Elpriserne svinger, vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke døgnet rundt. Derfor har Danmark brug for måder at holde elnettet i balance på. Her spiller husbatterier en vigtig rolle – ikke kun som lager til billig strøm, men som en aktiv del af elnettet. Mange er ikke klar over, at man faktisk kan tjene penge på at have et husbatteri stående derhjemme.

Hvad betyder “systemydelser”?

Når du tænder for vaskemaskinen, skal der i samme sekund produceres strøm et sted i landet, der dækker forbruget. Den balance mellem produktion og forbrug skal være meget præcis – ellers risikerer man, at frekvensen på elnettet bliver ustabil.

For at undgå det køber Energinet, som driver det danske elnet, såkaldte systemydelser. Det betyder, at visse anlæg – fx store batterier, vindmøller eller mindre husbatterier – står klar til hurtigt at kunne levere strøm til nettet (når der mangler strøm) eller optage strøm fra nettet (når der er for meget).

Det er denne fleksibilitet, der kaldes AFRR (Automatic Frequency Restoration Reserve), og den bliver betalt af Energinet for at sikre et stabilt elnet.

Hvordan kan et husbatteri deltage i det?

Et husbatteri kan kobles til elnettet gennem en såkaldt aggregator – en virksomhed, som samler mange små batterier og byder dem ind som én samlet enhed på Energinets markeder. Når batteriet er tilsluttet, deltager det automatisk i reguleringen af elnettet.

For det får ejeren betaling – ikke for selve strømmen, men for at stå til rådighed. Det svarer lidt til at få penge for at være standby, klar til at hjælpe nettet, hvis der bliver brug for det.

Hvor meget kunne man have tjent i 2024?

Energinet offentliggør hvert år statistik over, hvad de har betalt for systemydelser. I 2024 var priserne ekstraordinært høje – især i de sidste tre måneder af året.

Hvis man havde haft et almindeligt husbatteri på 10 kW (svarende til 0,01 MW), kunne man i Danmark have tjent:

  • I Jylland og på Fyn (DK1):
    I perioden oktober til december 2024 var betalingen omkring 13.600 kr. for tre måneder. Hvis man antager, at hele året havde haft samme niveau, svarer det til cirka 54.000 kr. brutto for 12 måneder. Efter fradrag til aggregator og administration (typisk omkring 30 %) giver det en nettoindtægt på cirka 38.000 kr. om året.

  • På Sjælland og Bornholm (DK2):
    Her var markedet aktivt hele året, og priserne lå stabilt. Et tilsvarende 10 kW batteri kunne have givet omkring 40.000 kr. brutto, hvilket efter fradrag svarer til ca. 28.000 kr. netto.

Det betyder, at en almindelig husstand kunne have haft en månedlig indtjening på mellem 2.500 og 3.500 kr., blot for at have et batteri stående klar til at støtte elnettet.

Hvorfor var priserne så høje i 2024?

Der var flere årsager. For det første var udbuddet af fleksibel kapacitet lavt – der var simpelthen ikke nok anlæg, som kunne levere hurtig frekvensregulering. For det andet oplevede Energinet stigende behov for reserver på grund af mere vind- og solenergi, som svinger i produktionen.

Når der er mangel på deltagere i markedet, stiger prisen. Resultatet blev, at 2024 blev et rekordår for betalinger til systemydelser – især i de måneder, hvor der var størst ubalance på elnettet.

Hvad forventes der i 2025 og 2026?

Markedet udvikler sig hurtigt. I 2025 er der kommet flere aktører med, og prisen forventes derfor at blive lidt lavere – men stadig på et attraktivt niveau.

Ifølge de seneste tendenser forventes et 10 kW husbatteri i 2025 at kunne give omkring 25.000–30.000 kr. netto i DK1 og 30.000–35.000 kr. netto i DK2, afhængigt af tidspunktet på året og hvor aktivt batteriet deltager.

I 2026 forventes markedet at stabilisere sig yderligere, men stadig med gode muligheder. Her vil indtjeningen for et tilsvarende batteri formentlig ligge på omkring 20.000–25.000 kr. netto om året.

En grøn gevinst for både klima og pengepung

For den enkelte boligejer betyder det, at et husbatteri ikke kun handler om at gemme billig strøm fra solceller – det er også en investering, der kan give et løbende afkast.

Samtidig gør husbatterier det muligt for Danmark at bruge mere grøn energi uden at miste stabiliteten i elnettet. Jo flere batterier der kobles op, jo mere fleksibelt bliver elnettet – og jo mindre afhængige bliver vi af fossile backup-anlæg.

Med en tilbagebetalingstid på omkring 3–5 år er et husbatteri derfor ikke kun et klimavenligt valg, men også et økonomisk fornuftigt valg.

Langsigtet perspektiv – et voksende marked for fleksibilitet

Selvom priserne på systemydelser kan falde på kort sigt, viser Energinets egne fremskrivninger, at det samlede behov for systemydelser vil stige med omkring 150 % frem mod 2040.

Det sker, fordi Danmark bevæger sig mod et elnet, hvor næsten al strøm kommer fra vind og sol – og dermed er langt mere svingende end i dag. Når produktionen varierer, skal balancen i nettet opretholdes med fleksible løsninger. Her spiller batterier, elbiler og varmepumper en central rolle.

Samtidig er der nye markeder på vej. Ud over AFRR-reserven vil der opstå flere typer af betaling for balancetjenester, spændingsstyring og reaktive effekter. Det betyder, at batterier i fremtiden ikke kun kan tjene penge på én type systemydelse, men på flere forskellige måder at støtte elnettet på.

Energinets opgave bliver at koordinere disse markeder, mens teknologien – gennem intelligente styresystemer og kunstig intelligens – gør det muligt at udnytte batteriernes potentiale langt mere effektivt.

Det betyder, at selvom prisen pr. enhed systemydelse sandsynligvis bliver lavere, vil det samlede marked og potentialet for indtjening stige. Flere deltagere, flere anvendelser og flere fleksible funktioner vil tilsammen skabe et stabilt og bæredygtigt energimarked.

Fremtiden bliver elektrisk – og fleksibel

I takt med at flere husstande installerer batterier, vil Danmark få et mere robust og grønt energisystem. Systemydelser er et af de områder, hvor teknologien allerede viser sit potentiale – både for den enkelte forbruger og for samfundet som helhed.

Et husbatteri er derfor ikke kun et spørgsmål om komfort og uafhængighed. Det er et led i den grønne omstilling – og et eksempel på, hvordan danskere fremover både kan bidrage til stabilitet på elnettet og samtidig få et økonomisk udbytte ud af det.

Artiklen er skrevet af René Rodam IBESS A/S