Elpriserne svinger: 7 nøglepointer om hvem der tjener – producenter, netselskaber eller forbrugere?

Elpriserne svinger som aldrig før. Men hvem tjener egentlig på udsvingene – producenter, netselskaber eller forbrugere? Få en letforståelig gennemgang af roller, regulering og regningens opbygning, så du ved, hvor pengene ender.

Elpriserne svinger – men følger pengene med?

Hvis du har siddet og fulgt elappen med samme spænding som en Champions League-kamp, er du ikke alene. Elpriserne svinger, og mange spørger: Hvem vinder, når prisen stiger – og hvem taber, når den falder? Svaret kræver en tur gennem elmarkedets “food chain”: producenter, elhandlere, netselskaber, Energinet og til sidst os forbrugere. Her får du et overblik – uden at du behøver en ingeniørgrad.

Hvad bestemmer prisen – og hvor sættes den?

Selve strømmen prissættes på elbørsen (day-ahead markedet). Her matcher man bud fra købere og sælgere for de næste 24 timer i én samlet auktion. Prisen påvirkes af vind, sol, brændselspriser, kabelforbindelser og netbegrænsninger – og i Norden bruges i dag en flow-based metode, der udnytter nettet bedre og kan give mere sammenhængende priser mellem områder. Det er en vigtig årsag til, at elpriserne svinger.

Producenter: Tjener når prisen er høj (men ikke altid)

Producenter (vind, sol, kraftvarme, vandkraft m.fl.) får markedsprisen for den strøm, de leverer – minus egne omkostninger. Når elpriserne svinger opad, kan producenternes indtjening stige, især for dem med lave marginalomkostninger (fx vind/sol). Men mange har også prissikret (hedget) dele af produktionen eller har kontrakter, som dæmper gevinsterne – og perioder med lave priser presser indtjeningen. Grundpointen er: producenterne bærer markedsrisikoen og kan vinde eller tabe over tid, alt efter prisniveau og egen risikostyring. (Markedets funktionsmåde og systempris forklares af Nord Pool.)

Elhandlere: Små tillæg og abonnementer, stor konkurrence

Elhandlere/elselskaber køber strømmen på børsen og sælger den videre til dig. Deres forretning er primært et spottillæg (typisk få øre pr. kWh) og/eller et abonnement. Marginerne er som udgangspunkt små og konkurrenceudsatte; nogle selskaber tager 0–8 øre/kWh i tillæg, andre tilbyder 0 kr. i tillæg mod et abonnement – eller kampagner i en periode. Det er her, du kan forhandle på prisen, men du kan ikke forhandle dig ud af skatter, tariffer og moms.

Netselskaber: Naturlige monopoler med indtægtsloft – ikke en fri pengemaskine

Netselskaberne ejer de lokale elnet (”lokalvejene”), og de er økonomisk regulerede monopoler. De må ikke sætte priser frit efter markedet; i stedet fastsætter Forsyningstilsynet en indtægtsramme (et loft for, hvor meget de samlet må opkræve over tarifferne). Det betyder, at netselskaber ikke ”tjerner på høje markedspriser” – deres indtægter styres af regler, effektiviseringskrav og dokumenterede omkostninger. Elpriserne svinger på børsen, men netselskabernes økonomi svinger ikke i samme takt.

Energinet og tariffer: Hvorfor falder eller stiger de?

Energinet er TSO’en – de driver ”motorvejene” i elnettet og opkræver transmissionstarif og systembetaling via din elhandler. Tarifferne justeres årligt efter behov for drift/udbygning, nettab og internationale forbindelser. I en aktuel udmelding pr. 1. september 2025 sænker Energinet elforbrugernes tarif ”næste år” fra 13,5 til 11,5 øre/kWh, bl.a. ved at anvende ekstraordinære flaskehalsindtægter – og lægger et loft over tarifferne i fire år. Det viser, at tarifferne styres af netsituation og investeringer, ikke af jagten på profit.

Forbrugerne: Hvad kan du påvirke – og hvad kan du ikke?

På din regning er der fire hovedelementer:

1. Strømmen (spotpris ± elhandlerens tillæg)

2. Tariffer (netselskab + Energinet)

3. Afgifter (elafgift)

4. Moms

Du kan påvirke elhandlerens tillæg og abonnement ved at skifte selskab – og du kan flytte forbrug til de billigste timer, hvis du har en aftale baseret på spotpris. Men du kan ikke påvirke afgifter og moms (samt tariffer i nævneværdig grad). Flere danske sider giver et fint overblik over, hvordan regningens dele fordeler sig, og hvordan tariffer varierer over året og døgnet. Elpriserne svinger, men du kan gøre svingene mildere for din egen økonomi med lidt fleksibilitet og et kritisk blik på tillæg/abonnement.

Hvem tjener på, at elpriserne svinger?

Når elpriserne svinger, er producenter dem, der mest direkte kan tjene på høje priser – og omvendt få det svært, når priserne er lave (alt efter deres risikostyring). Elhandlere lever af små tillæg og abonnementer i en benhård priskonkurrence, og deres indtjening følger i mindre grad prisudsvingene end producenternes. Netselskaber er regulerede monopoler med loft over indtægterne; de tjener ikke mere, fordi markedsprisen er høj – tarifferne afspejler snarere investeringsbehov, drift og effektiviseringskrav. Forbrugerne? De kan ikke ændre skatter og tariffer, men de kan skifte elaftale, jagte lave tillæg og flytte forbrug. Kort sagt: Markedspriserne svinger; indtægterne i nettet er regulerede; og din elhandler lever af små, gennemsigtige tillæg.