I takt med at elpriserne svinger, og debatten om energiforsyning tager til, melder spørgsmålet sig: Er Danmark selvforsynende med strøm?
Laveste elpriser – men hvad betyder det?
Elpriserne er generelt lavest om natten til fredag og lørdag samt sent fredag aften. Weekenden bringer typisk lidt højere priser, men stadig ikke så høje som tidligere på ugen. I den kommende uge forventes priserne at ligge på et almindeligt vinter-niveau med enkelte perioder med rimelige natpriser. Men bag de skiftende priser gemmer der sig et større spørgsmål: Har vi nok elproduktion til at dække vores eget forbrug?
De høje elpriser i december – en lakmusprøve
Den 11. og 12. december 2024 oplevede vi meget høje elpriser. Sådanne dage fungerer som en slags stresstest for vores energisystem – de viser, hvor meget strøm vores kraftværker faktisk kan levere, når efterspørgslen er størst. Desværre var resultatet ikke helt betryggende.
Utilstrækkelig gasmotorkapacitet
Energistyrelsen vurderer, at Danmark har en samlet gasmotorkapacitet på 1.292 MW (megawatt), fordelt med 1.029 MW i Vestdanmark og 263 MW i Østdanmark. Men på de kritiske dage i december blev der kun leveret 683 MW fra disse anlæg – altså kun lidt over halvdelen af den forventede kapacitet.
Det betyder, at en stor del af den gasmotorkapacitet, vi regner med at kunne trække på i pressede situationer, simpelthen ikke blev brugt. Om årsagen er tekniske problemer, planlagt vedligeholdelse eller økonomiske overvejelser, er uklart, men det understreger en bekymrende tendens: Vi har en kapacitet på papiret, men vi kan ikke regne med, at den reelt er tilgængelig, når vi har brug for den.
De store kraftværker leverede ikke fuldt ud
De store centrale kraftværker klarede sig en smule bedre, men stadig ikke optimalt. Ud af en samlet kapacitet på 3.218 MW leverede de 2.129 MW. Her manglede blandt andet:
- Studstrup 4, som kunne have leveret 350 MW
- Omkring 500 MW fra reserveanlæg
- Yderligere cirka 200 MW fra mindre kraftværker
En positiv detalje er, at Kyndbyværket, som kører på olie, leverede 153 MW. Olie er dog et dyrt brændsel, så det kan have bidraget til de høje elpriser på dagen.
Biomasse og affaldsforbrænding – en mindre, men vigtig del
Ud over de store kraftværker bidrog biomasse- og affaldsforbrændingsanlæg også til elproduktionen. Disse anlæg bruges primært til fjernvarme, men de producerer også en vis mængde strøm. Dog kan de ikke alene dække vores behov i perioder med høj belastning.
En stram balance mellem forbrug og kapacitet
Samlet set blev der på de kritiske dage i december leveret 5.942 MW styrbar kapacitet, mens det maksimale forbrug lå på 5.700 MW. Selvom det umiddelbart lyder betryggende, er det kun lige netop nok til at dække behovet. Og allerede den 7. januar var vi oppe på en total belastning på 6.146 MW – højere end den samlede kapacitet, som Energistyrelsen regner med, nemlig 6.167 MW.
Med andre ord havde vi i bedste tilfælde et overskud på sølle 21 MW. Det er en meget lille margin, især når vi tager i betragtning, at vi i 2025 står til at udfase yderligere 900 MW produktionskapacitet.
Er det et problem, at Danmark er på vippen?
Spørgsmålet er, om det er et problem, at Danmark ikke længere er selvforsynende med strøm. I et velfungerende elmarked kan vi trække på import fra vores nabolande, hvilket i teorien gør det mindre problematisk at have en presset kapacitet. Problemet opstår dog, hvis vores nabolande også har udfordringer – og historien viser, at vi ikke altid kan stole på, at vores naboer prioriterer at hjælpe os i en krisesituation.
For eksempel har Sverige tidligere begrænset deres eksport af strøm, når de selv har haft problemer i deres elnet. Hvis vi bliver afhængige af import, risikerer vi at stå uden strøm på tidspunkter, hvor vi har allermest brug for den.
Hvad kan gøres?
For at sikre en stabil forsyning bør Energistyrelsen handle proaktivt. Det kan ske gennem flere tiltag:
- Investering i nye kraftværker – Vi udfaser gamle anlæg, men der bliver ikke investeret tilsvarende i nye produktionskapaciteter.
- Flere batterilagringsløsninger – Batterier kan hjælpe med at udjævne udsving i elproduktionen og sikre forsyning i pressede perioder.
- Øget fleksibilitet i elforbruget – Smarte elnet og forbrugsstyring kan hjælpe med at reducere presset på elnettet i spidsbelastningsperioder.
- Forbedret integration med nabolande – Selvom vi ikke kan stole blindt på import, bør vi arbejde på at skabe mere stabile aftaler og bedre infrastruktur for elhandel.
Danmark er i en overgangsperiode, hvor vi bevæger os væk fra fossile brændsler og mod mere grøn energi. Men i takt med at vi udfaser kapacitet, risikerer vi at komme i en situation, hvor vi ikke længere er selvforsynende. Hvis vi vil undgå pludselige prisstigninger og potentielle strømafbrydelser, skal vi tage fat om problemet nu – før det bliver en reel energikrise.
Vi står ved en skillevej: Skal vi satse på at være selvforsynende, eller skal vi tage risikoen ved at være afhængige af vores naboer? Svaret bør ikke overlades til tilfældigheder, men kræver en strategisk indsats fra både politikere, energiselskaber og industrien.
Kilde: Energidataservice
Afsender: Henrik, Elfluencer
