det forgangne år, er langt størstedelen placeret på jorden.
Hele 808 MW blev stillet op som markanlæg i 2025. Det er en eksplosiv stigning fra året før, hvor tallet kun var 330 MW.
Milepælen på de 5 GW blev officielt nået lige før nytårsklokkerne ringede ind til 2026, da selskabet European Energy tilsluttede et nyt stort anlæg ved Glejbjerg i Vejen Kommune.
Andreas Karhula Lauridsen, Senior Vice President hos European Energy, udtaler i forbindelse med rekorden:
“Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de 5 GW (…) Det kan vi især takket være et stærkt samarbejde med en lang række danske kommuner, som ser gode muligheder i at få etableret vedvarende energiprojekter.”
Det store fokus på markanlæg skyldes primært økonomi. Det er (indtil videre) billigere og hurtigere at stille tusindvis af paneler op på en flad mark end at montere dem på hundredevis af forskellige bygninger.
Hvorfor fylder vi ikke bare tagene op?
Her kommer vi til artiklens “men”. For mens det går forrygende på markerne, ser det anderledes ud, når vi kigger op på de danske tage.
Logikken synes ellers simpel: Vi har tusindvis af kvadratmeter flade tage på lagerhaller, supermarkeder, kontorbygninger og private huse. Hvorfor bruger vi ikke dem, før vi inddrager landbrugsjord?
Tallene taler deres eget tydelige sprog om en opbremsning:
-
2023: 242 MW installeret på bygninger.
-
2024: 217,5 MW installeret på bygninger.
-
2025: Kun 157 MW installeret på bygninger.
Udviklingen går altså den forkerte vej for bygningssolceller. Ifølge Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, er teknologien eller viljen ikke problemet – det er bureaukratiet.
“Når solceller på bygninger ikke følger med, skyldes det fortsat regulatoriske benspænd,” forklarer han.
Det dækker over en række regler og tariffer, der gør det mindre attraktivt for virksomheder og boligforeninger at investere i solceller. Det kan handle om besværlige regler for at dele strøm med naboen, eller afgifter der gør, at det økonomisk set bedre kan betale sig at købe strømmen fra nettet end at producere den selv på taget.
Derfor er tag-solceller vigtige for din elregning
Du tænker måske: “Er det ikke lige meget, hvor strømmen kommer fra, så længe den er grøn?”
Ikke helt. Placeringen af solcellerne har nemlig stor betydning for vores fælles elnet – det store “vejnet” af kabler, der transporterer strømmen rundt i landet.
Når man bygger en kæmpe solpark på en mark langt ude på landet, skal strømmen transporteres langt for at nå ind til byerne, hvor forbruget er højest. Det kræver dyre udbygninger af elnettet – gravearbejde, nye kabler og transformatorstationer. Regningen for den udbygning ender i sidste ende hos dig som forbruger via nettarifferne.
Hvis man derimod lægger solceller på taget af en stor virksomhed eller i et villakvarter, bliver strømmen produceret præcis dér, hvor den skal bruges. Det aflaster elnettet og sparer samfundet for milliarder i investeringer til nye kabler.
“Solceller på bygninger producerer strøm dér, hvor den forbruges – til gavn for både samfundsøkonomi og elforbrugere,” understreger Flemming V. Kristensen.
Myten om “Solcelle-ørkener”
En bekymring, der ofte rejses af borgere, når der tales om solceller på marker, er frygten for, at hele Danmarks natur bliver plastret til med glas og metal.
Her er det værd at kigge på fakta-boksen. Selvom 3,5 GW nu står på marker, fylder det faktisk forsvindende lidt i det store billede. De nuværende anlæg dækker omkring 5.000 hektar.
Det lyder af meget, men det svarer til cirka 0,2 procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Til sammenligning fylder veje, byer og golfbaner langt mere. Der er altså stadig masser af plads til både natur og landbrug, selvom solparkerne bliver flere.
EU kan tvinge handling igennem
Hvad skal der så til for at få gang i tagene igen? Hjælpen kan meget vel komme fra Bruxelles.
Lige nu arbejder de danske politikere på at oversætte EU’s nye bygningsdirektiv til dansk lov. Direktivet indeholder blandt andet krav om solenergi på bygninger (Artikel 10).
Dansk Solcelleforening ser dette som en gylden mulighed. De opfordrer politikerne til at bruge implementeringen som et springbræt til at fjerne de “benspænd”, der i dag bremser udviklingen. Hvis det gøres rigtigt, kan det igen blive attraktivt for både virksomheder og private at udnytte deres tagarealer.
Konklusion: En lys fremtid med skygger
Danmark står i starten af 2026 et stærkt sted. Vi har sikret en massiv udbygning af grøn strøm, som gør os mere uafhængige af importeret energi og fossile brændstoffer. At kunne dække over en million husstandes forbrug med sol er en bedrift, vi kan være stolte af.
Men hvis vi skal nå de næste 5 GW på den smarteste og billigste måde for samfundet, kræver det, at vi får knækket koden til tagene. Det handler ikke kun om grøn energi, men om at bruge vores infrastruktur klogt, så elregningen holdes nede, og forsyningssikkerheden holdes oppe.
Fakta: Værd at vide om solcelle-boomet
-
Total kapacitet: Danmark har nu over 5 GW solceller.
-
Husstande: Det svarer til strømmen for ca. 1,25 mio. husstande.
-
Fordeling: 3,5 GW står på marker, resten på tage.
-
Vækst i 2025: Der blev opsat 965 MW i alt (808 MW på marker, 157 MW på tage).
-
Areal: Solceller på marker dækker ca. 0,2 % af landbrugsarealet.
Har du solceller på taget? Deler du oplevelsen af, at det er blevet mere besværligt eller mindre attraktivt at investere i solceller? Deltag i debatten på vores Facebook-side.
