Mulige strømknapheder i Danmark – hvad betyder det egentlig for os som forbrugere?

Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med grøn energi. Vi producerer allerede i dag omkring halvdelen af vores el fra vind og sol. Men den grønne omstilling bringer også nye udfordringer med sig – især når vejret ikke samarbejder. Forskning og analyser viser, at Danmark i såkaldte “svære år” med lav vind og ringe sol kan komme til at mangle strøm i korte perioder.

Ifølge Klimarådets prognoser kan Danmark i 2030 opleve op mod 59 timer med effektmangel – altså tidspunkter, hvor der ikke er tilstrækkelig strøm til at dække forbruget. Det er ikke det samme som langvarige strømafbrydelser, men det er et signal om, at vores energisystem skal blive mere robust og fleksibelt.

Når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner

Danmarks elproduktion er i stigende grad afhængig af naturens kræfter. Det er på mange måder en styrke, fordi vi udnytter vores vindrige klima og reducerer CO₂-udslippet markant. Men samtidig betyder det, at vores energiforsyning kan blive sårbar i perioder, hvor vejret ikke spiller med.

I et typisk år leverer vindmøller og solceller mere strøm, end Danmark selv kan bruge. Vi eksporterer derfor strøm til nabolandene – især til Tyskland, Norge og Sverige – og importerer, når vi mangler. Men i ekstreme vejrår, hvor både vind og sol svigter, kan der opstå situationer, hvor vi ikke kan få tilstrækkelig el, selv fra vores naboer.

Det er netop det, Klimarådet advarer om. I deres analyser peger de på, at der i de mest udfordrede år kan mangle kapacitet i op til 59 timer – svarende til lidt over to døgn fordelt ud over et helt år. Det lyder måske ikke af meget, men i energisystemets verden er selv få timers ubalance en alvorlig udfordring.

Hvad sker der, hvis strømmen slipper op?

Når der tales om “effektmangel”, betyder det ikke nødvendigvis, at lyset pludselig slukker i hele landet. Energinet, som er ansvarlig for det danske elnet, har flere værktøjer til at håndtere pressede situationer.

I første omgang kan man aktivere reservekraft – typisk kraftværker, der står standby til netop den slags nødsituationer. Derudover kan man reducere forbruget på frivillig basis, eksempelvis ved at store virksomheder midlertidigt sænker deres energiforbrug mod betaling.

Hvis det ikke er nok, kan man i sidste ende blive nødt til at afbryde strømmen i korte perioder i udvalgte områder. Det kaldes “rullende strømafbrydelser” og anvendes kun som absolut sidste udvej. Det er dog vigtigt at understrege, at Danmark har et af verdens mest stabile elsystemer, og at risikoen for egentlige strømafbrydelser stadig er meget lav.

Hvorfor kan vi ikke bare producere mere?

Mange spørger, hvorfor man ikke blot bygger flere vindmøller og solceller for at undgå problemet. Svaret er, at udfordringen ikke kun handler om mængden af strøm, men også om, hvornår den produceres.

Et moderne elsystem skal kunne levere strøm hvert eneste sekund – også på vindstille vinteraftener, hvor forbruget er højt. Vind og sol producerer derimod uregelmæssigt, og derfor skal der være løsninger, der kan lagre energien, når vi har overskud, og levere den tilbage, når vi mangler.

Her spiller batteriteknologi, fleksibelt forbrug og nye styringssystemer en central rolle. Energilagring – både i store erhvervsanlæg og i private husstande – bliver afgørende for at udjævne forskellene mellem produktion og forbrug.

Batterier og fleksibelt forbrug kan hjælpe

Et af de vigtigste skridt mod et mere stabilt energisystem er udbredelsen af intelligente batterier og fleksible forbrugsløsninger.

Når mange danskere i fremtiden har et husbatteri koblet til deres bolig, kan batteriet oplade i perioder med billig og rigelig strøm og levere tilbage til husstanden – eller elnettet – når efterspørgslen er høj. Det betyder, at selv i perioder med lav produktion, kan batterier aflaste nettet og reducere risikoen for overbelastning.

Samtidig arbejder Energinet og elbranchen på at udvikle såkaldte “fleksibilitetsmarkeder”, hvor både virksomheder og private husholdninger kan få betaling for at tilpasse deres forbrug i takt med belastningen på elnettet. På den måde kan vi som samfund bruge vores energi mere intelligent – og dermed undgå de mest kritiske situationer.

Hvad betyder det for dig som forbruger?

Som almindelig dansker vil du næppe mærke noget direkte til risikoen for effektmangel i den nærmeste fremtid. Men du vil opleve, at fokus på fleksibilitet, energilagring og styring af forbruget bliver stadig vigtigere.

Flere energiselskaber tilbyder allerede løsninger, hvor du kan overvåge dit forbrug time for time og vælge, hvornår du vil oplade elbilen, køre vaskemaskinen eller lade batteriet. Det kan både give besparelser på elregningen og være et bidrag til at stabilisere hele energisystemet.

På længere sigt kan der også komme nye incitamenter – for eksempel lavere priser for fleksibelt forbrug eller støtteordninger til husbatterier og varmepumper, der kan hjælpe med at balancere elnettet.

Et robust energisystem kræver samarbejde

Selvom risikoen for strømknaphed eksisterer, står Danmark stærkt. Vi har adgang til eludveksling med vores nabolande, en høj grad af teknologisk innovation og et elsystem, som i international sammenhæng er blandt de mest stabile.

Men det kræver investeringer, politisk planlægning og samarbejde mellem forbrugere, virksomheder og staten at fastholde den position. Et fremtidssikret energisystem skal kunne håndtere både grøn omstilling, digitalisering og stigende elforbrug fra biler, varmepumper og industri.

De næste fem til ti år bliver afgørende. Danmark skal bevise, at vi ikke bare kan producere grøn energi – men også sikre, at den er tilgængelig, når vi har mest brug for den.

Kort sagt:
Der er ingen grund til panik – men der er al mulig grund til at tage udfordringen alvorligt. De kommende år handler ikke kun om at producere grøn strøm, men om at skabe et intelligent, fleksibelt og robust system, der kan levere strøm døgnet rundt – også når vejret driller.