Når oktober måned nærmer sig, betyder det samtidig, at de danske netselskaber indfører de såkaldte vintertariffer. For mange forbrugere er dette noget, der mærkes direkte på elregningen, uden at man måske helt forstår, hvorfor priserne ændrer sig netop på dette tidspunkt. Vintertarifferne varer typisk fra 1. oktober til og med 31. marts, mens sommertarifferne gælder fra april til september. Skiftet sker hvert år og afspejler den belastning, som elnettet udsættes for i de forskellige sæsoner.
Forskellen mellem sommer og vinter
Den vigtigste forskel mellem sommer og vinter er, at elforbruget stiger markant i vintermånederne. Det er mørkere i længere tid, og det betyder mere belysning i hjemmene. Samtidig bruges der mere varme, og flere apparater og systemer kører oftere på fuld kraft. Når hele landet i de kolde måneder tænder lys, varmepumper, komfurer, computere og tv på samme tid, stiger presset på elnettet. Derfor dimensioneres nettet efter de højeste belastninger, som næsten altid ligger i vinterperiodens spidslasttimer, typisk i tidsrummet sidst på eftermiddagen og først på aftenen.
Når nettet er hårdere belastet, øges omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Derudover bliver tabet i ledningerne større, når mere strøm transporteres på samme tid. Det kaldes nettab, og det er en naturlig følge af, at elektricitet bevæger sig gennem kabler med modstand. Når mængden af strøm stiger, stiger tabet tilsvarende. Derfor er det både dyrere og mere krævende at drive elnettet i vinterperioden end i sommerperioden.
Hvordan tarifmodellerne fungerer
De fleste netselskaber anvender i dag det, man kalder tarifmodel 3.0. Modellen er indført for at skabe mere gennemsigtighed og for at tilpasse priserne til den faktiske belastning af elnettet. Kort fortalt betyder det, at du ikke betaler den samme pris hele døgnet. I stedet er døgnet delt op i tre zoner: lavlast, højlast og spidslast.
Lavlast ligger typisk i nattetimerne, hvor forbruget er lavt, fordi de fleste sover, og få apparater er i brug. Her er prisen som regel den samme året rundt, fordi nettet ikke er under pres. Højlast dækker dagtimerne og aftenen uden for spidslasten, og her er prisen højere, da flere er aktive. Spidslast er de travleste timer, som oftest mellem klokken 17 og 21, hvor familierne kommer hjem, tænder lys, laver mad og bruger strømintensive apparater. I denne periode er nettet under størst pres, og derfor er prisen også den højeste.
Forskellene er mere markante om vinteren end om sommeren. Hvor prisen i lavlast stort set er ens i begge perioder, kan prisen i spidslast være mere end dobbelt så høj om vinteren som om sommeren. Hensigten er både at dække de højere omkostninger og at sende et signal til forbrugerne om at sprede deres elforbrug ud på andre tidspunkter af døgnet.
Denne graf viser forskellen i tariffer pr. kWh mellem sommer- og vinterperioden. Spidslast er markant dyrere om vinteren, mens lavlast er uændret.
Denne graf viser, hvad en gennemsnitlig husstand kan komme til at betale pr. måned ved et typisk forbrug fordelt på lavlast, højlast og spidslast. Den samlede regning stiger tydeligt i vintermånederne.
Hvad det betyder for forbrugerne
For dig som forbruger betyder vintertarifferne, at du kan opleve en mærkbar forskel på elregningen, afhængigt af hvornår du bruger strømmen. Hvis du bruger meget elektricitet i spidslasttiden, kan din regning stige, fordi nettarifferne er væsentligt højere netop der. Omvendt kan du spare penge, hvis du flytter en del af dit forbrug til nattetimerne eller tidlige morgentimer, hvor prisen er lavere.
Mange apparater kan køre uden at du selv behøver at være vågen. Moderne vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner har indbyggede timerfunktioner, så de kan indstilles til at køre i lavlastperioden. Elbiler kan oplades om natten, hvor både spotprisen og nettariffen ofte er lavere. Selv varmepumper og elvarme kan i nogen grad styres, så de arbejder mere i de billige timer og mindre i de dyre.
Potentielle besparelser
Hvor meget man kan spare, afhænger naturligvis af forbrugsmønsteret. Men undersøgelser har vist, at en husstand med elbil kan spare flere hundrede kroner om måneden alene ved at flytte opladningen væk fra spidslast. I vinterperioden er besparelsen størst, fordi forskellen mellem de dyreste og billigste timer er større end i sommerhalvåret. Forbrugere med et højt forbrug kan dermed se betydelige beløb forsvinde fra regningen, hvis de tilpasser deres vaner.
Det samlede prisbillede
Det er vigtigt at huske, at elregningen består af flere dele. Spotprisen varierer fra time til time og bestemmes på elbørsen. Hertil kommer nettarifferne, som altså er påvirket af tidspunkt og årstid. Den samlede pris afhænger derfor af både markedsprisen og tariffen. Det betyder, at der ikke altid er sammenfald mellem de billigste spotpriser og de laveste tariffer, men ofte giver det mening at se på begge dele.
Der findes i dag mange apps og hjemmesider, der viser både spotpris og nettariffer, og som gør det nemt at planlægge forbruget. For den almindelige forbruger kan det virke uoverskueligt, men i virkeligheden handler det mest om at flytte nogle af de store poster i elforbruget væk fra aftentimerne i vinterhalvåret.
Hvad du kan gøre allerede nu
Når vintertarifferne træder i kraft, er det en god idé at se på, hvordan dit forbrug er fordelt. Hvis du har en fastprisaftale, er besparelsen mere begrænset, fordi spotprisen ikke varierer for dig. Men nettarifferne påvirker stadig din regning, og det betyder, at det altid kan betale sig at undgå de dyreste timer.
Forbrugere med variabel prisaftale har endnu mere at hente, fordi både spotpris og tarif svinger. Her kan der være mange penge at spare ved at flytte forbruget til lavlast. Det kræver kun små ændringer i vanerne at se en forskel. Sæt opvaskeren til at køre, når du går i seng, eller planlæg opladningen af elbilen til nattetimerne. Disse justeringer kræver ingen komforttab, men kan mærkes på pengepungen.
Vintertarifferne er en realitet, som vi alle må forholde os til. De er sat i verden for at afspejle de højere omkostninger ved at drive elnettet i vinterhalvåret og for at motivere os til at fordele vores forbrug bedre. Det kan virke besværligt at skulle tænke over, hvornår man bruger strøm, men potentialet for besparelser er betydeligt.
Med enkle ændringer kan du både aflaste elnettet og spare penge. Det er ikke nødvendigt at omlægge hele hverdagen, men ved at udnytte lavlastperioderne og undgå spidslasten i de travle aftentimer, kan du reducere din regning betragteligt. Når vinteren banker på, er det derfor værd at overveje, om du kan flytte nogle af de energikrævende aktiviteter til nattetimerne.
På den måde bliver vintertarifferne ikke kun en ekstra udgift, men også en mulighed for at blive mere bevidst om dit elforbrug og for at bruge strømmen smartere.
Tak for en fin artikel, den er virkelig informativ. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor meget man kan spare på et år, hvis man bare flytter noget af sit forbrug væk fra spidslast. Det havde jeg ikke regnet med.